Spring til indhold

Elefantordenen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Våben for Frederik 4., fra Riddersalen på Rosenborg. Skjoldet er omgivet af ordenstegnene for Dannebrogordenen og Elefantordenen.
Elefantordenens ordenstegn og kæde.
Elefantordenen på et gravmæle efter familien Blome i Heiligenstedten.

Elefantordenen er den fornemste og ældste danske orden og stammer fra midten af det 15. århundrede; den nugældende statut er fra 1693 med mindre ændringer i 1808 og 1958. Elefantordenen har én klasse. Ordensherren er Danmarks regent.

Oprindelse

Ordenen blev stiftet af Christian I i form af Guds Moders Selskab. Der findes ikke bevarede dokumenter om dette; men angående bygningen af Hellig Tre Kongers Kapel i Roskilde Domkirke nævnes i 1462,[1] at det indrettes til selskabet. Stiftelsen er formodentlig sket senest i 1457, hvor man ved, at Christian 1. tildelte ordenskæder[2] i sine tre riger. Pave Sixtus 4. udstedte statutter for selskabet i 1474.[2]

Selskabet var på dette tidspunkt begrænset til 50 mennesker af begge køn[2] og havde som ordenstegn en kæde med en figur af jomfru Maria med barnet.[2][1] Sønnen Kong Hans' gravsted fra 1513 i Sankt Knuds Kirke i Odense afbilder kongen med en kæde af elefanter, som man formoder er ordenskæden, idet hans søn Christian II fem år tidligere havde tildelt selskabets skriftefader Erik Valkendorf et våben med en tårnbærende elefant.[3][4] Desuden kendes fra 1477 en afbildning af kæden fra et østrigsk gravmæle.[5]

Også Christian II uddelte som konge ordenstegn,[3] men Reformationen og hans afsættelse betød enden på det katolske broderskab, og først Frederik II genoptog ordensuddelingen. Fra 1580 ved man med sikkerhed, at det drejer sig om ordenstegn i form af en elefantformet guldmedaljon,[1] der har erstattet helgenbilledet. Et eksemplar opbevares på Rosenborg.

Fra Christian IV's tid kendes afbildninger af ordenen båret i et blåt bånd om halsen,[1] og i Frederik III's regeringstid fandt insignierne deres nuværende form med hvid elefant, blåt skærf og ordensstjerne (i begyndelsen broderet, senere af sølv).[1]

I 1679 trådte Christian V's første statut i kraft, og den blev revideret i 1691 og atter den 1. december 1693[5] og er den nugældende statut. Her begrænsedes antallet af riddere til 30 værdige mænd (kongehuset ikke medregnet) af luthersk tro,[3] som i forvejen skulle være riddere af Dannebrog (denne orden blev grundlagt 1671). Denne regel er dog blevet brudt mindst én gang; nemlig da Woldemar baron Løvendal i 1711 blev Elefantridder uden i forvejen at være Dannebrogsridder. I perioden mellem 1671 og 1693 blev adskillige personer udnævnt til Elefantriddere uden at være Dannebrogsriddere (eksempelvis hertug Ernst Günther 1675 og Cornelis Tromp 1676).

I Frederik VI's regeringstid, hvor begge danske ridderordener undergik en udvidelse i antallet af riddere og en opblomstring inden for ceremoniellet,[5] bortfaldt dog i 1808 antalsbegrænsningen og religionskravet for elefantridderne.[1]

