Daugava
Daugava eller Vestlige Dvina | |
---|---|
Overblik | |
Lande | Rusland, Hviderusland, Letland |
Geografi | |
Udspring | Valdajhøjderne (Rusland) 56°51′15.6″N 32°32′15.4″Ø / 56.854333°N 32.537611°Ø |
- højde | 215 m.o.h. |
Udmunding | Rigabugten (Letland) 57°3′42″N 24°1′50″Ø / 57.06167°N 24.03056°Ø |
- højde | 0 m.o.h. |
Bifloder | bl. a.: • Aiviekste • Pałata • Kasplya • Mezha • Dysna • Pērse |
Fysiske kendetegn | |
Længde | 1.022[1] km |
Middelvandføring | 700[1] m³/s |
- målested | Ved udmundingen i Rigabugten |
Afvandingsareal | 87.900[1] km² |
Afvandingsområde | Rusland Hviderusland Litauen Letland |
Daugavas løb (mørkeblå), løber gennem Vitebsk (16), Daugavpils (17) og Riga (18). |
Daugava eller Vestlige Dvina (lettisk: Daugava; hviderussisk: Заходняя Дзьвіна, tr. Sakhodnjaja Dsvina; russisk: Западная Двина́, tr. Sapadnaja Dvina, "Vestlige Dvina") er en flod i Østeuropa. Floden er 1.020 km lang og udspringer i Valdajhøjderne i det centrale Rusland (hvor floden Volga også udspringer) og løber gennem Hviderusland og Letland til udmundingen i Rigabugten ved Østersøen. De sidste 357 km flyder floden gennem Letland.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Denne flod udgjorde allerede i vikingetiden den vigtigste handels- og transportvej fra Østersøen og videre østpå. Svenske vikinger begyndte deres lange færd til Konstantinopel via floden. I middelalderen sejlede tyske og hollandske købmænd (fra Hanseforbundet) på denne flod.
Ved Daugavas sydlige bred, nær Riga, besejrede den svenske konge Karl 12. den saksiske armé i slaget ved Düna den 9. juli 1701.
Vandkraftværker
[redigér | rediger kildetekst]I Letland er der tre vandkraftværker med opdæmmede søer i floden. Tilsammen dækker disse halvdelen af Letlands elbehov:
- Riga Vandkraftværk i Salaspils, 35 km ovenfor Riga, er det yngste, bygget 1966 – 74, startet 5. november 1974
- Ķegums Vandkraftværk i Ķegums, yderligere 35 km oppe, er det ældste af de tre, bygget 1936 – 39, indviet 22. december 1939, i 2001 kompletteret med endnu et værk, Ķeguma HES-2, og
- Pļaviņas Vandkraftværk i Pļaviņas, 107 km fra flodmundingen, bygget 1961 – 66 og med senere udbygninger i dag det største vandkraftværk i Baltikum.
- Et fjerde er planlagt i Daugavpils; men planerne har mødt stærk kritik.
Også Hviderusland planlægger at bygge flere vandkraftværker ved Daugava.
Byer ved Daugava
[redigér | rediger kildetekst]- Velisj (Велиж), Rusland
- Vitebsk, Hviderusland
- Polotsk, Hviderusland
- Daugavpils, Letland
- Jēkabpils, Letland
- Aizkraukle, Letland
- Ogre, Letland
- Salaspils, Letland
- Riga, Letland
Rigas broer over Daugava
[redigér | rediger kildetekst]- 1701 Den førsta bro i Riga, der krydser Daugava, bygges
- 1872 En bro i stål bygges
- 1896 En pontonbro kommer til
- 1914 Den første jernbanebro
- 1940-1945 Broerne sprænges og bombes under 2. verdenskrig
- 1945 En pontonbro anlægges
- 1955 Stenbroen anlægges under navnet Oktoberbroen
- 1960 Kundzinsalabroen åbnes
- 1976 Salubroen åbnes under navnet Moskvabroen
- 1981 Vanšubroen åbnes under navnet Gorkijbroen
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Den Store Sovjetiske Encyklopædi: Vestlige Dvina, (russisk), hentet 21. januar 2015.