Adolfo Coelho
Adolfo Coelho | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 15. januar 1847 Coimbra, Portugal |
Død | 9. februar 1919 (72 år) Carcavelos, Portugal |
Nationalitet | Portugisisk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Pædagog, filolog, universitetsunderviser, romanist, forfatter |
Arbejdsgiver | Lissabons Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Francisco Adolfo Coelho (født 15. januar 1847 i Coimbra, død 9. februar 1919 i Carcavelos) var en portugisisk filolog.
Coelho blev 1878 professor i sammenlignende sprogvidenskab i Lissabon og 1884 tillige bestyrer for en stor skole sammesteds. Han har udfoldet en rig og fortjenstfuld forfattervirksomhed som sprog- og sagnforsker og som pædagogisk skribent. Af hans filologiske skrifter er at anføre A lingua portugueza (1868), Origem da lingua portugueza (1870), Qustões da lingua portugueza (1874), A lingua portugueza, noções de glottologia geral e especial portugueza (1881, ny udgave 1888), Diccionario manual etymologico da lingua portugueza (1890). Til folklorestudierne henhører Contos populares portuguezes (1879) og Costumes e crenças (1880 ff.). Desuden har Coelho skrevet pædagogiske skrifter, som A questão do ensino, politiske og kritiske småskrifter og talrige afhandlinger og artikler af forskelligt indhold i portugisiske og udenlandske tidsskrifter. I 1875 begyndte han sammen med Teófilo Braga og Joaquim de Vasconcelos at udgive Bibliographia critica de historia e litteratura, men dette kritiske tidsskrift bestod ikke længe; og fra 1880 udgav han Revista d'ethnologia e de glottologia.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Coelho, Francisco Adolpho i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)