Brugerdiskussion:MacApps

Forsøg på at starte på en frist

Med håbet om, at en ny begyndelse kan blive noget bedre end den første begyndelse.

Der har været nævnt meget, som næppe er relevant mere.

1. REDIRECT Brugerdiskussion:MacApps/Arkiv1

Hej MacApps, kender du funktionen {{Autoarkiv}}? Med den kan du automatisk få flyttet gamle diskussionsopslag til et arkiv.--Kjeldjoh (diskussion) 11. mar 2021, 08:47 (CET)

Hej MacApps! Jeg er lige gået i gang med at skrive en artikel om et dansk asylcenter uden for Europa (eller noget a la dét; er ikke helt sikker på titlen endnu) og kunne rigtig godt tænke mig noget hjælp til alt det jurdiske, eks. selve lovene og de juridiske benspænd, men du er selvfølgelig mere end velkommen til at hjælpe med artiklen hvordan du lyster . Kunne det interessere dig? Den ligger foreløbig på Bruger:Biscuit-in-Chief/sandkasse1, som du selvfølgelig gerne må redigere i. — Biscuit‑in‑Chief :-) ^{(Diskussionsside • Bidrag)} 30. apr. 2022, 19:06 (CEST)[svar]

Hej B-i-C,

Tilgiv mig det sene svar, men jeg har særligt meget at gøre i maj måned.

Desværre er jeg ikke den rette at spørge om noget uden for Europa.

Jeg er ikke jurist, men på det seneste har jeg kastet mig over at skrive artikler om juridiske emner. Disse artikler er “hobby-baserede”; jeg ville blot tilføje lidt og har lånt nogle bøger. Min interesse er ikke uden for Europa, men om de love, der gælder for danske kommuner, deres sagsbehandling mv. Formålet er at hjælpe den lige borger, der kan føle sig magtesløs i samtale med kommunens sagsbehandler.

Så desværre er jeg ikke den rette at spørge. Jeg ønsker dig held og lykke med at skrive om noget uden for Europa.

Mange hilsner MacApps MacApps (diskussion) 2. maj 2022, 21:39 (CEST)MacApps[svar]

Hej MacApps, det er helt i orden. — Biscuit‑in‑Chief :-) ^{(Diskussionsside • Bidrag)} 2. maj 2022, 22:40 (CEST)[svar]

Hej MacApps. Jeg tror det ville være væsentligt mindre forstyrrende for læsningen hvis du eksempelvis opstillede Også medicinske forsøg^[6] i det Tredje Rige forsker^[7] og underviser^[8] Stræde i.^[9][10] som Også medicinske forsøg i det Tredje Rige forsker og underviser Stræde i.^{[6][7][8][9][10]} (i eksemplet ved jeg ikke om der behøves så mange referencer til at starte med). — Biscuit‑in‑Chief :-) ^{(Diskussionsside • Bidrag)} 17. jun. 2022, 17:25 (CEST)[svar]

Hej MacApps. Vær venligst opmærksom på at bruge heading 2-overskrifter til artikelafsnit – altså == ==, ligesom overskriften på det her indlæg, ikke === ===. — Biscuit‑in‑Chief :-) ^{(skriv til mig – bidrag)} 20. jul. 2022, 23:03 (CEST)[svar]

Når du opretter referencer/noter, så kan (og bør) du foretage en beskrivelse af, hvad der henvises til. Så i stedet for at indsætte en reference sådan: <ref>https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2006/490</ref> bør du indsætte den sådan: <ref>[https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2006/490 Lov om kommuners og regioners anvendelse af fast ejendom og løsøre til brug for reklamering for andre]</ref>

Et godt alternativ er at benytte kildeskabeloner, se nærmere Skabelon:Cite web, der indeholder links til andre kilde-skabeloner, herunder dansksprogede udgaver. --Pugilist (diskussion) 22. jul. 2022, 20:06 (CEST)[svar]

Hej igen

Jeg kan se, at du ikke har taget tippet til dig. Det er lidt ærgerligt.

I stedet for at skrive kilden: <ref>https://denstoredanske.lex.dk/koncipistreglen</ref>, bør du skrive eksempelvis: <ref>[https://denstoredanske.lex.dk/koncipistreglen Opslag "Koncipistreglen"] i ''[[Den Store Danske]]'', lex.dk</ref>

Alternativt så benyt kildeskabelonen. Det er lidt uheldigt, at du indsætter kilderne som rene url'er, da det er vanskeligt for læserne at se, hvilke kilder du benytter dig af. --Pugilist (diskussion) 21. nov. 2022, 22:58 (CET)[svar]

Hej Pugilist, Jeg forsår desværre ikke helt, hvad du beder mig om at ændre. En helt tredje person har bedt mig om at fjerne <nowiki>. Men jeg gør intet for at tilføje <nowiki><nowiki>. Desværre ser det ud til at <nowiki> blot bliver tilføjet automatisk. Så det er lidt ærgerligt, ganske som du skriver. Mange hilsner MacApps MacApps (diskussion) 22. nov. 2022, 20:06 (CET)MacApps[svar]

Hej MacApps,

Tak for besked. Tekststykkerne med "nowiki" er kode, som jeg har indsat. "nowiki" har den funktion, at det, der står indenfor koden ikke fungerer som Wikikode. Sætter jeg "nowiki" om eksempelvis et link, virker linket ikke, men du kan se selve koden, der giver linket.

Så hvis du tager teksten som jeg skrev, så har jeg i det første "nowiki" stykke indsat det link, som du benyttede til at linke til Den Store Danske. I det andet stykke kan du se, hvorledes koden med fordel kan skrives.

For at illustrere har jeg indsat teksten i en sandkasse, som du kan se her: Bruger:Pugilist/Sandkasse/Lansky. Der er teksten både med "nowiki" og uden "nowiki". --Pugilist (diskussion) 22. nov. 2022, 21:00 (CET)[svar]

MacApps, grunden til at der kommer nowiki når du indsætter links, er at du redigerer i VisualEditor, som nogle gange indsætter det automatisk; du kan slette det ved at gå trykke på "Rediger kildekode" i stedet. — Biscuit‑in‑Chief :-) ^{(skriv til mig – bidrag)} 22. nov. 2022, 21:10 (CET)[svar]

Hej B-i-C, Desværre er kildekode meget vanskeligere at redigere i, end visual edit er; skrev MacApps MacApps (diskussion) 22. nov. 2022, 22:06 (CET)MacApps[svar]

Det er dog ikke så meget vanskeligere end at det der lyder som blot en dårlig undskyldning. Hjart (diskussion) 22. nov. 2022, 22:13 (CET)[svar]

Med mine begræsede kundskaber er kildekode meget vanskelig. Jeg vil jo spare meget tid ved ikke at bidrage til at oprette nye artikler eller forøge eksisterende artikler. Samlet set er det nok bedst, at jeg stopper med at tilføje noget. MacApps (diskussion) 22. nov. 2022, 22:23 (CET)MacApps[svar]

Hej MacApps, det virker også i Visual Editor. Indsæt koden som beskrevet ovenfor også i Visual Editor, og så hr det samme resultat. D.v.s. i stedet for ast indsætte det rå link, så indsæt linket og en beskrielse bagefter. --Pugilist (diskussion) 22. nov. 2022, 23:11 (CET)[svar]

Det er lidt ærgerligt, at du ikke forsøger at implementere ovenstående. JEg har nu rettet en enkelt af dine henvisnger (se denne redigering), men det ville være rart, hvis du begyndte at gøre det selv. Url'er som kilder er ikke særlig hensigtsmæssige. --Pugilist (diskussion) 23. nov. 2022, 13:13 (CET)[svar]

Jeg er begyndt udelukkende at anvende gammeldags bøger som kilder, skrev MacApps. MacApps (diskussion) 23. nov. 2022, 13:18 (CET)[svar]

Nej, du anvender fortsat url'er som kilder, se eksempelvis den redigering, som du skrev efter, at du proklamerede, at du alene ville anvende bøger.

