Diskussion:Marineinfanteri
Marinekorps (USMC), USA er redirectet til Semper Fidelis, det går vist ikke. Jeg er i gang med en artikel om USMC, som jeg havde tænkt mig at placere under Marinekorps (USMC), USA.
Hvordan får jeg dette ændret ?
Ultraman 20. okt 2005 kl. 00:33 (CEST)
- Du kan sagtens fjerne omdirigeringer. Du går bare ind på artiklen redirect sat til no som i: http://da.wikipedia.org/wiki/Marinekorps_(USMC),_USA?redirect=no. Herfra kan du rette kilden og dermed erstatte omdirigeringen med en faktisk artikel.
- --Morten Barklund 20. okt 2005 kl. 00:40 (CEST)
- Man kan også gå til siden via redirecten og klikke på linket øverst i artiklen. Så kommer "no" automatisk på, uden at man behøver rode oppe i url'en.--Heelgrasper 20. okt 2005 kl. 00:44 (CEST)
- Tak, jeg tror jeg har klaret den. Ultraman 20. okt 2005 kl. 00:46 (CEST)
Sammenskrivning
[rediger kildetekst]Jeg mener at artiklen bør indgå i Marineinfanteri, da det er det danske udtryk. Marinekorps er blot en liste over verdens marinekorps. Necessary Evil 1. feb 2008, 14:23 (CET)
- Det er vel rigtigt, at der generelt er tale om marineinfanteri og derfor ok at lave en sammenskrivning. Men for USMC er betegnelsen marinekorps dog på sin plads, da USMC så vidt jeg forstår udgør et selvstændigt værn og dets konfiguration rækker langt ud over infanteri / marineinfanteri. --John 4. feb 2008, 22:34 (CET)
Den Store Danske Encyklopædi bind 12 latin-marsk fra 1998, ISBN 87-7789-045-0:
marinedistrikt - marinehistorie - Marinehistorisk Selskab - marineinfanteri - marinemaleri - Marineministeriet; beklager, intet marinekorps.
"marineinfanteri, infanterienhed, der især tidligere indgik i større krigsskibes bemanding med henblik på at løse landmilitære opgaver i forbindelse med sømilitære operationer, fx landgang og nærsikring af havneområder. Marineinfanteri findes stadig i en lang række lande oftest som let bevæbnede eliteenheder, der kan indsættes fra søen til løsning af specialopgaver. USAs Marine Corps er dog et selvstændigt værn med tunge våbensystemer som kampfly og kampvogne."
I Militær i artiklen USA:"Marinekorpset har bl.a. 3 stående marineinfanteridivisioner (og 1 i reserve), 25 jager-/jagerbombeeskadriller (plus 4 i reserve) samt 6 flytankningseskadriller (plus 2 i reserve)". Dvs. i USA's tilfælde hedder det marinekorps.
Lademanns Leksikon bind 18 MAN-MILH fra 1985, ISBN 87-15-06069-1 intet marinekorps:
"marineinfanteri: fodfolk, der transporteres på marinefartøjer, men er uddannet til kamp på land, især i forbindelse med landsætning fra skibe; spillede en stor rolle i 2. verdenskrig og i Korea-krigen. Kendte marineinfanterikorps er de britiske Royal Marines og de amerikanske såkaldte læderhalse." her er et kompromis; marineinfanterikorps!
Du har ret John; marineinfanteri generelt og marinekorps for US Marine Corps. Necessary Evil 5. feb 2008, 16:51 (CET)
- Det fremgår ingen steder, at Danmark også har haft et nutidigt Marineinfanteriregiment. Det blev oprettet i 1700 tallet og først nedlagt efter den kolde krigs ophør. Det fulde navn var; 1. Marineinfanteriregiment/Bornholms Værn. Det lå, som navnet siger på Bornholm, Almegårds kaserne ved Rønne og bestod af 4 kompagnier, der alle havde navne efter historiske personer. Stabskompagniet hed f.eks. "Wolfsen". Når jeg ved det, er det fordi jeg aftjente min værnepligt i årene 1968-69 dér. Det maritime islæt bestod bl.a. i at vi havde blå halsbind og ved tiltale af befalingsmænd svarede vi; "Halløj" og ikke som i resten af hæren "Javel". Bortset fra det, trænede vi faktisk angrebsteknikker, også fra søsiden. Karsten Jensen. (Skrev 2.106.197.185 (diskussion • bidrag) 18. apr 2012, 09:43. Husk at signere dine indlæg.)
Norsk marineinfanteri?
[rediger kildetekst]Under listen over marinekorps er der nævnt marinekorps Norge. Dette kan ikke genfindes ved en www søgning, og jeg er ikke sikker på at Norge har et marineinfanteri. Kan den der har skrevet det kommentere eller slette. MVH --Foto 10. feb 2008, 09:54 (CET)
- Norge har Marinejegerkommandoen med kystjegere og marinejegere[1]. Disse optræder i mindre grupper og svarer mere til Frømandskorpset end et marineinfanteri. Da listen blev lavet i 2005, tvivler jeg på at forfatteren læser din opfordring.
- En anden ting er at Danmark-Norge fra 1672 til 1741 havde et marineinfanteri kaldet "Marineregimentet". Folk kunne vælge mellem tugthuset eller Marineregimentet, derfor var disse marineinfanterister ofte brutale, men effektive folk. Søfolkene frygtede og hadede med rette disse soldater. I kamp blev de brugt til at borde svenske skibe og forhindre dansk-norske skibe i at blive bordet. Mvh. Necessary Evil 12. feb 2008, 21:13 (CET)