Insignier

Elefantordenens skærf med ordenstegnet samt bryststjernen
  • Ordenskæden er af guld og består af led, der skiftevis er udformet som tårne og elefanter, sidstnævnte forsynet med blåemaljerede dækkener med bogstavet D for Dacia, middelalderlatin for "Danmark" (også: Dania).
  • Ordenstegnet er en 5 centimeter høj elefantfigur af massivt guld dækket med hvid emalje. På ryggen bærer den et vagttårn; foran dette sidder en morian og styrer elefanten med et spyd. På elefantens højre side er et latinsk kors af diamanter, og på venstre side ordensherrens monogram. Krigselefanten menes at symbolisere kristendommens forkæmpere[kilde mangler], og elefanten er et gammelt symbol på kyskhed[6] og gudfrygtighed[5].
  • Ordensstjernen er en ottetakket sølvstjerne med en forgyldt og rødemaljeret skive i midten, hvorpå er anbragt et kors af perler omgivet af en laurbærkrans i sølv. Stjernen bæres på venstre side af brystet.
  • Ordensskærfet er af lyseblå vatret (moireret) silke og 10 centimeter bredt hos mænd, 6 centimeter hos kvinder (heraf udtrykket "blå ridder", modsat Dannebrogordenens "hvide ridder"). Det bæres modsat næsten alle andre ordener fra venstre skulder mod højre hofte[7], hvor ordenstegnet hænger. Skærfet bæres inden for civile og uden på militære jakker. Kæde og skærf bruges ikke samtidig, idet ordenstegnet hænger i enten kæden eller skærfet.

Enevældens ordensdragt

Under enevælden fandtes en særlig ordensdragt for ridderne, bestående af hvid jakke med kniplingskrave, løse hvide knæbukser og hvide knæstrømper, alt med guldbroderede kanter og knapper; karmoisinrød kappe med hvide kanter, hvid skulderkappe med guldbroderi og lange guldsnore med kvaster; sort hat med røde og hvide strudsefjer samt sabel i hvidt gehæng. Brugen af dragten aftog dog igennem 1700-tallet[5], men genoplivedes i Frederik 6.s regeringstid, hvor også en daglig uniform, et bordeauxfarvet sæt med hvide knæstrømper, indførtes[1]. Siden anvendtes dragterne kun ved kroninger og forsvandt sammen med disse ved enevældens afskaffelse.

Administration

Ordenskapitlet og dets arkiv findes i hofmarskallatets bygning, Det Gule Palæ.

Ordensherre

Ordensherren for både Elefantordenen og Dannebrogordenen er Danmarks regent, i dag Dronning Margrethe II. Ordensherren bærer endnu i dag Christian 5.s ordenstegn[1].

Ordenskapitel og ordensofficianter

De Kongelige Ridderordeners Kapitel, der er fælles for Elefant- og Dannebrogordenen, har til huse i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg. Her administreres tildelingen af ordener, og riddernes levnedsbeskrivelser (se nedenfor) opbevares i kapitlets arkiv.

Fem officianter arbejder sammen med ordensherren om administrationen af ordenerne:

Formalia

Ordenens devise

Elefantordenens devise er Magnanimi pretium[8], "Den storsindedes løn" (anderledes oversættelser kan skyldes, at magnanimus også kan oversættes med "uforfærdet", samt at ordet i princippet kan gå på både giveren og modtageren).

Ordensdage

Elefantordenen har tre ordensdage, på hvilke ordenstegnet traditionelt må bæres i kæde. Kongehusets medlemmer anvender dog også kæde ved andre lejligheder.

  • 1. januar: Riddernes ordensdag, falder sammen med Kongehusets nytårskur.
  • 16. april, regentens fødselsdag: Ordenens højtidsdag (fælles med Dannebrogordenen).
  • 28. juni, Valdemar Sejrs fødselsdag: Ordenens højtidsdag (fælles med Dannebrogordenen).

Ud over regentens fødselsdag havde ordenen tidligere tre ordensdage: 3. juledag, 3. påskedag og 3. pinsedag. Sidstnævnte festligholdtes på Frederiksborg Slot, hvor ridderne bar ordensdragt[9].

Ordenskapel

Ordenskapellet på Frederiksborg.

De to danske ridderordeners fælles kapel blev af Christian 5. oprettet i det øvre galleri i Frederiksborg Slotskirke, der blev enevoldskongernes salvingskirke. Kapellet var i begyndelsen forsynet med en tronstol samt skamler til hver ridder; dog vides det kun med sikkerhed at være brugt til en ordenshøjtidelighed med nyudnævnelser i 1694[5].

Da Frederik 6. i 1808 udvidede tildelingen af Dannebrogordenen og indførte den fælles ordensdag 28. juni, ombyggedes hele kirken til et udvidet ordenskapel af C.F. Hansen. Ceremonien i forbindelse med ordensudvidelsen blev dog flyttet til Rosenborg; og i 1833 førtes kirken tilbage til det tidligere udseende[5].

