Bent Løber
Bent Løber (født 20. maj 1929 i Bregnet Sogn, død 4. februar 2008 i Odense[1]) var en dansk politiker, der var amtsborgmester i Frederiksborg Amt fra 1983 til 1985, valgt for Det Konservative Folkeparti. Ved kommunalvalget i 1985 blev han desuden valgt til Fredensborg-Humlebæk Kommunalbestyrelse, men sad kun et år af perioden.
Løber var oprindelig postassistent og blev senere oberstløjtnant i militæret.
Han begyndte sit politiske virke som lokalforeningsformand for Det Konservative Folkeparti i Fredensborg-Humlebæk ad to omgange. Han blev amtsborgmester i 1983, men blev ved valget i 1985 forbigået i konstitueringen. Venstre overtog derefter amtsborgmesterposten.
Efter sit politiske virke blev Bent Løber headhunter og siden kontorchef i Dansk Arbejdsgiverforening, leder af kursuscentret Arresødal for til sidst at arbejde for Rockwool-Fonden.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Bent Løber". Gravsted.dk. Hentet 29. december 2024.
- ^ Dødsfald - Bent Løber Sjællandske Medier 6. februar 2008