Der er ikke noget galt i at anvende url'er som kilder, og det er også nemt at gøre på en måde, der giver læseren mulighed for hurtigt at gøre sig bekendt med kildens indhold. Det går fint med dine referencer til bøger, så det er lidt svært at forstå, at du har så store vanskeligheder med at få url'erne til at fungere? --Pugilist (diskussion) 23. nov. 2022, 14:22 (CET)[svar]

Et lille tip fra en anden wikipedianer. Når du redigerer eller opretter artikler, så husk venligst at bruge forhåndsvisning. Dermed undgås for meget støj på listen over seneste ændringer, og du vil fange de fleste af dine slåfejl selv. Bemærk, at der findes forskellige redigeringsværktøjer, som gør det lettere at fange stavefejl.

De gamle henstillinger om at bruge forhåndsvisning og at samle redigeringer sammen gælder stadigvæk. Der er ingen grund til at gemme ændringer i den samme artikel over tyve gange i timen, sådan som du gør med [[Syddansk Universitet ]] lige nu. Det gør det bare svært for andre at overskue, hvad der faktisk er ændret. Samtidig spammer det listen med seneste ændringer. --Dannebrog Spy (diskussion) 26. jul. 2022, 23:19 (CEST)[svar]

Hej MacApps. Fedt at se at du bidrager med artikler på det juridiske område! Ang. din oprettelse omkring forskellige retlige discipliner, har jeg selv forsøgt at skrive ud fra et mere ikke-nationalt synspunkt når jeg skriver om et juridisk emne der principielt ikke er begrænset til en bestemt retsorden. F.eks. findes miljø- og socialret også i andre nationale retssystemer og i folkeretten. Måden jeg har grebet det an på kan ses i artiklen administrativ rekurs, hvor der er afsnit der handler om princippet generelt, og så en specifik sektion om Danmark. Tanken bag er, at man undgår at den dansksprogede Wikipedia ender i samme problem som den engelsksprogede, hvor mange af de juridiske artikler tydeligvis er præget af et common law-perspektiv, på trods af, at Wikipedia principielt er et ikke-nationalt opslagsværk.

Giv mig et praj hvis du har brug for sparring ang. artikler om juridiske emner. -- InsaneHacker ⚖️🕊️ (💬) 17. okt. 2022, 22:14 (CEST)[svar]

Hej InsaneHacker, Det glæder mig, at du synes om mine tilføjelser. Desværre er mit kendskab til jura meget begrænset. Så jeg må holde mig til dansk ret. Det kommer til at være flere måneder, inden jeg kan starte på en artikel om landbrugsret, altså dansk landbrugsret. Tiden har desværre kun tilladt mig ganske kortvart at se på din omfattende artikel om administrativ rekurs.

Jeg må dog fastholde, at jeg nøjes med at skrive om dansk ret.

Mange hilsner MacApps MacApps (diskussion) 18. okt. 2022, 15:49 (CEST)MacApps[svar]

Hej MacApps. Dette om lex posterior er ikke korrekt. Lex posterior er et fortolkningsprincip der angår valget mellem to retsakter der begge er gældende og potentielt kan finde anvendelse i en konkret sag. Hvis forvaltningsloven er blevet ændret gælder den nyere version i kraft af ændringslovens offensive lovkraft, ikke ud fra lex posterior. I øvrigt vil indsættelsen af en sådan påstand alene med henvisning til en kilde der ikke udtaler sig om princippets anvendelse på netop den konkrete lov, men alene lex posterior generelt, som det var tilfældet med henvisningen til DSD, være i strid med politikken om førstehåndsforskning. – InsaneHacker ⚖️🕊️ (💬) 22. nov. 2022, 21:39 (CET)[svar]

Hej InsaneHacker, Mange tak for præciseringen om ændringslovens offensive lovkraft, skriver MacApps. MacApps (diskussion) 22. nov. 2022, 22:06 (CET)MacApps[svar]

Hej InsaneHacker, Hvad dårligt er der ved begrebet førstehåndsforskning? Hvad navnet angår, vil jeg da opfatte det at bidrage til forskning som den højeste ros, skrev MacApps. MacApps (diskussion) 22. nov. 2022, 22:47 (CET)MacApps[svar]

Hej Pugilist,

"Obiter dictum" er blevet sin egen side ved blot at kopiere fra siden Ratio decidendi, så der er URL'er fulgt med. "Obiter dictum" skal forstås som en meget sjælden undtagelse. Det er jo ikke blot URL'er. Jeg har bemærket, at nogle af de URL'er, som jeg tidligere har indsat som kilder, er blevet forsynet med "[upålidelig kilde?]", så meget tyder på, at jeg ikke har held med at indsætte URL'er som kilder, hverken kvantitativt eller kvalitativt. Det kan jo vise sig, at læsere af en wiki-artikel gerne vil supplere med at læse gammeldags bøger, så det er bedre for både mig og andre, at jeg fremover holder mig til bøger som kilder. Sådan skrev MacApps. MacApps (diskussion) 23. nov. 2022, 14:35 (CET)MacApps[svar]

Hej MacApps. Som du nok har set, har jeg i nogle af dine artikler om juridiske emner markeret kilder som upålidelige ([1], [2], [3], [4]). Jeg kan se at problemstillingen også optræder i visse andre artikler, og vil derfor komme med følgende henstillinger:

