Drølt

Drølt (på tysk: Drült, oprindelig på dansk: Trølegaard) er et gods beliggende nær Stoltebøl i det østlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører godset under Stoltebøl Kommune i Slesvig-Flensborg kreds i den tyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører stedet under Tøstrup Sogn. Sognet lå i den danske periode indtil 1864 i Slis Herred (Gottorp Amt).

Allerede i 1397 blev gården omtalt som Trølegaard^[1]. Navnet Drølt nævnes førtes gang 1460^[2]. Godset skal være opstået på bekostning af en nedlagt by af samme navn syd for den nuværende gård^[3]. Navnet kan henføres til oldnordisk drȳgja i betydning drøj, stor, tæt^[4], muligvis rækker navnet også tilbage til anglernes bebyggelse af landet^[5]. Som gården Runtoft har Drølt siden 1580 tilhørt Rumohr-familien. I middelalderen har gården været ejet af familien Krummedige^[6].

Efter en brand i 1800 blev hovedbygningen genopført ved arkitekten Axel Bundsen i årene 1806-07. Tagets form blev ændret i 1860, men ellers fremstår bygningen uændret som en pudset bygning i klassicistisk stil med søjlefront. I 1810 udførte Francesco Antonio Taddei stukkatur i værelserne.

Den nuværende ejers fader var Dr. Henning von Rumohr, der har skrevet adskillige standardværker om herregårdene i Slesvig-Holsten. Drølt er omgivet af en engelsk landskabshave og rummer et righoldigt bibliotek, der blev brugt som interiør i den tyske TV-serie Der Landarzt. Med under godset hører også den ca. 130 ha store Drølt Skov (Drülter Holz)^[7].

Eksterne henvisninger

Drølt gods Arkiveret 14. juni 2020 hos Wayback Machine

Noter

^ "Stoltebøl". Arkiveret fra originalen 14. juni 2020. Hentet 21. maj 2020.
^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 221
^ Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 404
^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 112
^ Aage Roussell: Danske slotte og herregårde: Slotte og herregårde syd for grænsen, 1968, s. 89
^ Henning Dehn-Nielsen: Sydslesvig på kryds og tværs, København 1991, 2017 (e-book)
^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 162

54°41′9.32″N 9°51′44.45″Ø / 54.6859222°N 9.8623472°Ø / 54.6859222; 9.8623472

[1] "Stoltebøl". Arkiveret fra originalen 14. juni 2020. Hentet 21. maj 2020.

[2] Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 221

[3] Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, 2. bind, Kjøbenhavn 1864, s. 404

[4] Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 112

[5] Aage Roussell: Danske slotte og herregårde: Slotte og herregårde syd for grænsen, 1968, s. 89

[6] Henning Dehn-Nielsen: Sydslesvig på kryds og tværs, København 1991, 2017 (e-book)

[7] Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, s. 162

[1]