Våbenskjolde for alle elefantriddere og storkorsriddere af Dannebrogordenen ophænges stadig i kirken, idet den nye ridder i samarbejde med den kongelige våbenmaler blasonerer (udformer) sit skjold. Det omgives med afbildninger af ordenens skærf og kæde samt en latinsk tekst med ridderens eventuelle fyrstelige titel og datoen for optagelse i ordenen. Gennem tiden har det stigende antal riddere bevirket, at ældre våbener har måttet flyttes fra kapellet til tilstødende gange og trapper.

Tildeling

Tildeling af kongelige ridderordener er ordensherrens afgørelse. I modsætning til Dannebrogordenen, der tildeles efter ret faste kriterier, eksisterer kun delvis en fast praksis for Elefantordenen. Historisk kan der dog peges på nogle tendenser i tildelingen:

  • Som rigets højeste orden er det Elefantordenen, der bruges til udveksling mellem statsoverhoveder, der aflægger officielt besøg hos hinanden. Det er almindelig diplomatisk praksis, at staterne ved besøget anerkender hinanden ved at "bytte" ordener. Dette bruges dog kun, hvis begge stater har en civil orden, der kan udveksles. Amerikanske præsidenter har f.eks. ikke modtaget Elefantordenen, da USA ikke selv uddeler civile ordener.
  • Som monarkens orden tildeles Elefantordenen medlemmer af Kongehuset; Det danske kongehus skelner i modsætning til visse andre monarkier ikke mellem civile ordener og husordener (dynastiske ordener, til husets egne medlemmer). Ved statsbesøg imellem monarkier kan ordenen også gives til den besøgende/besøgte monarks familiemedlemmer.
  • Indenlandske ikke-kongelige modtagere har historisk set været personer, der ligesom kongehuset har haft statens tjeneste som livsgerning, under Enevælden således flere af kongens ministre. I nyere tid har ordenen været givet til personer, der har ydet en ekstraordinær indsats for staten, eller til forskere, der har gjort internationalt væsentlige videnskabelige landvindinger.

Riddere

Det har tidligere været uklart, om ordenen ifølge Christian 5.s statutter kunne tildeles kvinder. Det blev fastslået ved kongelig forordning af 9/4 1958, at den kunne modtages af begge køn, men som det ses, har det siden 1892 været praksis, at kvinder inden for kongehuset samt kvindelige regenter lejlighedsvis kunne modtage insignierne af ordensherren uden dog at regnes blandt eller benævnes riddere.

I det 20. århundrede har fire borgerlige danskere modtaget ordenen. Det er Vilhelm Thomsen, Hans Niels Andersen, Niels Bohr og Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller. Af udlændinge er der ud over statsoverhoveder tre borgelige modtagere: Dwight D. Eisenhower, Bernard Law Montgomery og Winston Churchill.

Indehavere har ret til titlen Ridder af Elefantordenen (forkortet R. af E., f.eks. på brevpapir og lignende). Derudover bliver elefantriddere placeret i 1. rangklasse, nummer 1, ved det danske hof og dermed tillagt prædikat af (hans/hendes) Excellence, hvis de ikke i forvejen har et højere prædikat.

Ved udnævnelsen til ridder opfordres modtageren til at indsende et vita, dvs. en levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet, der i sit arkiv opbevarer alle levnedsbeskrivelser siden 1884 samt nogle få ældre. De fleste ældre beskrivelser gik tabt ved Christiansborgs brand i dette år[10].

Ved en ridders død skal ordensinsignierne returneres til ordensherren. Til dato har cirka 800 mennesker modtaget Elefantordenen[11].

Nulevende riddere, kronologisk efter optagelse

Riddervåbener for den danske kongefamilie. Øverst ordensherrens (Dronning Margrethe 2.s) våben, kongevåbenet. Derunder Prins Henriks personlige våben. Nederst t.v. Kronprins Frederiks våben, kongevåbenet. I midten Kronprinsesse Marys våben, et alliancevåben (sammenstillet våben) af kongevåbenet og en variant af McDonald-klanens våben. Til højre Prins Joachims våben (kongevåbenet, men med hjerteskjoldet delt mellem Oldenburg og Monpezat (usynligt). Prinsesse Maries våben var på fotograferingstidspunktet ikke færdigblasoneret. Ordensherrens våben er kronet med kongekrone (otte bøjler (fem synlige)), de øvrige med prinsekroner (fire bøjler (tre synlige)). Prinsekronen er i Danmark et rent heraldisk fænomen.