• Lad være med at bruge fagnoter uploadet til Studocu eller andetsteds som kilder. De vil næsten per definition aldrig kunne betegnes som pålidelige kilder, da der er tale om kilder der er (1) selvpublicerede, og derfor ikke undergår nogen form for ekstern kvalitetskontrol, og (2) ikke er skrevet af nogen med institutionel eller faglig autoritet, hvilket til tider kan opveje det faktum at kilder er selvpublicerede. Jeg ville personligt blive lidt bekymret hvis en encyklopædi havde henvist til mine egne fagnoter som grundlag for juridiske påstande – uanset om de var gode eller ej.
• Af samme grund mener jeg ikke der bør henvises til PowerPoint-præsentationer mv., også selv om de måske kommer fra et advokatfirma eller lign. Sådanne præsentationer er lavet til hurtig konsumption, ofte af ikke-jurister, og får derfor ikke alle nuancerne med. De er i sagens natur heller ikke underlagt ekstern kvalitetskontrol.
• Vær meget påpasselig med at henvise til tilfældige hjemmesider, blot fordi de udtaler sig om noget juridisk. Det står enhver frit for at købe et domæne og en server og skrive noget om jura. Altså er selvpubliceringsproblemstillingen også relevant her. Kilden skal have en eller anden form for institutionel eller faglig autoritet for at kunne opveje det faktum, at der er tale om selvpubliceret information. F.eks. kan jeg umiddelbart ikke se hvem der står bag https://da.about-meaning.com/, hvem der skriver deres definitioner, eller hvor informationerne kommer fra, hvilket er problematisk ud fra WP:RS pkt. 1 og 2.
• Kandidatspecialer kan være både og. De har i sagens natur undergået en eller anden form for bedømmelse, og hvis de er selektivt udgivet (og altså ikke blot en del af en database af samtlige specialer indleveret) på et universitets hjemmeside, kan de muligvis bruges som kilde. Men vær forsigtig.

Jeg vil opfordre til, at du gennemgår kildehenvisningerne i dine artikler med fokus på at sikre at problemerne i særligt pkt. 1-3 ikke er til stede, og i modsat fald retter op på problemstillingen. – InsaneHacker ⚖️🕊️ (💬) 10. dec. 2022, 14:08 (CET)[svar]

MacApps svarer til InsaneHacker: Hvis jeg må tillade mig at skrive min mening, så synes jeg, at jeg er blevet lidt bedre til at henvise til eksempelvis: https://jura.ku.dk/jurabog/ Men selvfølgelig har leg meget at lære endnu, så jeg takker for dine forslag. MacApps (diskussion) 10. dec. 2022, 14:21 (CET)MacApps[svar]

Hej MacApps,

Jeg har tilaldt mig at flytte Poul Andersen tilbage på sin plads. Der er ingen der omtaler ham med mellemnavn og alle mandens værker og artikler er udgivet som Poul Andersen. Det besværliggør søgningen at lægge ham under et artikelnavn med mellemnavn, ligesom google-søninger (der kan lede til Wikipedia-artiklen) også mudres.

Hvis det i øvrigt skulle give mening at lægge ham under mellemnavnet, skal der ikke parentes, da (mellem)navnet ikke er flertydigt.

Bemærk i øvrigt, at linket på flertydighedssiderne skal være det "rigtige", d.v.s. artikelnavnet skal ikke gemmes. --Pugilist (diskussion) 20. dec. 2022, 12:45 (CET)[svar]

I eksamensopgave om skilsmisse, begynder mandens navn typisk med M. Hvorimod hustruens navn ofte begynder med H.^[1] I rettevejledning forkortes manden så med M, og hustruen forkortes med H. Det kan undre, at kvindens navn ikke begynder med K. For H anvendes (også) som forkortelse for Højesteret.^[2]

Pointen er, at forkortelserne M og H også anvendes i andre eksamensopgaver. Det forekommer problematisk, at H i nogle tilfælde er forkortelse for Hustru, mens H i andre juridiske tekster er forkortelse for Højesteret. Hvis blot kvindens navn i stedet bliver forkortet med K, så vil den misforståelse forsvinde. skrevet af MacApps

Det vil være mere sigende at lade artiklens navn være sammenfaldende med juristens fulde navn: Poul Alfred Andersen.

For så opstår der færre forviklinger mellem andre personer med navnet Poul Andersen.

Ganske vist har juristen kun offentliggjort bøger under navnet Poul Andersen. Men artiklen bør bære juristens fulde navn, så færre forviklinger opstår.

skrevet af MacApps

Hvis du mener artiklen bør flyttes, vil det rigtige forum for en diskussion heraf være siden WP:FLYT. Jeg er i øvrigt ikke enig i, at siden bør flyttes, men du på på flytte-diskussionssiden drøfte det i en bredere kreds.

Bemærk endvidere, at der underskrives med fire “tilder” (du kan finde et link i redigeringsfeltet, hvis ikke du kan finde dem frem på dit tastatur). Når du benytter denne kode genereres et datostempel og links til din brugerside og diskussionsside. —Pugilist (diskussion) 26. feb. 2023, 11:09 (CET)[svar]

En række af mine seneste redigeringer har været et primitivt forsøg på at uddybe eller oprette artikler med det formål at hjælpe de læsere, som ønsker viden om juridiske emner. Især jurastudiets første års studerende eller klienter i det kommunale system vil forhåbentligt finde glæde ved at læse, hvad MacApps har tilføjet til da.wikipedia.org Ovenstående er skrevet af MacApps MacApps (diskussion) 16. apr. 2023, 11:11 (CEST)MacApps[svar]

De begreber, som MacApps ikke har skrevet om, kan muligvis findes på en af følge sider:

https://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Juridiske_begreber

https://en.wikipedia.org/wiki/Main_Page

https://de.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Hauptseite

https://sv.wikipedia.org/wiki/Portal:Huvudsida

https://no.wikipedia.org/wiki/Portal:Forside

https://nn.wikipedia.org/wiki/Hovudside

https://jura.ku.dk/jurabog/

https://denstoredanske.lex.dk/

https://meyersfremmedordbog.dk/

https://ordnet.dk/

https://www.britannica.com/

https://www.oxfordlearnersdictionaries.com/

https://brockhaus.de/ecs/enzy

https://www.duden.de/

https://snl.no/

Med håbet om, at andre vil fortsætte dér, hvor MacApps vil give stafetten videre. MacApps skrev ovenstående. MacApps (diskussion) 16. apr. 2023, 11:35 (CEST)MacApps[svar]

Må lige gøre dig opmærksom på, at denne side ikke er beregnet til at være en linksamling, men til at andre kan henvende sig til dig. Kunne du evt. overveje at lægge ovenstående på en underside til brugersiden. F.eks. Bruger:MacApps/links eller et andet navn efter eget valg.
- Sarrus (d • b) d. 17. apr. 2023, 19:17 (CEST)[svar]

Hej MacApps,

Hjælpesiden Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er har en liste med ting, som Wikipedia ikke er; herunder er Wikipedia ikke "rene samlinger af eksterne henvisninger" (pkt. 11) og "rene samlinger af kildematerialer" (pkt. 13).

Jeg kan se at du bruger meget betydelig energi på at indsætte en frygtelig masse henvisninger til kompendier, lærebøger o.s.v. i artikler, der handler om juridiske emner. Det forekommer dog, at det er sjældent, at disse mange henvisninger bruges til andet end netop blot at være samlinger af kildematerialer. Det tilfører meget sjældent nogen værdi, ligesom diverse kompendier og pensum på et jurastudim næppe har megen relevans for andre end de studerende.

