Roskilde Kommune havde budgetteret med udgifter på ti millioner kroner for at få starten af etapen.[1]
Selvom Odense var inde i billedet som målby for etapen, blev det efter løbsdirektør Christian Prudhommes ønske Nyborg der fik målstregen. Dette skyldtes at rytterne kort forinden har passeret Storebæltsbroen, hvor håbet var at kraftig sidevind på den 17 km lange strækning over Storebælt kunne få en afgørende betydning for resultatet af etapen.
Ved Nyborg forlod rytterne motorvej E20 ved afkørsel 44 (Knudshoved) og drejede ned på Hjejlevej. Selve målstregen var placeret på Storebæltsvej ved McDonald's, og teambusser og lastbiler blev placeret på samme vej i retning ind mod byen og videre ad Havnegade.[2]Nyborg Kommune har afsat 15 mio. kr. til udgifter for etapeafslutningen.[3]