Indtil 1970

1970-1990

1990-2000

Efter 2000

Afdøde riddere i udvalg, kronologisk efter optagelse

Nedenstående liste er endnu ufuldstændig

Listen inkluderer medlemmer af Guds Moders Selskab, samt personer der fik ridderslaget 1559-1580 men aldrig var medlemmer af Elefantordenen

Indtil 1600

Under kong Frederik 2.

  • 20. august 1559: Eiler Hardenberg, lensmand, rigshofmester og statholder i Skåne (slået til ridder men ikke Ridder af Elefantordenen, der ikke uddeltes på dette tidspunkt)
  • 20. august 1559: Verner Tønnesen Parsberg, lensmand og medlem af Rigsrådet (slået til ridder men ikke Ridder af Elefantordenen, der ikke uddeltes på dette tidspunkt)
  • 20. august 1559: Niels Lange, lensmand (slået til ridder men ikke Ridder af Elefantordenen, der ikke uddeltes på dette tidspunkt)
  • 20. august 1559: Børge Trolle, medlem af Rigsrådet (slået til ridder men ikke Ridder af Elefantordenen, der ikke uddeltes på dette tidspunkt)
  • 20. august 1559: Herluf Trolle, lensmand og admiral (slået til ridder men ikke Ridder af Elefantordenen, der ikke uddeltes på dette tidspunkt)
  • 20. august 1559: Erik Krabbe, lensmand og medlem af Rigsrådet (slået til ridder men ikke Ridder af Elefantordenen, der ikke uddeltes på dette tidspunkt)
  • 20. august 1559: Jørgen Lykke, lensmand (slået til ridder men ikke Ridder af Elefantordenen, der ikke uddeltes på dette tidspunkt)
  • 20. august 1559: Tage Ottesen Thott, lensmand (slået til ridder men ikke Ridder af Elefantordenen, der ikke uddeltes på dette tidspunkt)
  • 1559: Lave Truidsen Ulfstrand, lensmand (slået til ridder men ikke Ridder af Elefantordenen, der ikke uddeltes på dette tidspunkt)
  • 1559: Corfitz Ulfeldt til Kogsbølle, lensmand og medlem af Rigsrådet (slået til ridder men ikke Ridder af Elefantordenen, der ikke uddeltes på dette tidspunkt)
  • 1559: Jens Truidsen Ulfstrand, lensmand og hofmarskal (slået til ridder men ikke Ridder af Elefantordenen, der ikke uddeltes på dette tidspunkt)
  • 1559: Albret Skeel, lensmand (slået til ridder men ikke Ridder af Elefantordenen, der ikke uddeltes på dette tidspunkt)
  • 1559: Frands Brockenhuus, lensmand (slået til ridder men ikke Ridder af Elefantordenen, der ikke uddeltes på dette tidspunkt)
  • 1559: Otte Thygesen Brahe, lensmand (slået til ridder men ikke Ridder af Elefantordenen, der ikke uddeltes på dette tidspunkt)
  • 1559: Holger Ottesen Rosenkrantz, lensmand og medlem af Rigsrådet (slået til ridder men ikke Ridder af Elefantordenen, der ikke uddeltes på dette tidspunkt)
  • 1559: Erik Rud, lensmand (slået til ridder men ikke Ridder af Elefantordenen, der ikke uddeltes på dette tidspunkt)
  • 1559: Jacob Brockenhuus, lensmand (slået til ridder men ikke Ridder af Elefantordenen, der ikke uddeltes på dette tidspunkt)
  • 1580: Hans den Yngre, hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg
  • 3. maj 1580: Henrik Rantzau, statholder i Hertugdømmerne
  • 3. maj 1580: Christoffer Valkendorf til Glorup, lensmand
  • 3. maj 1580: Bendix Ahlefeldt, hofmarskal
  • 3. maj 1580: Jørgen Rosenkrantz, lensmand på Koldinghus
  • 3. maj 1580: Tyge Brahe, astronom
  • 3. maj 1580: Steen Brahe, lensmand og medlem af Rigsrådet
  • 26. juni 1580: Johan 7., greve af Oldenborg

1600-1700

Under kong Christian 4.

Under kong Frederik 3.

Under kong Christian 5.

1700-1800

Under kong Frederik 4.

Under kong Christian 6.

Under kong Frederik 5.

Under kong Christian 7.

1800-1900

Under kong Frederik 6.

(fortsættes)

1800-1900 (fortsat)

Under kong Christian 8.

Under kong Frederik 7.

Under kong Christian 9.

1900-2000

Under kong Frederik 8.

Under kong Christian 10.

Under kong Frederik 9.

Under dronning Margrethe 2.

Efter 2000

Øvrige bemærkninger

Udenrigsminister Otto Ditlev Rosenørn-Lehn skulle have været udnævnt til Elefantridder ved kongeparrets guldbryllup 26. maj 1892, men han døde fem dage inden.[12]

Fratagelse af ordenen

Statutten giver ordensherren mulighed for at fratage modtageren riddertitlen og dermed tilbagekalde ordenen. Ganske få elefantriddere er til dato blevet frataget titlen inden deres død:

  • Christian August, hertug af Augustenborg, blev elefantridder 31. juli 1815, da han som svoger til Christian 8. var i nær familie med kongehuset. Efter at have tilsluttet sig det slesvig-holstenske oprør under Treårskrigen blev han ved den efterfølgende landsforvisning i 1850 frataget ordenen.[11]
  • Frederik August, prins af Augustenborg, "prinsen af Nør", blev elefantridder 1. september 1828, da han som svoger til Christian 8. var i nær familie med kongehuset og desuden fungerede som statholder i hertugdømmerne. Efter at have tilsluttet sig det slesvig-holstenske oprør under Treårskrigen blev han ved den efterfølgende landsforvisning i 1850 frataget ordenen[11].

Da disse modtagere ikke døde som elefantriddere, er deres navne slettet fra Ordenskapitlets liste over riddernes tal. Dette overgik efter Danmarks skiften side under Napoleonskrigene også kejser Napoleon og brødrene Louis og Jérôme Bonaparte, der dog som et kompromis fik lov at beholde ordensinsignierne i deres levetid[11].

Noter

  1. ^ a b c d e f g h Christensen: Danske Ordensinsignier
  2. ^ a b c d http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0905.html Salmonsens Konversationsleksikon
  3. ^ a b c http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0906.html Salmonsens Konversationsleksikon
  4. ^ Denne elefant afbildes i et blåt felt, hvilket kan være en henvisning til jomfru Maria, der traditionelt afbildes i blå klæder; om der er en forbindelse til elefantfigurens nuværende blå dækken, er uvist.
  5. ^ a b c d e f g Kongelige ordener, udg. Frederiksborgmuseet. Det drejer sig om et epitafium for en Florian Winkler i Wiener Neustadt.
  6. ^ Elefantens rolle som middelalderligt kyskhedssymbol skyldes formodentlig, at Plinius den Ældre i Naturalis Historia mener at vide, at den går i skjul under parringen.
  7. ^ På Christian 4.s tid, hvor silkebåndet også anvendtes om halsen, kunne ordenen ukompliceret flyttes mellem bærerens bryst og hofte. Da elefanten i brystkæde vender front mod bærerens venstre side, og på hoften må vende fremad, må den bæres på højre hofte.
  8. ^ Studenz: Vom Zauber alter Orden und Ehrenzeichen
  9. ^ http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0907.html Salmonsens Konversationsleksikon
  10. ^ De kongelige ridderordener
  11. ^ a b c d Stevnsborg: Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn
  12. ^ Otto Ditlev Rosenørn-Lehns biografi i Dansk Biografisk Leksikon.
  13. ^ a b c d e f Pedersen: Riddere af Elefantordenen 1559-2009
  14. ^ Olden-Jørgensen: Kun navnet er tilbage

Eksterne kilder og henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Elefantordenen&oldid=8033299"