Hvis du har interesse i at bidrage til artikler om jura, ville det være markant mere interessant med specifikke kilder til specifikke udsagn, eller måske ligefrem tilføje noget konkret information i artiklerne om de konkrete emner andet end blot at skrive lærebøger og kompendier ind. Kunne du måske flytte vægten over til det ? --Pugilist (diskussion) 31. maj 2023, 20:47 (CEST)[svar]

Ved at tilføje Bogtitler til listen "Videre læsning" kan jeg nemt finde ud, at hvilke bøger, jeg i fremtiden kan læse.

Så med tiden vil bogtitler fra listen "Videre læsning" blive tilføjet listen "Litteratur", som rummer de bøger, artiklen tydeligt henter sin viden fra. Listen "Videre læsning" er blot en hjælp til mig og andre læsere.

Der er intet ondt ment ved at tilføje bogtitler.

En wiki-bruger har tidligere opfordret mig til at skelne mellem "Litteratur" og "Videre læsning". Så jeg følger blot denne opfordring. Men selvsagt kan ikke læse mange bøger i løbet af en enkelt dag.

Skrevet af MacApps MacApps (diskussion) 31. maj 2023, 21:01 (CEST)[svar]

Wikipedias artikler bør ikke bruges til at oprette lister for, hvad den enkelte skribent måtte have lyst til at læse. Hvis du ønsker at oprette huskelister til litteratur bør det ske udenfor Wikipedia, alternativt i en sandkasse, hvis det er relevant for Wikipedia.

Jeg tror på ingen måde, at der tilføjes litteratur og videre læsning af ond mening. Spørgsmålet er blot om bidragene højner kvaliteten at de artikler, der tilføjes lange lister af hvad der forekommer at være ret tilfældigt udvalgt litteratur. --Pugilist (diskussion) 31. maj 2023, 21:53 (CEST)[svar]

Hvad er dine kriterier, når du tilføjer "litteratur", som du adskiller fra "videre læsning"? Du sætter i stort omfang den type henvisninger ind, men jeg spekulerer på, hvad dine kriterier for sådan indsættelse er.

Jeg er faldet over artiklen Konkurs. Du indsætter først "Peter Møgelvang-Hansen & Jakob Juul-Sandberg (2022): Kreditorforfølgning - materiel foged- og konkursret. 9. udgave" som videre læsning. Hvorfor lige den fremstilling? Og hvorfor også et eksternt link til retsplejeloven? Herefter indsættes et afsnit om "konkursretlige begreber", hvor interpellationsret indføjes. Hvorfor lige det begreb ?

Herefter indsættes Christine Marie Andersson m.fl. (2013): Kompendium i Konkursret & rekonstruktion af insolvente virksomheder. Hvorfor lige den fremstilling? Og hvorfor er kompendiet "Litteratur", hvorimod den ligeledes indsatte Anders Ørgaard (2022): Konkursret, 13. udgave er "Videre læsning"? Dernsæt Jens Paulsen (2010): Insolvensret – konkurs som "Videre læsning". Hvorfor ikke litteratur ? Og hvorfor lige det værk? --Pugilist (diskussion) 5. jun. 2023, 18:46 (CEST)[svar]

@ Pugilist , Nu da konkursret er udskilt som sin egen side, kan det være, at ovenstående spørgsmål har mistet relevans. Men mange tak for dine spørgsmål. Uden dine spørgsmål ville konkursret næppe være blevet sin egen side. Så jeg takker mange gange for inspirationen til at oprette en ny side. Mange hilsner MacApps (diskussion) 7. jun. 2023, 12:30 (CEST)MacApps[svar]

Tak for svar. - Jeg er nu fortsat oprigtig nysgerrig på, hvilke kriterier, der ligger bag din udvælgelse af kilder, litteratur og videre læsning. --Pugilist (diskussion) 7. jun. 2023, 12:59 (CEST

Det er tilladt at skrive, hvad to brugere er uenige om.

Forfatning i en række lande

   Belgiens forfatning har tre navne: De Belgische Grondwet (nederlandsk)[7] og La Constitution Belge (fransk)[8] og Die Verfassung Belgiens (tysk).[9]
   Den schweiziske forfatning har også flere navne: Bundesverfassung der Schweizerischen Eidgenossenschaft (tysk navn);[10] og Constitution fédérale de la Confédération suisse (fransk navn);[11] og Costituzione federale della Confederazione Svizzera (italiensk navn);[12] og Constituziun federala da la Confederaziun svizra (rætoromansk navn).[13]
   Finlands grundlov har to navne: Det finske navn er Suomen perustuslaki;[14] mens det svenske navn er Finlands grundlag.[15]

Forfatning

   Bundes-Verfassungsgesetz er Østrigs forfatning.[16]
   Verfassung des Fürstentums Liechtenstein er Lichtensteins forfatning.[17]

Grundlov

   Grundgesetz für die Bundesrepublik Deutschland er Tysklands grundlov.[4]
   Danmarks Riges Grundlov (1953) (med kaldenavnet Grundloven)[18] er Danmarks forfatning.[2]
   Kongeriket Norges Grunnlov er Norges grundlov.[19]
   Sveriges grundlagar och riksdagsordningen anvendes i Sverige, så Sverige har flere grundlove.[20]
   Grondwet voor het Koninkrijk der Nederlanden anvendes i Nederlandene.[21]

Konstitution

   Konstytucja Rzeczypospolitej Polskiej anvendes i Polen.[22]
   Constituția României anvendes i Rumænien.[23]
   Constitution du Grand-Duché de Luxembourg anvendes i Luxembourg.[24]
   Texte intégral de la Constitution du 4 octobre 1958 en vigueur anvendes i Frankrig.[25]
   Costituzione italiana anvendes i Italien.[26]
   Constitution of Ireland anvendes i Irland.[27]
   USA's Constitution anvendes i USA.[28]
   The Constitution of the Islamic Republic of Pakistan anvendes i Pakistan.[29]
   Constitution of India anvendes i Indien.[30]
   Constitution of the Republic of Singapore anvendes i Singapore.[31]
   Federal Constitution of Malaysia anvendes i Malaysia.[32]
   Constitution of the Federal Republic of Nigeria anvendes i Nigeria.[33]
   Namibian Constitution anvendes i Republikken Namibia.[34]
   Constitution of the Republic of South Africa anvendes i Sydafrika.[35]
   The Australian Constitution anvendes i Australien.[36]
   Constituição da República Portuguesa anvendes i Portugal.[37]
   Constituição da República Federativa do Brasil anvendes i Brazilien.[38]
   Constitución Española anvendes i Spanien.[39]
   Constitución Política de los Estados Unidos Mexicanos anvendes i Mexico.[40]
   Constitución Política de la República de Costa Rica anvendes i Costa Rica.[41]
   Constitución Política de Colombia anvendes i Colombia.[42]
   Constitución de la Nación Argentina anvendes i Argentina.[43]
   Constitución Política de la República de Chile anvendes i Chile.[44]

Øvrige

   Satversme anvendes i Letland.[45]
   Folkerepublikken Kinas forfatning anvendes i Kina.
   Tyrkiets retssystem er forfatningen, som anvendes i Tyrkiet, eksempel: en advokat i Istanbul.

