Ernst Curtius

Ernst Curtius
Personlig information
Født	2. september 1814 Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland
Død	11. juli 1896 (81 år) Berlin, Tyskland
Gravsted	Alter St.-Matthäus-Kirchhof i Berlin
Nationalitet	Tysk
Far	Carl Georg Curtius
Søskende	Theodor Curtius, Georg Curtius
Barn	Friedrich Curtius
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Bonns Universitet, Georg-August-Universität Göttingen
Elev af	Friedrich Gottlieb Welcker
Medlem af	Den græsk-filologiske forening i Konstantinopel (fra 1870), Accademia delle Scienze di Torino (fra 1881), Det Preussiske Videnskabsakademi, Académie des Inscriptions et Belles-Lettres (1889-1896), Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen med flere
Beskæftigelse	Klassisk arkæolog, universitetsunderviser, kunsthistoriker, historiker, forfatter, arkæolog, antropolog, politiker
Fagområde	Arkæologi
Arbejdsgiver	Humboldt-Universität zu Berlin, Georg-August-Universität Göttingen, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin
Elever	Heinrich Heydemann
Kendte værker	Olympia
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Pour le Mérite for videnskab og kunst, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1884)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ernst Curtius (født 2. september 1814 i Lübeck, død 11. juli 1896 i Berlin) var en tysk arkæolog og historiker, bror til Georg Curtius og farfar til Ernst Robert Curtius.

Curtius var 1844-49 ekstraordinær professor i Berlin og opdrager for den senere kejser Friedrich III, 1856-68 professor i Göttingen og fra 1868 igen professor i Berlin og tillige direktør for antiksamlingen. Sin indflydelse ved hoffet benyttede Curtius til at foranledige udgravningerne i Olympia, som førte til så glimrende resultater. Curtius' vigtigste arbejder er: Die Akropolis von Athen (1844), Stadtgeschichte von Athen (1891); Naxos (1846), Die Ionier (1855), Beiträge zur Geschichte und Topographie Kleinasiens (1872), Ephesos (1874); Olympia (1852), Die Ausgrabungen zu Olympia (udgivet sammen med Adler og Hirschfeld, 1877-81, 5 bind); endelig de to hovedværker: Peloponnesos (1851-52, 2 bind), en alsidig fremstilling af halvøens historie, sagn og mindesmærker, og den formfuldendte Griechische Geschichte (1857-61, 3 bind; 6. oplag 1887-88); en del mindre skrifter udgør Gesammelte Abhandlungen (2 bind, 1893-94). Curtius' talrige festtaler er samlede under titlerne Altertum und Gegenwart (1. bind, 1875, 4. oplag 1892; 2. bind, 1882) og Unter drei Kaisern (1889; 2. oplag 1895).

• Curtius, 1) Ernst i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)