Amanda Poulsen
Amanda Poulsen | |||||
---|---|---|---|---|---|
Personlig information | |||||
Født | 16. marts 1999 (25 år) Gilleleje | ||||
Land | Kongeriget Danmark | ||||
Bopæl | Sydney (fra 2020) | ||||
Højde | 173 cm | ||||
Nuværende hold | Team BridgeLane | ||||
Disciplin | Landevejscykling | ||||
Amatørhold | |||||
| |||||
Professionelle hold | |||||
| |||||
Eksterne henvisninger | |||||
Del af Portal:Cykling | |||||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |||||
Amanda Poulsen (født 16. marts 1999 i Gilleleje) er en cykelrytter fra Danmark, der kører for Team BridgeLane. Indtil sommeren 2018 spillede hun fodbold for Skjold Birkerøds elitehold.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Fodbold
[redigér | rediger kildetekst]Poulsen spillede for Skjold Birkerød. Her var hun angriber, og var med holdet i landets næstbedste række, 1. division. I futsal var hun i 2018 med til at vinde sølvmedaljer ved danmarksmesterskaberne. I sommeren 2018 flyttede hun til den amerikanske delstat Illinois for at studere på Eastern Illinois University, og samtidig spille for universitetets collegehold Eastern Illinois Panthers.[1][2]
Landevejscykling
[redigér | rediger kildetekst]I starten af 2020 flyttede Amanda Poulsen til Sydney i Australien. Et halvt år efter fik hun sin første cykel, og fik job i en cykelforretning. I april 2023 kørte hun sit første officielle cykelløb. Efter endnu et par løb, deltog hun i de australske statsmesterskaber. Her vandt hun med fem minutters forspring til de nærmeste forfølgere, efter hun havde været alene i udbrud i de 60 km ud af løbets samlede distance på 90 km. Ved Tour of Tasmania spurgte det nystartede UCI-kontinentalhold Team BridgeLane Women, om hun ville repræsentere dem ved løbet. Nogle uger efter løbet forhandlede BridgeLane og Poulsen om en kontrakt for 2024. Dette endte med at hun i 2024-sæsonen blev holdets eneste ikke-australier.[3][4]
Privat
[redigér | rediger kildetekst]Amanda Poulsen er datter af Ulla og Mikkjal Poulsen. Faren der er fra Færøerne, er uddannet skibskaptajn, og har arbejdet i shippingindustrien flere steder i verden. På grund af farens arbejde har Amanda Poulsen siden hun var seks år gammel boet og gået i skole i blandt andet Sydkorea, Thailand og Singapore. Fra 2016 til 2018 boede hun på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole, da forældrene var udstationeret i Letland.[1][4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Trolle, Andrea Signe (31. juli 2018). "Amanda Poulsen ser frem til fire år med studie og uddannelse i USA". Fodbold for piger. Hentet 30. december 2023.
- ^ "2018 Women's Soccer Roster" (engelsk). Eastern Illinois University. 2018. Hentet 30. december 2023.
- ^ Sønderlund, Gustav Volstrup (26. december 2023). "Dansker kørte sit første løb i april – nu skal hun køre WorldTour-løb". Feltet.dk. Hentet 29. december 2023.
- ^ a b Selmann, Philip (29. december 2023). "Dansker købte sin første racercykel for to år siden - snart kører hun mod verdens bedste". DR. Hentet 29. december 2023.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Amanda Poulsens profil hos UCI (engelsk)
- Amanda Poulsens profil på ProCyclingStats (engelsk)
- Amanda Poulsens profil på FirstCycling
- Amanda Poulsen på Instagram