Se også

   Forfatningshistorie

Referencer

Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 1996) 6. bind, side 544, 1. spalte. Opslagsordet forfatning. ISBN 87-7789-011-6 Grundloven med forklaringer på ft.dk Unsere Verfassung: Das Grundgesetz vom 23. Mai 1949 in der jeweils aktuellen Fassung ist die Verfassung der Bundesrepublik Deutschland på bmi.bund.de Grundgesetz für die Bundesrepublik Deutschland på gesetze-im-internet.de Inkorporeringsloven på retsinformation.dk Lissabontraktaten på eu.dk (Folketingets EU-Oplysning) De Belgische Grondwet på https://www.senate.be/doc/const_nl.html#const La Constitution Belge på https://www.senate.be/doc/const_fr.html#const Die Verfassung Belgiens på https://www.senate.be/deutsch/const_de.html#const Bundesverfassung der Schweizerischen Eidgenossenschaft Arkiveret 10. juni 2021 hos Wayback Machine på fedlex.admin.ch Constitution fédérale de la Confédération suisse på https://www.fedlex.admin.ch/eli/cc/1999/404/fr Costituzione federale della Confederazione Svizzera på https://www.fedlex.admin.ch/eli/cc/1999/404/it Constituziun federala da la Confederaziun svizra på https://www.fedlex.admin.ch/eli/cc/1999/404/rm Suomen perustuslaki på https://www.finlex.fi/fi Finlands grundlag på finlex.fi/sv/ Bundesrecht konsolidiert: Gesamte Rechtsvorschrift für Bundes-Verfassungsgesetz, Fassung vom 04.04.2023 på ris.bka.gv.at Verfassung des Fürstentums Liechtenstein på gesetze.li Grundloven på retsinformation.dk Kongeriket Norges Grunnlov på lovdata.no Sveriges grundlagar och riksdagsordningen på riksdagen.se Grondwet voor het Koninkrijk der Nederlanden på denederlandsegrondwet.nl KONSTYTUCJA RZECZYPOSPOLITEJ POLSKIEJ på sejm.gov.pl Constituția României på presidency.ro Constitution du Grand-Duché de Luxembourg på legilux.public.lu Texte intégral de la Constitution du 4 octobre 1958 en vigueur på conseil-constitutionnel.fr Costituzione italiana på governo.it Constitution of Ireland på irishstatutebook.ie THE CONSTITUTION OF THE UNITED STATES OF AMERICA på govinfo.gov The Constitution of the Islamic Republic of Pakistan på na.gov.pk Constitution of India på legislative.gov.in Constitution of the Republic of Singapore på sso.agc.gov.sg Federal Constitution på sprm.gov.my Constitution of the Federal Republic of Nigeria på nigeria-law.org Namibian Constitution på lac.org.na Constitution of the Republic of South Africa på justice.gov.za The Australian Constitution på aph.gov.au Constituição da República Portuguesa på parlamento.pt Constituição da República Federativa do Brasil på stf.jus.br CONSTITUCIÓN ESPAÑOLA på boe.es Constitución Política de los Estados Unidos Mexicanos på gob.mx Constitución Política de la República de Costa Rica på imprentanacional.go.cr Constitución Política de Colombia på corteconstitucional.gov.co Constitución de la Nación Argentina på argentina.gob.ar CONSTITUCION POLITICA DE LA REPUBLICA DE CHILE på bcn.cl Latvijas Republikas Satversme på likumi.lv

Så kan jeg bedre se, hvad P ikke er enig med mig i.

MacApps (diskussion) 20. jun. 2023, 13:20 (CEST)MacApps[svar]

MacApps: Der er regler på Wikipedia, som brugere forventes at følge. Kan man ikke finde ud af det, bør man undlade at bidrage. Du er mange gange opfordret til at sætte dig ind i de grundlæggende regler, men det ser ikke ud til, at du agter at følge disse regler.

På det senere er det reglerne om brugersider og brugerdiskussionssider, som du ikke ønsker at følge.

Kan man ikke følge reglerne, bliver der lukket ned for redigeringsadgangen. Det er ved at være tæt på. --Pugilist (diskussion) 20. jun. 2023, 14:51 (CEST)[svar]

Jeg kan se, at du er ved at omdøbe artikler om forskellige landes grundlove/forfatninger til "konstitutioner", f.eks. Frankrigs forfatning til Frankrigs konstitution, med begrundelsen "Det nye navn passer bedre". Jeg vil bede dig vente hermed, indtil der er konstateret, om der er konsensus for disse flytninger - i mine øjne lyder "konstitution" langt mindre almindeligt og naturligt på dansk end de to øvrige navne, og jeg synes ikke, at din forklaring er særlig sigende - kan du uddybe, hvorfor den nye titel skulle være bedre? Vær rar at rejse spørgsmålet på diskussionssiderne eller andetsteds, inden du går videre hermed. Økonom (diskussion) 1. jul. 2023, 12:46 (CEST)[svar]

Frankrigs konstitution hedder "la constitution" på fransk.

På tilsvarende måde hedder Indiens konstitution "Constitution of India" på engelsk.

(Engelsk er et af Indiens officielle sprog, mens dansk ikke er et officielt sprog i Indien.)

Rumæniens konstitution hedder Constituția României på rumænsk.

Det er overraskende, at se USA's Constitution betegnet som USA's forfatning:

https://da.wikipedia.org/wiki/USA%27s_forfatning

Endnu mere overraskende er det, at siden "USA's forfatning" er markeret som en af de "Lovende artikler".

Det undrer, at dansk Wikipedia ikke ønsker at navngive artikler sådan så artiklernes navne kommer så tæt på den officielle betegnelse som muligt.

1. jul. 2023, 12:59 (CEST)~MacApps 80.208.67.231 1. jul. 2023, 12:59 (CEST)[svar]

Jeg er med på, at forfatning kaldes "constitution" på bl.a. engelsk og fransk, men det gør jo ikke betegnelsen til den gængse på dansk, og dawp's artikler skal følge navnekonventionerne her: Wikipedia:Navngivning, dvs. primært bruge de mest anvendte betegnelser herhjemme. Dine flytninger i dag virker ikke i overensstemmelse hermed. Økonom (diskussion) 1. jul. 2023, 13:18 (CEST)[svar]

Hvorfor vælger dawiki ikke at navngive artikler sådan så artiklernes navne kommer så tæt på den officielle betegnelse som muligt?

MacApps (diskussion) 1. jul. 2023, 13:21 (CEST)[svar]

Det spørgsmål kan man måske godt igangsætte en frugtbar diskussion af et sted, men det afgørende lige nu og her er jo, at så længe vi har de nuværende retningslinjer, bør de respekteres af alle brugere, uanset hvad man personligt mener om dem.

Jeg vil i øvrigt påpege, at DSD's artikel om samme emne hedder "Frankrigs forfatning og politiske system", så der er jo ikke tale om en særlig wiki-specialitet. Økonom (diskussion) 1. jul. 2023, 13:29 (CEST)[svar]

Jeg har tilbageført dine flytninger - navneændringer, som ikke er ukontroversielle, bør ikke foretages, uden at en flyttediskussion el.lign. har demonstreret konsensus om ændringen. --Økonom (diskussion) 1. jul. 2023, 14:34 (CEST)[svar]

De to ord, Frankrigs forfatning, har samme begyndelsesbogstav, men ordet konstitution har flere ligheder med den franske betegnelse. Ligheden mellem det franske constitution og det danske konstitution har dog også betydning.

Hvorfor skulle betegnelsen konstitution være mindre mundret end grundlov eller forfatning?

skrevet af MacApps MacApps (diskussion) 1. jul. 2023, 13:48 (CEST)[svar]

Kategorier samler flere emner, derfor er kategorier i flertal ("Naturcentre" i stedet for "Naturcenter").

Husk i øvrigt at benytte forhåndsvisning, således at du i stedet for at foretage en masse små redigeringer, i stedet samler disse en nogle færre, lidt større redigeringer. --Pugilist (diskussion) 5. sep. 2023, 15:09 (CEST)[svar]

Hejsa. Denne her kan være en god hjælp til kategorier. Mvh Pelle S.H. 27. sep. 2023, 19:39 (CEST)[svar]

Jeg har rullet dine ændringer i artiklen tilbage. Udover de noget uhensigtmæssige redigeringsopsumeringer, er det problematisk at indsætte en masse kort, som forvirrer mere end de gavner - særlig når din tekst til kortene er fejlagtig. Denne redigering om Ukarine (sic!) og Saudi Arabien i magneta er lidt mystisk, også når Brasilien er taget med i magneta.

Det er muligt at artiklen kan forbedres, men det må i så fald ske i mere sammenhængende redigeringer med klar redigeringsbeskrivelse og med redigeringer, der hjælper læseren og ikke forvirrer. --Pugilist (diskussion) 23. okt. 2023, 15:06 (CEST)[svar]

Bemærk venligst at Steenth i går har kreeret skabelonen {{Cite DSD}}, som det fremover anbefales at bruger, når man laver kildehenvisninger til denstoredanske.lex.dk. Hjart (diskussion) 17. jan. 2024, 14:39 (CET)[svar]

Hej Hjart,

Desværre forstår jeg ikke et eneste ord af, hvad Steenth har skrevet. Så jeg kan ikke følge din opfordring. Jeg beklager mine begrænsede kundskaber.

Mange hilsner MacApps MacApps (diskussion) 17. jan. 2024, 14:46 (CET)[svar]

@Hjart: Jeg er ikke enig at det fremover anbefales at bruge {{Cite DSD}}, idet nogle brugere bruger at at lave kildehenvisninger på en måde hvor den ikke passer ind, fx med brug af forkortede fodnoter med skabelonen {{sfn}} og andre.

Jeg mener snarere at den er et tilbud til folk som ellers bruger de såkaldte "CS2"-kildeskabeloner, til at gøre det på en nemmere måde. Det er i så fald også mere robust idet man kan nøjes med at ændre skabelonkoden i tilfælde af at Den Store Danske en gang i fremtiden flytter til en ny netadresse.

Men jeg har omskrevet dokumentationen til {{Cite DSD}} så den forhåbentlig er mere foreståelig nu. MacApps, kan du forstå dokumentationen nu? Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 17. jan. 2024, 15:41 (CET)[svar]

Desværre ikkw. Men det er smartere ikke at skrive en hel URL. Det kan jeg godt indse. Men jeg forstår det endnu ikke.

Hvad skal man så gøre i stedet for at skrive en hel URL? MacApps (diskussion) 17. jan. 2024, 15:47 (CET)[svar]

I stedet for at skrive en hel URL, skal man nøjes med at den sidste del efter den sidste skråstreg. Jeg troede at jeg havde skrevet det tydeligt i skabelondokumentationen, men det er åbenbart ikke tydeligt nok. Har du et forslag hvordan det skrives bedre? Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 18. jan. 2024, 11:23 (CET)[svar]

Muligvis mener I en ændring, der er foretaget i "Redigér kildekode". Men jeg foretrækker blot at vælge "Redigér", for "Redigér kildekode" er megt vanskeligere end "Redigér".

Det er klart, at når jeg foretrækker "Redigér", mens I forventer, at jeg er fortrolig med "Redigér kildekode", så bliver jeg ikke klogere af jeres råd.

Det er formentligt hovedårsagen til forvirringen. MacApps (diskussion) 18. jan. 2024, 13:11 (CET)[svar]

@Dipsacus fullonum Jeg har tilføjet en lidt begrænset "Templatedata", som gør det lettere at håndtere skabelonen i Virtuel Editor... Og den er også god at have, når bruger indsæt skabelon-funktionen den gamle editor.. Problemet er at uden Templatedata, så er det tilfælge en bruge se af parametre... Steen Th (diskussion) 19. jan. 2024, 22:28 (CET)[svar]

Bemærk venligst at du i dag har stavet Edge forkert et antal gange "Edge" -> "Egde". Hjart (diskussion) 1. feb. 2024, 13:06 (CET)[svar]

Jeg har tilladt mig at fjerne dine seneste bidrag til Varetægtsfængsling. Det skyldes flere forhold.

For det første giver det ikke meget selvstændig information blot at indsatte en henvisning til en tilfældig bog. Du er glad for at indsætte kilder (tak for det), men det ville være en stor hjælp, hvis du indsatte sidetal til dine “kilder”. Den indsatte kilde er ikke en reel kilde til artiklens udsagn. Bogen kan måske nævnes i en litteraturliste, men vi skal være tilbageholdende med blot at oprette litteraturlister. Der er i artiklen kildehenvist præcist til den bestemmelse i retsplejeloven, der regulerer varetægtsfængsling.

Dertil kommer, at din tilføjelse “Varetægtsfængsling anvendes, hvis den mistænkte risikerer at blive idømt mindst 18 måneders fængsel” er forkert. Du fejllæser kilden, som du indsatte for at støtte dit forkerte udsagn. Vi skal være meget påpasselige med ikke at fylde Wikipedia med forkerte udsagn, da det er undergravende for Wikipedias seriøsitet.

Er du usikker om rækkevidden og betydningen af en kilde, så lad det ligge og kast dig over noget andet i stedet. -Pugilist (diskussion) 3. feb. 2024, 11:15 (CET)[svar]

Hejsa. Jeg har lagt mærke til, at du har gjort et stykke arbejde for kilder i flere artikler. Først en stor tak for dét. Dernæst et spørgsmål: i denne redigering, som du opsummerer med "uddybning og kilder", har du indsat kilder på en ny lov om hjemløse, og du skriver i teksten at den nye lov findes. Kan jeg lokke dig til - i denne og andre lignende redigeringer - ikke blot at oplyse at der er en ny lov, men også at skrive fem ord om hvad indførelsen af den nye lov betyder? Uden dét mangler oplysningen meget i værdi. Fortsat god skrivelyst! --Medic (diskussion) 23. feb. 2024, 14:53 (CET)[svar]

Jeg er meget ophængt lige p.t., så jeg ta'r en pause fra Wiki, skrev MacApps. MacApps (diskussion) 23. feb. 2024, 15:01 (CET)[svar]

Hej MacApps,

Som det fremgår af din diskussionsside, har du fået en række spørgsmål gennem en periode, men du har ikke så stor flid med at besvare spørgsmålene.

Der er nu lidt diskussion om dine bidrag i artiklen om Folkeret, som det ville være fint at høre dine kommentarer til. Diskussionen går lidt på nogle af de temaer, der også er taget op på denne diskussionsside, og da du foreløbig har ignoreret diskussionen, men fortsat redigeringerne på Folkeretsartiklen, synes jeg det er på plads at tage dine redigeringer op her også.

Jeg har ovenfor spurgt dig om, hvilke kriterier, der ligger til grund for din indsættelse af "litteratur", men har ikke fået noget svar. Tilsvarende har jeg spurgt ind til din brug af løsrevne kilder, hvilket jeg heller ikke har modtaget noget svar på. Jeg håber, at du vil svare på følgende:

1. Du har i artiklen Folkeret over flere redigeringer indsat, hvad du kalder "Folkeretlige begreber". Kan du redegøre for, hvad denne oplistning af begreber har at gøre i en artikel i en encyklopædi ?
2. Hvad gør begreber "Due Diligence" og "Pacta sunt servanda" til et folkeretligt begreb ? Hvad er din kilde til dine påstande?
3. Hvad menes med sætningen "En stats handlinger, som selv privatpersoner kan udføre, betegnes "acta jure gestionis" "? Hvad er relevansen med dette punkt i en lang oplistning af begreber, og hvorledes gør det en læser, der gerne vil vide noget om folkeret, klogere ?

Prøv at se, hvorledes begrebet Folkeret er beskrevet Wikipedias andre (større) sprogversioner. Der er ikke på de andre sprogversion lange lister med "begreber", men derimod en beskrivelse af, hvad begrebet Folkeret er. Den "uddybning", der finder sted på eksempelvis engelsk, tysk og fransk Wikipedia, er netop en uddybning og encyklopædisk fremstilling af, hvad de væsentligste folkeretlige begreber dækker over. Det er dine uddybninger ikke; det er blot løsrevne fragmenter, der ikke giver nogen form for overordnet beskrivelse af hvad folkeret er. -- Pugilist (diskussion) 11. mar. 2024, 19:19 (CET)[svar]

Dette bidrag til siden https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Diskussion:Multipelt_integral&action=edit&redlink=1 er blevet fjernet.

Desværre følger der ingen begrundelse for, hvorfor bidraget er blevet fjernet.

https://copilot.microsoft.com/

MS Copilot kan findes hjemmesider, der kan beregne dobbelt integral

https://www.symbolab.com/solver/double-integrals-calculator

https://www.limitcalculator.online/double-integral-calculator

https://www.wolframalpha.com/calculators/double-integral-calculator

--- MS Copilot kan findes hjemmesider, der kan beregne triple intregral

https://www.symbolab.com/solver/triple-integrals-calculator

https://www.limitcalculator.online/triple-integral-calculator

https://www.wolframalpha.com/calculators/triple-integral-calculator

MacApps skrev ovenstående. MacApps (diskussion) 30. mar. 2024, 09:16 (CET)[svar]

Det kan anbefales at spørge på Brugerdiskussion:KnudW, da det er ham, det har slettet siden. Men han har dog givet begrundelsen " Relevans? Disk sider er ikke linksamlinger".
- Sarrus (d • b) d. 30. mar. 2024, 09:36 (CET)[svar]

Det kan endnu mere anbefales at spørge på artiklens diskussionsside, så folk der senere vil redigere siden og forstå, de valg der er truffet i tidens løb, rent faktisk kan finde de diskussioner, der har været om artiklen tidligere. Hvis du vil være sikker på at Knud ser dit indlæg, kan du skrive {{Ping|KnudW}} først (eller et andet passende sted) i dit indlæg. /Madglad (diskussion) 31. mar. 2024, 11:46 (CEST)[svar]

Du er meget glad for at indsætte kilder i artikler, og det er som udgangspunkt naturligvis en god ting. Det er imidlertid et krav, at den indsatte kilde rent faktisk dokumenterer det, som kilden giver sig ud for at dokumentere.

I den konkrete artikel om Bankret (som i øvrigt har en lang række andre problemer), har du skrevet følgende:

"Bankinsolvens refererer til situationer, hvor en bank er ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser; det kan omfatte insolvensprocedurer, rekonstruktion, og likvidation."

Det udsagn har du kildebelagt med en artikel i Tænk rettet mod forbrugere, og som gennemgår reglerne for, hvornår bankkunder er sikret deres indskud, hvis en bank går konkurs. Der står imidlertid intet i kilden om, hvorledes "bankinsolvens" defineres, og der står slet ikke noget om, at "det kan omfatte insolvensprocedurer, rekonstruktion og likvidation". Det sidste af den simple grund, at banker ikke kan rekonstrueres eller likvideres, idet banken (selvfølgelig) mister eller afleverer sin banklicens, hvis det er nødvendigt med en rekonstruktion, ellers hvis banken træder i likvidation.

Det er et problem med forkerte kildeløse påstande på Wikipedia, men det er faktisk et endnu større problem, hvis der til forkerte påstande angives en kilde, der ved nærmere eftersyn ikke giver belæg for den forkerte påstand.

Jeg har været efter dine bidrag flere gange, hvilket sikkert opleves irriterende, men hvis du vil undgå at få disse irriterende beskeder, bliver du nødt til at være mere omhyggelig og i øvrigt tage imod de råd, som du får her på siden. Skriver du om emner, som du ikke ved så meget om, så bliver du i særlig grad nødt til at være omhyggelig og velovervejet. --Pugilist (diskussion) 4. apr. 2024, 14:19 (CEST)[svar]

PS: Det er nu anden gang på to måneder, hvor der påpeges et problem med, at du indsætter urigtige påstande, som du så kildebelægger med en kilde, som ikke støtter det forkerte udsagn. Du gør heller ikke meget for at forklare dig. Det tyder beklageligvis på, at du tilsyneladende ikke forstår problemet, eller at du ikke har tænkt dig at gøre noget ved det. Det er nok ved at være derhenne, at du meget nøje skal overveje, om du skal fortsætte med at skrive om de emner, du har valgt at koncentrere dig om. Hvis adfærden ikke ændres, må du forvente, at din redigeringsadgang bliver taget op til overvejelse. --Pugilist (diskussion) 4. apr. 2024, 14:26 (CEST)[svar]

