Folininsyre
- Ikke at forveksle med Folsyre.
Folininsyre | |
---|---|
Generel information | |
Systematisk navn: | (S)-N-[4-(((2-Amino-5-formyl-1,4,5,6,7,8- hexahydro-4-oxopteridin-6-yl)- methyl)amino)-benzoyl]- L(+)-glutaminsyre |
Andre navne: | |
Molekylformel: | C20H23N7O7 |
Molvægt: | 473,44 g/mol |
CAS nummer: | [58-05-9] |
Fysiske egenskaber | |
Smeltepunkt: | °C |
Kogepunkt: | °C |
Massefylde: | g/cm³ |
Opløselighed i vand: | g/100 ml |
Surhedsgrad (pKa): | |
Sikkerhed | |
Flammepunkt: | °C |
R/S sætninger: | R: S: |
Diverse | |
E-nummer | |
Folininsyre er en organisk syre. Den er ligesom folinsyre et B9-vitamin.[1] Folininsyre anvendes medicinsk til behandling af bivirkninger af methotrexat (MTX)[1] (immundæmpende lægemiddel, der anvendes i behandlingen af fx leddegigt og psoriasis) og generelt som antidot (modgift) ved forgiftninger med methotrexat eller andre folinsyreantagonister.[2] Salte af folininsyre kaldes folinater. Folininsyre kan gives medicinsk i form af calciumsaltet calciumfolinat.[2] Der er flere diastereomerer af folininsyre. Den biologisk aktive stereomer af folininsyre er levofolininsyre (også kendt som isovorin).[2]
Medicinsk anvendelse
[redigér | rediger kildetekst]De fleste kommercielt tilgængelige medicinske præparater indeholder en racemisk blanding af L- og D-folinsyre (i Danmark som calciumfolinat "Ebewe" og calciumfolinat "Hospira"), men præparater med den optisk rene, biologisk aktive form (L--isomeren levofolininsyre) er også tilgængelig i Danmark som præparatet Isovorin.
Kombination med 5-fluoruracil (5-FU)
[redigér | rediger kildetekst]Folininsyre bliver anvendt i synergisk kombination med cytostatikumet 5-fluoruracil (5-FU) i kemoterapi ved behandling af tyktarmskræft og andre tumorer. Folininsyre binder sig til enzymet thymidilat synthase og sænker dermed den intracellulære koncentration af thymidilat, hvorved den cytostatiske virkning af 5-FU forstærkes.
Som modgift
[redigér | rediger kildetekst]Folininsyre bliver også anvendt som modgift ved behandling med methotrexat (MTX). Methotrexat virker som folsyre-antagonist og inhiberer kompetitivt og reversibelt enzymet dihydrofolat reduktase (DHFR). Ved indgift af højdosis methotrexat skal en såkaldt "folininsyre-rescue" iværksættes, dvs. virkningen af methotrexat skal antagoniseres gennem regelmæssig indgift af folininsyre for at undgå mukositis. I praksis bliver methotrexat givet som infusion i ca. 4 timer, og 24 timer derefter begynder man med folininsyre-rescue i form folininsyre-infusion hver 6. time, indtil methotrexat-niveauet når under den kritiske grænse (< 0,1 µM).
Folininsyre anvendes ligeledes som modgift ved methanolforgiftning. Stoffet gives intravenøst seks gange i døgnet i 1-2 døgn.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "Folininsyre - behandling med", rigshospitalet.dk, Rigshospitalet, hentet 1. juli 2024
- ^ a b c "Folininsyre", Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, hentet 1. juli 2024
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- min.medicin.dk – Folininsyre Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine
Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |