Eiler Hammond
Eiler Hammond | |
---|---|
Født | 2. februar 1757 ![]() |
Død | 28. juli 1822 (65 år) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Eiler Hammond (født 2. februar 1757, død 28. juli 1822) var en dansk præst.
Liv og virke
[redigér | rediger kildetekst]Han blev født på herregården Aagaard på Sjælland som søn af kommerceråd William Hammond og Louise Charlotte (født Hagerup en datter af biskop Eiler Hansen Hagerup og Anna Cathrine Barhow i Throndhjem). Han blev student fra Slagelse 1776, tog teologisk eksamen 1786 og blev 1788 residerende kapellan i Slagelse[1] og præst i annekset Hejninge[2].
I 1789 ægtede han Charlotte Marie van Deurs (d. 1847), en datter af grosserer Jac. Chr. v. Deurs.
I 1805 blev han provst i Smørum Herred, 1807 amtsprovst i Kjøbenhavns Amt, 1820 amtsprovst i Gamle Roskilde Amt og domprovst og sognepræst ved domkirken i Roskilde, hvor han døde.
Bondeseminariet
[redigér | rediger kildetekst]Hans virksomhed for skolevæsenets udvikling mødte fortjent opmærksomhed fra regeringens side og påskønnedes ved en kongelig resolution 1796, der tillige indeholdt løfte om forfremmelse. Samme år blev han præst i Brøndbyvester og Brøndbyøster, hvor han fortsatte sin virksomhed for almuens oplysning og gennemførte sin plan om offentlig undervisning i vinteraftenerne, hvorfor han modtog regeringens tak i en kancelliskrivelse 1801.
For at bidrage til havedyrkningens fremme påtog han sig ved siden af sin øvrige virksomhed efter Landhusholdningsselskabets opfordring tillige at undervise seminaristerne i anlæggelse af køkken- og blomsterhaver.
Fattigvæsenet
[redigér | rediger kildetekst]Efter regeringens opfordring udarbejdede han en plan for fattigvæsenets ordning på landet, som blev lagt til grund for Forordningen af 28. Maj 1802 om Fattigvæsenet i Sjælland. Samme år fik han som led i bestræbelserne på at få uddannet skolelærere til den da endnu kun planlagte landsomfattende folkeskole befaling til at oprette et skolelærerseminarium i Brøndbyvester Præstegaard[3]. I en længere årrække var han seminariets forstander, hvorfor han efter kongelig befaling atter fik en påskønnelse igennem en kancelliskrivelse 1804.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Kirkepersonale ved Skt Mikkels Kirke". Arkiveret fra originalen 3. april 2015. Hentet 28. december 2012.
- ^ "Kirkepersonale ved Hejninge Kirke". Arkiveret fra originalen 3. april 2015. Hentet 28. december 2012.
- ^ Brøndbyvester Seminarium (Webside ikke længere tilgængelig) (Forstadsmuseet)]
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Hammond, Eiler i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 6, 1892), forfattet af S.M. Gjellerup
- J. P. Jørgensen: "Amtsprovst Eiler Hammond og Brøndbyvester Seminarium" (Vor Ungdom 1921; s. 310—23, 367—72.)
- Eiler Hammond Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine - vestraat.net (slægt)
- Hammond, Eiler Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine - graabrodre-kirkegaard.dk