PPS: Jeg har nu kigget lidt mere på din artikel "Bankret". Også udsagnet om bankgarantier har samme problem: Du skriver en urigtig påstand ("Bankgarantier er forpligtelser udstedt af en bank på vegne af en kunde; det kan omfatte betalingsgarantier, leveringsgarantier, og præstationsgarantier"), som du så underbygger med en kilde (lex.dk), der imidlertid giver en helt anden (og rigtig) definition af, hvad en bankgaranti er. Du har tydeligvis svært ved at læse og forstå de kilder, som du bruger, hvilket er et alvorligt problem. Det er på ingen måde et krav at være jurist for at skrive om et juridisk emne, men er man på et område, som man ikke er fortrolig med, må der gås til opgaven med ydmyghed, og det er et krav, at man forstår rækkeviden af de kilder, man anvender i sine bidrag. Jeg har slettet artiklen om bankret som værende uencyklopædisk og fejlbehæftet. --Pugilist (diskussion) 4. apr. 2024, 14:44 (CEST)[svar]

Bankret (også kaldet Finansret)[1] er det juridiske område, der omhandler regulering og love i forbindelse med bank- og finanssektoren.[2] Det dækker over en bred vifte af emner, herunder bankkontrakter, bankgarantier, og bankinsolvens. Bankkontrakter Bankkontrakter er juridiske aftaler mellem en bank og dens kunder. Det kan omfatte kontokontrakter, lånekontrakter, og investeringskontrakter. Bankgarantier Bankgarantier er forpligtelser udstedt af en bank på vegne af en kunde; det kan omfatte betalingsgarantier, leveringsgarantier, og præstationsgarantier.[3] Bankinsolvens Bankinsolvens refererer til situationer, hvor en bank er ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser; det kan omfatte insolvensprocedurer, rekonstruktion, og likvidation. [4] Det fremgår af Finanstilsynets lovsamling, at lov om finansiel virksomhed er den generelle lov. [5][6] Mens de tre vigtige specielle love er hvidvaskloven[7] og renteloven[8] samt kreditaftaleloven.[9] Det følger af lov om finansiel virksomhed § 70, at bestyrelsen skal sikre, at den finansielle virksomhed drives betryggende.[10] Til Finanstilsynets vigtigste opgaver hører at gennemføre tilsynsvirksomhed, lovgivning og informationsvirksomhed.[11] Klage over en bank skal sendes til Det finansielle ankenævn.[12] Louise Vieth Friis & Janni Lundhede Poulsen (2013): Kompendium i Bankret & Investering. Kompendieforlaget ASPIRI. ISBN 978-87-92678-38-6 Linda Nielsen & Christoffer Eklund (2019): Finansret. Djøf Forlag. ISBN 9788757436099 1. Christoffer Eklund & Linda Nielsen (2019): Finansret (https://www.jurabibliotek.dk/display/bo ok/9788771981612/9788771981612.xml) på jurabibliotek.dk Versionen fra 3. apr. 2024, 13:33 Vigtige love Drift og tilsyn med banker Litteratur Referencer Bankret: Forskelle mellem versioner - Wikipedia, den frie encyklopædi https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bankret&diff=11734359&... 2 af 3 03-04-2024 14:22 2. Eftersyn af den finansielle regulering (https://em.dk/media/14534/eftersyn-af-den-finansielleregulering. pdf) (april 2018) på em.dk 3. bankgaranti (https://denstoredanske.lex.dk/bankgaranti) på lex.dk 4. Sådan er du sikret, hvis din bank går konkurs (https://taenk.dk/privatoekonomi/banker-og-kr editforeninger/bank-gaar-konkurs) på taenk.dk 5. Tværgående lovsmling (https://www.finanstilsynet.dk/Lovgivning/Lovsamling/Tvaergaaende) på finanstilsynet.dk 6. lov om finansiel virksomhed (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/1731) (LBK nr. 1731 af 05/12/2023) på retsinformtation.dk 7. hvidvaskloven (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/316); egentlig lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (LBK nr. 316 af 11/03/2022) på retsinformtation.dk 8. renteloven (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/459); egentlig lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling (LBK nr. 459 af 13/05/2014) på retsinformtation.dk 9. kreditaftaleloven (https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/817); egentlig lov om kreditaftaler (LBK nr. 817 af 06/08/2019) på retsinformation.dk 10. siderne 27-28 i Louise Vieth Friis & Janni Lundhede Poulsen (2013): Kompendium i Bankret & Investering. ASPIRI. ISBN 978-87-92678-38-6 11. Finanstilsynets opgaver (https://www.finanstilsynet.dk/Om-os/Finanstilsynets-opgaver) på finanstilsynet.dk 12. Hvis du vil klage over en finansiel virksomhed (https://www.finanstilsynet.dk/Forbruger-oginv esterinformation/Her-kan-du-klage) på finanstilsynet.dk & Det finansielle ankenævn (https://f anke.dk/) på fanke.dk

MacApps skrev ovenstående i håb, om at artiklen kan genopstå på et tidspunkt. (Skrev MacApps (diskussion • bidrag) 2024-04-04 21.22. Husk at signere dine indlæg.)

Ville det ikke være bedre, om du forholdt dig til beskederne ovenfor, fremfor bare at skrive en underlig samling af løsrevne bemærkninger ind på din diskussionsside ?

Du har flere gange tidligere fået besked om, hvad din diskussionsside skal bruges til, og det er ikke at indsætte tekst, der af mange årsager er uegnet til navnerummet.

Har du svært ved at indordne dig under de rammer, som Wikipedia fungerer under, må du påregne, at din redigeringsadgang ophører. --Pugilist (diskussion) 4. apr. 2024, 22:19 (CEST)[svar]

MacApps, din diskussionsside er beregnet til diskussioner med dig/beskeder til dig. Den er ikke beregnet til kladdeområde. Dertil kan du bruge din sandkasse, eller en underside til din brugerside. Dvs. Bruger:MacApps/sandkasse eller fx Bruger:MacApps/Bankret. Men jeg foreslår at du ikke skriver om komplicerede emner, uden at have 100 % styr på at det du skriver om er fagligt korrekt. Og husk underskrift på diskussionsindlæg. /Madglad (diskussion) 5. apr. 2024, 05:19 (CEST)[svar]

Kan du ikke svare på spørgsmålene på Diskussion:Familie- og arveret førend du bare går i gang med en "fusion" af artikler?

Det er lidt uhensigtsmæssigt, at de altid undgår dialog, men i stedet blot arbejder videre på egen hånd. --Pugilist (diskussion) 18. apr. 2024, 14:52 (CEST)[svar]

Du har nu fået adskillige opfordringer og advarsler, men du vælger ufortrødent at fortsætte dine fejlagtige redigeringer, senest med bemærkningen "min fejl er korrigeret", uden at det på nogen måde er klart, hvorledes fejlen er korrigeret, ligesom du straks efter indsætter er forkert påstand i selvsamme artikel.

Du ignorerer samtlige henvendelser, som du modtager.

Det går ikke.

Jeg lukker derfor ned for din redigeringsadgang i en uges tid. Den kan åbnes op igen, hvis du på denne side vil tage stilling til de spørgsmål og kommentarer, der er stillet dig.

Du har selv erklæret, at du ikke er jurist, og at din viden om jura er begrænset. Jeg vil - igen - opfordre dig til at skrive om emner, hvor du har en større indsigt. --Pugilist (diskussion) 19. apr. 2024, 12:59 (CEST)[svar]