Spring til indhold

Børge Christoffer Nyrop

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Børge Christoffer Nyrop
Personlig information
Født14. januar 1881(1881-01-14)
København, Danmark
Død28. marts 1948 (67 år)
Gentofte
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDet Kongelige Danske Kunstakademi (1900-1907) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
PeriodeImpressionismen
Kendte værkerParis i foråret (1911)
Nomineringer og priser
UdmærkelserSødrings præmie, Neuhausens præmie
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Børge Christoffer Nyrop (født 14. januar 1881 i København, død 28. marts 1948 i Gentofte) var en dansk maler.

Nyrop var søn af fabrikanten Johan Ernst Nyrop. Hans grandonkel var Camillus Nyrop, en forhandler af kirurgiske instrumenter og kunstige lemmer. Han var også i familie med arkitekt Martin Nyrop.[1]

Efter at have afsluttet gymnasiet længtes han efter en kunstnerisk karriere. Han kom først i lære hos maler Jens Møller-Jensen, som han hjalp med kalkmaleriet på Københavns Rådhus. Han gik efterfølgende på Kunstakademiet i København. Han afsluttede akademiet i 1907.

I 1907 modtog han Sødrings præmie for Klitter og 1911 Neuhausens præmie for Aften efter Regn.[2]

Han rejste til Paris for at studere (1910-1911) under den franske kunstner og lærer Lucien Simon.

Nyrop rejste meget i Danmark, hvor han malede landskaberne ved den jyske vestkyst. Udover Danmark og Frankrig rejste og arbejdede han også i Italien, Holland og Belgien.

Paris in the Spring

Hans maleri Paris i foråret (1911) blev solgt hos Christie's i London den 24. marts 1988 (lot 128) for £12.100. Ti år senere (24. juni 1998, lot 235) blev dette maleri solgt for £20.000 hos Sotheby's i London.[3] Christie's i Amsterdam tilbød maleriet den 17. november 2009 (lot 125) for €25.000-35.000.[4]

Nyrop er kendt for sine tekniske færdigheder og beherskelse af komplekse lyseffekter.[5] Især i hans tidlige værker finder man et samspil mellem lys og farve.[2]

  • Emmanuel Bénézit - Dictionnaire des peintres, sculpteurs, dessinateurs et graveurs (1948-1955)
  • Hans Vollmer - Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler des XX. Jahrhunderts (1956)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Børge Christoffer NyropKunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon