Danske panserskibe

Der har eksisteret danske panserskibe i et tidsrum på 80 år fra 1863 til 1943. Den danske marine var i 1860'erne indstillet på at tage de nyeste teknologiske landvindinger i brug for at opretholde sin overlegenhed til søs over Preussen og de øvrige tyske stater. Det indgik både i 1. og 2. slesvigske krig i den danske sømilitære strategi, at man skulle være i stand til at blokere såvel Nordsø- som Østersøhavnene i det Tyske Forbund.

De første danske panserskibe var fordelt mellem de søgående panserfregatter, der skulle løse de nævnte blokadeopgaver, og panserbatterierne, der skulle støtte landforsvaret. Rolf Krake nåede at tage del i krigen i 1864 og ydede god flankestøtte til Dybbølstillingen.

Efter den tyske sejr over Frankrig i 1870 indledte det nye tyske kejserrige en sømilitær opbygning, der hurtigt medførte, at den danske strategi måtte omlægges til rent forsvar, og de panserskibe, der blev bygget siden da, var primært beregnet til forsvar af de indre danske farvande.

Fra 1890'erne blev Danmarks forsvar koncentreret omkring Københavns befæstning, og det blev panserskibenes opgave at forhindre eller forsinke fjendtlig landgang på Sjælland samt at deltage i forsvaret af København på søsiden.

Under 1. verdenskrig, da Danmark var neutralt, blev der udlagt minespærringer i de danske farvande, og panserskibene udgjorde rygraden i de flådestyrker, der bevogtede spærringerne.

Under 2. verdenskrig havde den danske regering en tilsvarende politik, men der var kun to gamle panserskibe tilbage, og da landet blev angrebet 9. april 1940, var ingen af dem i stand til at udrette noget.

Der har i alt været 15 danske panserskibe i tjeneste. Heraf har seks været mindre skibe, kun egnede til at færdes i de indre farvande (Rolf Krake, Lindormen, Gorm, Odin, Tordenskjold, Skjold). Blandt de øvrige skibe har kun et enkelt, Helgoland, været så stort, at det kunne betegnes som et slagskib.

Skibsnavnene i venstre kolonne har links til omtalen af de enkelte skibe.

Navn	Billede	Indgået	Udgået	Tons	Knob	Hovedarmering	Kommentar
Panserbatteriet Rolf Krake		1863	1893	1.360	8,0	4 styk 60 pundige	Første aktive krigsskib i Europa med drejetårne
Panserfregatten Dannebrog		1864	1875	3.057	8,7	16 styk 60 pundige	Indgået som linjeskib 1853. Ombygget til panserskib 1862-64.
Panserfregatten Danmark		1864	1893	4.770	8,5	12 styk 20,3 cm 10 styk 15,2 cm	Bestilt af Konføderationen 1862, købt 1863. Marinens største skib til 1879.
Panserfregatten Peder Skram		1866	1885	3.373	11,0	6 styk 20,3 cm 8 styk 15,2 cm	Påbegyndt som fregat af træ. Ombygget til panserskib 1863-66.
Panserbatteriet Lindormen		1869	1907	2.105	12,0	2 styk 22,9 cm	Det første større jernskib bygget på Orlogsværftet.
Panserbatteriet Gorm		1871	1912	2.350	12,5	2 styk 25,4 cm	Med 41 års tjeneste nåede det den højeste anciennitet blandt panserskibene.
Panserskibet Odin		1874	1912	3.090	12,0	4 styk 25,4 cm	Marinen fik et skib med fire kraftige kanoner, men havde ikke råd til drejetårne.
Panserskibet Helgoland		1879	1907	5.480	13,7	1 styk 30,5 cm 4 styk 26 cm 5 styk 12 cm	Marinens største skib (til Absalon i 2004). Det eneste danske slagskib.
Panserskibet Tordenskjold		1882	1908	2.534	13,3	1 styk 35,6 cm 4 styk 12 cm	Dets kanon havde det største kaliber, der er brugt på et dansk skib.
Panserskibet Iver Hvitfeldt		1887	1918	3.478	15,1	2 styk 26 cm 4 styk 12 cm	Et vellykket design, der levede op til international standard.
Panserbatteriet Skjold		1897	1929	2.195	13,4	1 styk 24 cm 3 styk 12 cm	Dets 12 cm kanoner var de første hurtigtskydende mellemsvære kanoner på et dansk panserskib.
Kystforsvarsskibet Herluf Trolle		1901	1932	3.505	15,6	2 styk 24 cm 4 styk 15 cm	Det første skib i en serie på tre (Herluf Trolle-klassen).
Kystforsvarsskibet Olfert Fischer		1905	1936	3.650	15,8	2 styk 24 cm 4 styk 15 cm	Andet skib i Herluf Trolle-klassen. Indrettet som admiralsskib.
Kystforsvarsskibet Peder Skram		1909	1943	3.735	16,0	2 styk 24 cm 4 styk 15 cm	Tredje skib i Herluf Trolle-klassen. Sænket af sin besætning i 1943.
Artilleriskibet Niels Juel		1923	1943	3.800	16,0	10 styk 15 cm	Forsøgt ødelagt af besætningen i 1943. I tysk tjeneste 1944-45.

I Søværnsloven fra 1880 vedtog Rigsdagen, at den danske flåde skulle råde over 12 større skibe, og af noterne til loven fremgår det, at man forestillede sig en styrke på otte panserskibe. Tabellen viser, at det lykkedes helt godt at overholde styrkemålet. Loven blev afløst af en ny i 1909, der lagde større vægt på torpedobåde .

Under krigen i 1864 var den danske regering stærkt interesseret i at anskaffe nye panserskibe, og fik blandt andet tilbudt et skib, der var under bygning i Frankrig til Konføderationens flåde, men som på grund af landets neutralitet ikke kunne leveres. Skibet blev uofficielt navngivet Stærkodder, men da det kom til København i efteråret 1864 var krigen forbi, og Marinen var ikke tilfreds med skibets byggestandard, så købet blev annulleret. Stærkodder fik senere en spændende skæbne.

• Steensen, R. S. (1968). Vore Panserskibe. Marinehistorisk Selskab.