Carlsberg Cup
Carlsberg Cup, også kendt som Carlsberg Grand Prix, var en dansk fodboldturnering for danske divisionsklubber arrangeret af Divisionsforeningen, som blev spillet fra 1980 til 1986.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]I 1980 blev en ny træningsturnering med pengepræmier og bryggeriet Carlsberg som sponsor startet under navnet Carlsberg Grand Prix. De 48 divisionsklubber spillede i otte grupper a seks hold mod hinanden i februar og marts. De otte gruppevindere fik 5.000 kr. og kvalificerede sig til slutspillet, der blev spillet som en pokalturnering i løbet af sommeren og efteråret. Semifinalisterne modtog 5.000 kr., den tabende finalist 15.000 kr., og vinderen 50.000 kr.
B 1903 blev vinder af den første turnering i 1980 ved at besejre Herfølge i finalen i Vanløse Idrætspark. I 1982 vandt Brønshøj fra 2. division overraskende finalen ved at slå de regerende danske mestre Hvidovre med 3-0.[1] Fra 1983 blev finalen permanent spillet i Københavns Idrætspark.
I 1983 ændrede turneringens slutspil navn til Carlsberg Cup. I 1983 blev turneringen overraskende vundet af 3. divisionsklubben Jyderup, som oven i pengene fik en tur for 20 mand sponsoreret af SAS til Malaysia, hvor klubben spillede fem opvisningskampe.[2]
Den mest målrige finale var i 1985, hvor Ikast fra 1. division besejrede B 1901 fra 3. division med hele 7-0. B 1903 blev den mest vindende klub i turneringen, da holdet vandt Carlsberg Cup for anden gang i 1986. Det blev samtidig sidste gang turneringen blev spillet, idet Carlsberg trak sig som sponsor.
Regler
[redigér | rediger kildetekst]Der var to point for uafgjort og nul point for nederlag. Det var ikke muligt at spille uafgjort, idet kampe, hvor stillingen var lige efter ordinær spilletid, blev afgjort i straffesparkskonkurrence.
Straffesparkskonkurrencen blev afviklet ved amerikansk straffespark, hvor spilleren med bolden løber fra midterlinjen ned mod modstanderens mål og målmand, og skal score i løbet af fem sekunder.
I kampene var en advarsel erstattet af ti minutters udvisning.
Finaler
[redigér | rediger kildetekst]År | Vinder | Taber | Resultat | Tilskuere | Spillested | Mål |
1980 | B 1903 | Herfølge | 1-0 (1-0) | 2.000 | Vanløse Idrætspark | 1-0 Lars Francker 10'. |
1981 | AB | Kastrup | 0-0 *[a] | 1.393 | Valby Idrætspark | |
1982 | Brønshøj | Hvidovre | 3-0 (1-0) *[b] | 3.100 | Københavns Idrætspark | 1-0 Per Goe 32', 2-0 Kent Nielsen 65', 3-0 Johnny Eliassen 85'. |
1983 | Jyderup | Køge | 2-1 (1-1) | 3.400 | Københavns Idrætspark | 0-1 Kim Krogh (selvmål) 5', 1-1 Kim Krogh 37', 2-1 Leif Pedersen 73'. |
1984 | Brøndby IF | AGF | 1-0 (0-0) | 4.800 | Københavns Idrætspark | 1-0 Claus Nielsen 59'. |
1985 | Ikast fS | B 1901 | 7-0 (3-0) | 1.200 | Københavns Idrætspark | 1-0 og 5-0 Ole Jensen 15' og 57', 2-0 Flemming Andreasen 32', 3-0 og 6-0 Finn Christensen 37' og 69', 4-0 Jens Steffensen 50', 7-0 Kim Laursen 87'. |
1986 | B 1903 | Randers Freja | 3-0 (2-0) | 700 | Københavns Idrætspark | 1-0 og 2-0 Jens Nørager 15' (strf.) og 43', 3-0 Lars B. Kristiansen 77'. |
- ^ AB vandt straffesparkskonkurrencen 4-2
- ^ Finalen flyttet fra Tingbjerg Idrætspark p.g.a. manglende belysning.
Statistik
[redigér | rediger kildetekst]Klub | Vinder | Finaler |
---|---|---|
B 1903 | 2 | 2 |
Brøndby IF | 1 | 1 |
AB | 1 | 1 |
Brønshøj | 1 | 1 |
Jyderup | 1 | 1 |
Ikast fS | 1 | 1 |
AGF | 0 | 1 |
Herfølge BK | 0 | 1 |
Kastrup | 0 | 1 |
Hvidovre | 0 | 1 |
Køge | 0 | 1 |
B 1901 | 0 | 1 |
Randers Freja | 0 | 1 |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Brønshøj". DBU København.
- ^ "Da bønderne fra Jyderup stak næsen frem i dansk fodbold". Hbi.dk. Arkiveret fra originalen 15. februar 2020. Hentet 15. februar 2020.
Kilder/eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- http://www.rsssf.com/tablesd/den80.html RSSSF
- Dansk fodbold : Din ultimative guide til dansk fodbold 2001 – København: Weis, 2001.