Flintholm Station
Flintholm Station | |||
---|---|---|---|
Overblik | |||
Land | Danmark | ||
Stationstype |
Ringbanen: Togfølgestation Frederikssundbanen og Metro: Trinbræt | ||
Adresse |
Flintholm Allé 55 2000 Frederiksberg [1] | ||
Kommune | Frederiksberg Kommune | ||
Jernbane | Frederikssundbanen, Ringbanen, Frederiksbergbanen | ||
Nabostationer | Lindevang Station, Vanløse Station | ||
Forkortelse | Fl | ||
Afstand |
6,8 km fra København H (Frederikssundsbanen) 6,6 km fra København G (Ringbanen) | ||
Åbningsdato | 24. januar 2004 | ||
Takstzone | 2 | ||
Perron(er) | 4 | ||
Perronspor | 6 (heraf 4 S-tog og 2 metro) | ||
Koordinater | 55°41′9″N 12°29′58″Ø / 55.68583°N 12.49944°Ø | ||
Transport | |||
Operatører | DSB, Metro Service A/S | ||
S-tog | |||
Metro | |||
Buslinjer | 10 19 21 26 142 | ||
Passagertal | |||
S-tog | Metro |
Flintholm Station er en S-togs- og metrostation på Frederiksberg.
Stationen ligger på Ringbanen, Frederikssundbanen og metrostrækningen til Vanløse og er den anden station med det navn. Stationen blev indviet 24. januar 2004 og er Danmarks 15. mest benyttede, og den 6. mest benyttede metrostation.
Perronerne for Ringbanen ligger i terrænniveau, mens perronerne for Frederikssundbanen og metroen ligger på tværgående broer. Det hele er samlet under et 5.000 m² stort glastag, der hænger i 22 meters højde.
Stationen er tegnet af KHR Architecture[2] og har modtaget flere priser: Den danske stålpris fra Dansk Stålinstitut, diplom fra The Brunel Awards, en skønhedspris fra Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse og en stålpris fra European Steel Design Awards.
Den første Flintholm Station
[redigér | rediger kildetekst]Den første Flintholm Station var en forgrenings- og godsstation på Frederikssundbanen og på Godsringbanen. Fra 1896 lå et sidespor til Frederiksberg Gasværk på stedet. Stationen blev åbnet, da banen til Vigerslev Station blev taget i brug i 23. oktober 1929 for tog til Vestbanen og 15. maj 1930 blev resten af stationen taget i brug sammen med resten af Godsringbanen[3].
Den nordlige forgrening, som i køreplanerne blev angivet som Grøndal Station indtil 1979, lå imellem de nuværende Flintholm og Grøndal Station. Forbindelsen til Vanløse Station kom ved S-togets åbning. Den sydlige forgrening kaldes Damhus indtil 1979, hvor en ny linjeblok til Vigerslev Station blev taget i brug og de sidste armsignaler på stationen blev ændret til dagslyssignler og hele stationen blev fra det tidspunkt betegnet som Flintholm[4]. Fra Damhus blev påbegyndt en forbindelse til Vanløse Station. Her blev der opført en bro over Grøndal Parkvej, som aldrig blev taget i brug og den blev nedrevet igen omkring 1950[5].
Efter Frederiksberg Station blev nedlagt som godsstation, blev den dobbeltsporede forbindelse fra Frederiksberg til Godsringbanen mod nord nedlagt i 1996 og den sydlige enkeltsporede forbindelse blev lukket i 1998 og stationen blev fri bane imellem Solbjerg Station og Vanløse[6]. Efter en periode, hvor S-tog kørte forbi den betjente kommandopost, der lå hvor sporene fra nord, syd og vest mødes mod Frederiksberg, blev den nordlige forgrening lagt under Vanløse station i den 1. november 1999.[7] Forbindelsen til Vanløse fra ringbanen blev lukket i 2001, da den nuværende Flintholm Station skulle anlægges.
Busterminal
[redigér | rediger kildetekst]Busterminalen består af tre stoppesteder:
- 142 mod Skovlunde st.
- 10 mod Brønshøj Torv; 19 mod Glostrup st.; 26 mod Bellahøj, Borups Allé; 21 mod Hellerup st.
- 10 mod Rådhuspladsen; 19 mod Valbyparken; 26 mod Skuespilhuset; 21 mod Rødovre st.
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
Busterminalen.
-
Perron for S-togene på Frederikssundsbanen.
-
Perron for S-togene på Ringbanen.
-
S-tog på Ringbanen til Ny Ellebjerg.
-
Metrotog til Vestamager.
-
Kig fra metroens perron til Frederikssundsbanen.
-
Et veterandamptog passerer S-togs-perronen.
Antal rejsende
[redigér | rediger kildetekst]Ifølge Østtællingen 2008[8] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende:
År | Antal |
---|---|
2002 | 812 |
2003 | 889 |
2004 | 3.565 |
2005 | 4.880 |
2006 | 4.263 |
2007 | 5.575 |
2008 | 5.962 |
Ifølge Ørestadsselskabet[9] var udviklingen i antallet af dagligt afrejsende:
År | Antal |
---|---|
11.12.2002 | - |
02.04.2004 | 3.595 |
15.04.2005 | 4.707 |
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Adresser på alle Metrostationer". Arkiveret fra originalen 9. november 2011. Hentet 30. juli 2011.
- ^ "Flintholm station". KHR Architecture. Arkiveret fra originalen 18. februar 2020. Hentet 18. februar 2020.
- ^ Byens Baner, side 154
- ^ Jernbanen nr 1 1980
- ^ Byens Baner side 152
- ^ Jernbanen nr 3 1998 side 6 og nr 4 1998 side 6
- ^ Jernbanen nr. 6 1999 side 6
- ^ her efter Københavns Statistiske Kontors årbog 2005, s. 167 og Østtælling 2008 DSB og DSB S-tog; s. 18 Arkiveret 30. august 2017 hos Wayback Machine
- ^ her efter Københavns Statistiske Kontors årbog 2005, s. 166
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Flintholm Station Arkiveret 3. februar 2020 hos Wayback Machine på dsb.dk
- Flintholm Station på www.m.dk Arkiveret 19. januar 2009 hos Wayback Machine
- Movia terminalkort Arkiveret 22. november 2018 hos Wayback Machine
- John Poulsen, Byens Baner, ISBN 87-88632-67-9
Foregående station | S-tog | Efterfølgende station | ||
---|---|---|---|---|
mod Frederikssund
|
Hverdage |
mod Klampenborg
|
||
Aften, weekend og nat |
mod Klampenborg
|
|||
mod Ballerup
|
Hverdage |
mod Østerport
|
||
mod København Syd
|
mod Hellerup
|
|||
Foregående station | Københavns Metro | Efterfølgende station | ||
Endestation
|
mod Vestamager
|
|||
mod Lufthavnen
|