Folkeafstemningen i Tyskland 1926
Folkeafstemningen i Tyskland 1926 var en afstemning der afholdtes om ekspropriation af de tidligere fyrstehuse uden kompensation den 20. juni 1926.[1] Selv om den store majoritet af stemmerne gik ind for forslaget, var valgdeltagelsen på 39% for lav til at resultat kunne gøres til lov.[2]
Fyrste-ekspropriation (tysk: Fürstenenteignung) var et begreb som opstod i Weimarrepubliken i kølvandet på novemberrevolutionen i 1918. Begrebet indgik i samtidens politiske debatter om en mulig ekspropriation af ejendele fra de tidligere fyrstehusene og hvordan disse skulle fordeles og forvaltes. Disse spørgsmål begyndte i revolutionsmånederne, og vedblev i de følgende år i form af kontraktforhandlinger og retssager mellem fyrstehusene og de forskellige delstater i det tyske rige. Højdepunktet i striden fandt sted i første halvdel af 1926 da et folkekrav (Volksbegehren) gav positivt udfald, mens den efterfølgende folkeafstemning ikke førte til en ekspropriation uden kompensation.
Af 39.4 millioner stemmeberettigede vælgere stemte 12.5 miilioner ifølge de officielle lister.[3]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Dieter Nohlen & Philip Stöver (2010) Elections in Europe: A data handbook, p762 ISBN 978-3-8329-5609-7
- ^ Nohlen & Stöver, p769
- ^ "For exact figures see Das Deutsche Reich, Plebiszite". Arkiveret fra originalen 18. oktober 2019. Hentet 7. oktober 2019.
Politiske valg i Tyskland | ||
|---|---|---|
| Rigdagsvalg i kejserriget |  | |
| Rigsdagsvalg i Weimarrepublikken | ||
| Valg af rigspræsident | ||
| Tyske folkeafstemninger | ||
| Valg til Forbundsdagen | ||
| Valg af forbundspræsident | ||
| Valg til Europa-Parlamentet | ||
 | Spire Denne valgsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |