Elefantordenen: Forskelle mellem versioner
Danmuz (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Trip Tucker, fjerner ændringer fra 130.225.198.129 (diskussion | bidrag) |
Rekf (diskussion | bidrag) m opdaterer |
||
Linje 138: | Linje 138: | ||
* 3. september 1985: [[Silvia af Sverige|Silvia]], dronning af Sverige |
* 3. september 1985: [[Silvia af Sverige|Silvia]], dronning af Sverige |
||
* 19. februar 1986: [[Hosni Mubarak]], [[Egypten]]s præsident |
* 19. februar 1986: [[Hosni Mubarak]], [[Egypten]]s præsident |
||
⚫ | |||
=== 1990-2000 === |
=== 1990-2000 === |
||
Linje 145: | Linje 144: | ||
* 13. oktober 1992: [[prinsesse Märtha Louise af Norge|Märtha Louise]], prinsesse til Norge |
* 13. oktober 1992: [[prinsesse Märtha Louise af Norge|Märtha Louise]], prinsesse til Norge |
||
* 5. juli 1993: [[Lech Wałęsa]], [[Polen]]s daværende præsident |
* 5. juli 1993: [[Lech Wałęsa]], [[Polen]]s daværende præsident |
||
⚫ | |||
* 7. september 1994: [[Martti Ahtisaari]], Finlands daværende præsident |
* 7. september 1994: [[Martti Ahtisaari]], Finlands daværende præsident |
||
* 16. maj 1995: [[Paola af Belgien|Paola]], belgiernes dronning |
* 16. maj 1995: [[Paola af Belgien|Paola]], belgiernes dronning |
||
Linje 156: | Linje 154: | ||
* 27 april 1998: [[Noor af Jordan|Noor]], dronning af [[Jordan]] |
* 27 april 1998: [[Noor af Jordan|Noor]], dronning af [[Jordan]] |
||
* 2. juni 1998: [[Michiko af Japan|Michiko]], kejserinde af Japan |
* 2. juni 1998: [[Michiko af Japan|Michiko]], kejserinde af Japan |
||
* 3. maj 1999: [[ |
* 3. maj 1999: [[ Henrique Cardoso]], [[Brasilien]]s daværende præsident |
||
=== Efter 2000 === |
=== Efter 2000 === |
||
Linje 162: | Linje 160: | ||
* 17. oktober 2000: [[Petar Stojanov]], [[Bulgarien]]s daværende præsident |
* 17. oktober 2000: [[Petar Stojanov]], [[Bulgarien]]s daværende præsident |
||
* 7. februar 2001: [[Vajiralongkorn af Thailand|Vajiralongkorn]], kronprins til Thailand |
* 7. februar 2001: [[Vajiralongkorn af Thailand|Vajiralongkorn]], kronprins til Thailand |
||
* 3. april 2001: [[Tarja Halonen]], Finlands præsident |
* 3. april 2001: [[Tarja Halonen]], Finlands præsident |
||
* 10. oktober 2001: [[Milan Kučan]], [[Slovenien]]s daværende præsident |
* 10. oktober 2001: [[Milan Kučan]], [[Slovenien]]s daværende præsident |
||
* 28. maj 2002: [[Philippe af Belgien|Philippe]], |
* 28. maj 2002: [[Philippe af Belgien|Philippe]], |
||
* 20. oktober 2003: [[Henri af Luxembourg|Henri]], storhertug af Luxembourg |
* 20. oktober 2003: [[Henri af Luxembourg|Henri]], storhertug af Luxembourg |
||
* 20. oktober 2003: [[Maria Teresa af Luxembourg|Maria Teresa]], storhertuginde af Luxembourg |
* 20. oktober 2003: [[Maria Teresa af Luxembourg|Maria Teresa]], storhertuginde af Luxembourg |
||
Linje 170: | Linje 168: | ||
* 9. april 2004: [[Kronprinsesse Mary|Mary]], kronprinsesse af Danmark |
* 9. april 2004: [[Kronprinsesse Mary|Mary]], kronprinsesse af Danmark |
||
* 16. november 2004: [[Naruhito af Japan|Naruhito]], kronprins til Japan |
* 16. november 2004: [[Naruhito af Japan|Naruhito]], kronprins til Japan |
||
* 29. marts 2006: [[Georgi Parvanov]], [[Bulgarien]]s præsident |
* 29. marts 2006: [[Georgi Parvanov]], [[Bulgarien]]s præsident |
||
* 24. maj 2006: [[Karolos Papoulias]], [[Grækenland]]s præsident |
* 24. maj 2006: [[Karolos Papoulias]], [[Grækenland]]s præsident |
||
* 12. september 2007: [[Luiz Inácio Lula da Silva|Luis Inácio da Silva]], [[Brasilien]]s præsident |
* 12. september 2007: [[Luiz Inácio Lula da Silva|Luis Inácio da Silva]], [[Brasilien]]s præsident |
||
* 18. februar 2008: [[Felipe de Jesús Calderón Hinojosa]], [[Mexico]]s præsident |
* 18. februar 2008: [[Felipe de Jesús Calderón Hinojosa]], [[Mexico]]s præsident |
||
* 24. maj 2008: [[Prinsesse Marie|Marie]], prinsesse af Danmark |
* 24. maj 2008: [[Prinsesse Marie|Marie]], prinsesse af Danmark |
||
* 11. maj 2011: [[Lee Myung-bak]], [[Sydkorea]]s præsident |
* 11. maj 2011: [[Lee Myung-bak]], [[Sydkorea]]s præsident |
||
* 23. oktober 2012: [[Ivan Gašparovič]], [[Slovakiet]]s præsident |
* 23. oktober 2012: [[Ivan Gašparovič]], [[Slovakiet]]s præsident |
||
* 5. april 2013: [[Sauli Niinistö]], [[Finland]]s præsident |
* 5. april 2013: [[Sauli Niinistö]], [[Finland]]s præsident |
||
* 17. marts 2015: [[Máxima af Nederlandene|Máxima]], dronning af [[Nederlandene]] |
|||
== Afdøde riddere i udvalg, kronologisk efter optagelse == |
== Afdøde riddere i udvalg, kronologisk efter optagelse == |
||
Linje 613: | Linje 612: | ||
* 28. marts 1816: [[Vilhelm 1. af Nassau]], hertug |
* 28. marts 1816: [[Vilhelm 1. af Nassau]], hertug |
||
* 2. august 1816: [[Cay Friedrich Reventlow]], gehejmestatsminister |
* 2. august 1816: [[Cay Friedrich Reventlow]], gehejmestatsminister |
||
⚫ | |||
⚫ | |||
⚫ | |||
* 4. februar 1817: [[Wilhelm 1. af Württemberg|Wilhelm 1.]], konge af Württemberg |
* 4. februar 1817: [[Wilhelm 1. af Württemberg|Wilhelm 1.]], konge af Württemberg |
||
* 26. april 1817: [[Josias von Qualen (gehejmeråd)|Josias von Qualen]], gehejmeråd |
* 26. april 1817: [[Josias von Qualen (gehejmeråd)|Josias von Qualen]], gehejmeråd |
||
Linje 622: | Linje 618: | ||
* 28. oktober 1817: [[Adam Wilhelm Hauch]], ordensmarskal |
* 28. oktober 1817: [[Adam Wilhelm Hauch]], ordensmarskal |
||
* 28. oktober 1817: [[Johan Peter Wleugel]], admiral |
* 28. oktober 1817: [[Johan Peter Wleugel]], admiral |
||
⚫ | |||
⚫ | |||
⚫ | |||
* 25. januar 1818: [[Ludvig 18. af Frankrig|Louis 18.]], konge af Frankrig |
* 25. januar 1818: [[Ludvig 18. af Frankrig|Louis 18.]], konge af Frankrig |
||
* 29. august 1818: [[Ferdinand 7. af Spanien|Ferdinand 7.]], konge af Spanien |
* 29. august 1818: [[Ferdinand 7. af Spanien|Ferdinand 7.]], konge af Spanien |
||
Linje 1.026: | Linje 1.025: | ||
* 18. marts 1984: [[Kong Fahd af Saudi-Arabien|Fahd]], konge af [[Saudi Arabien]] |
* 18. marts 1984: [[Kong Fahd af Saudi-Arabien|Fahd]], konge af [[Saudi Arabien]] |
||
* 15. februar 1988: [[Hassan 2. af Marokko|Hassan 2.]], konge af [[Marokko]] |
* 15. februar 1988: [[Hassan 2. af Marokko|Hassan 2.]], konge af [[Marokko]] |
||
⚫ | |||
* 17. oktober 1989: [[Birendra af Nepal|Birendra]], konge af [[Nepal]] |
* 17. oktober 1989: [[Birendra af Nepal|Birendra]], konge af [[Nepal]] |
||
⚫ | |||
* 12. april 1994: [[Lennart Meri]], [[Estland]]s præsident |
* 12. april 1994: [[Lennart Meri]], [[Estland]]s præsident |
||
* 18. februar 1996: [[Nelson Mandela]], [[Sydafrika]]s daværende præsident |
* 18. februar 1996: [[Nelson Mandela]], [[Sydafrika]]s daværende præsident |
Versionen fra 24. mar. 2015, 01:55
Elefantordenen er den fornemste og ældste danske orden og stammer fra midten af det 15. århundrede; den nugældende statut er fra 1693 med mindre ændringer i 1808 og 1958. Elefantordenen har én klasse. Ordensherren er Danmarks regent.
Oprindelse
Ordenen blev stiftet af Christian I i form af Guds Moders Selskab. Der findes ikke bevarede dokumenter om dette; men angående bygningen af Hellig Tre Kongers Kapel i Roskilde Domkirke nævnes i 1462,[1] at det indrettes til selskabet. Stiftelsen er formodentlig sket senest i 1457, hvor man ved, at Christian 1. tildelte ordenskæder[2] i sine tre riger. Pave Sixtus 4. udstedte statutter for selskabet i 1474.[2]
Selskabet var på dette tidspunkt begrænset til 50 mennesker af begge køn[2] og havde som ordenstegn en kæde med en figur af jomfru Maria med barnet.[2][1] Sønnen Kong Hans' gravsted fra 1513 i Sankt Knuds Kirke i Odense afbilder kongen med en kæde af elefanter, som man formoder er ordenskæden, idet hans søn Christian II fem år tidligere havde tildelt selskabets skriftefader Erik Valkendorf et våben med en tårnbærende elefant.[3][4] Desuden kendes fra 1477 en afbildning af kæden fra et østrigsk gravmæle.[5]
Også Christian II uddelte som konge ordenstegn,[3] men Reformationen og hans afsættelse betød enden på det katolske broderskab, og først Frederik II genoptog ordensuddelingen. Fra 1580 ved man med sikkerhed, at det drejer sig om ordenstegn i form af en elefantformet guldmedaljon,[1] der har erstattet helgenbilledet. Et eksemplar opbevares på Rosenborg.
Fra Christian IV's tid kendes afbildninger af ordenen båret i et blåt bånd om halsen,[1] og i Frederik III's regeringstid fandt insignierne deres nuværende form med hvid elefant, blåt skærf og ordensstjerne (i begyndelsen broderet, senere af sølv).[1]
I 1679 trådte Christian V's første statut i kraft, og den blev revideret i 1691 og atter den 1. december 1693[5] og er den nugældende statut. Her begrænsedes antallet af riddere til 30 værdige mænd (kongehuset ikke medregnet) af luthersk tro,[3] som i forvejen skulle være riddere af Dannebrog (denne orden blev grundlagt 1671). Denne regel er dog blevet brudt mindst én gang; nemlig da Woldemar baron Løvendal i 1711 blev Elefantridder uden i forvejen at være Dannebrogsridder. I perioden mellem 1671 og 1693 blev adskillige personer udnævnt til Elefantriddere uden at være Dannebrogsriddere (eksempelvis hertug Ernst Günther 1675 og Cornelis Tromp 1676).
I Frederik VI's regeringstid, hvor begge danske ridderordener undergik en udvidelse i antallet af riddere og en opblomstring inden for ceremoniellet,[5] bortfaldt dog i 1808 antalsbegrænsningen og religionskravet for elefantridderne.[1]
Insignier
- Ordenskæden er af guld og består af led, der skiftevis er udformet som tårne og elefanter, sidstnævnte forsynet med blåemaljerede dækkener med bogstavet D for Dacia, middelalderlatin for "Danmark" (også: Dania).
- Ordenstegnet er en 5 centimeter høj elefantfigur af massivt guld dækket med hvid emalje. På ryggen bærer den et vagttårn; foran dette sidder en morian og styrer elefanten med et spyd. På elefantens højre side er et latinsk kors af diamanter, og på venstre side ordensherrens monogram. Krigselefanten menes at symbolisere kristendommens forkæmpere[kilde mangler], og elefanten er et gammelt symbol på kyskhed[6] og gudfrygtighed[5].
- Ordensstjernen er en ottetakket sølvstjerne med en forgyldt og rødemaljeret skive i midten, hvorpå er anbragt et kors af perler omgivet af en laurbærkrans i sølv. Stjernen bæres på venstre side af brystet.
- Ordensskærfet er af lyseblå vatret (moireret) silke og 10 centimeter bredt hos mænd, 6 centimeter hos kvinder (heraf udtrykket "blå ridder", modsat Dannebrogordenens "hvide ridder"). Det bæres modsat næsten alle andre ordener fra venstre skulder mod højre hofte[7], hvor ordenstegnet hænger. Skærfet bæres inden for civile og uden på militære jakker. Kæde og skærf bruges ikke samtidig, idet ordenstegnet hænger i enten kæden eller skærfet.
Enevældens ordensdragt
Under enevælden fandtes en særlig ordensdragt for ridderne, bestående af hvid jakke med kniplingskrave, løse hvide knæbukser og hvide knæstrømper, alt med guldbroderede kanter og knapper; karmoisinrød kappe med hvide kanter, hvid skulderkappe med guldbroderi og lange guldsnore med kvaster; sort hat med røde og hvide strudsefjer samt sabel i hvidt gehæng. Brugen af dragten aftog dog igennem 1700-tallet[5], men genoplivedes i Frederik 6.s regeringstid, hvor også en daglig uniform, et bordeauxfarvet sæt med hvide knæstrømper, indførtes[1]. Siden anvendtes dragterne kun ved kroninger og forsvandt sammen med disse ved enevældens afskaffelse.
Administration
Ordensherre
Ordensherren for både Elefantordenen og Dannebrogordenen er Danmarks regent, i dag Dronning Margrethe II. Ordensherren bærer endnu i dag Christian 5.s ordenstegn[1].
Ordenskapitel og ordensofficianter
De Kongelige Ridderordeners Kapitel, der er fælles for Elefant- og Dannebrogordenen, har til huse i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg. Her administreres tildelingen af ordener, og riddernes levnedsbeskrivelser (se nedenfor) opbevares i kapitlets arkiv.
Fem officianter arbejder sammen med ordensherren om administrationen af ordenerne:
- Ordensmarskal: Prins Joachim
- Ordenssekretær: kabinetssekretær, kammerherre Henning Fode
- Ordensskatmester: fhv hofchef, kammerherre Per Thornit
- Ordenskapitlets sekretær: kontorchef Bjarne Grønfeldt
- Ordenshistoriograf: professor Knud J.V. Jespersen
Formalia
Ordenens devise
Elefantordenens devise er Magnanimi pretium[8], "Den storsindedes løn" (anderledes oversættelser kan skyldes, at magnanimus også kan oversættes med "uforfærdet", samt at ordet i princippet kan gå på både giveren og modtageren).
Ordensdage
Elefantordenen har tre ordensdage, på hvilke ordenstegnet traditionelt må bæres i kæde. Kongehusets medlemmer anvender dog også kæde ved andre lejligheder.
- 1. januar: Riddernes ordensdag, falder sammen med Kongehusets nytårskur.
- 16. april, regentens fødselsdag: Ordenens højtidsdag (fælles med Dannebrogordenen).
- 28. juni, Valdemar Sejrs fødselsdag: Ordenens højtidsdag (fælles med Dannebrogordenen).
Ud over regentens fødselsdag havde ordenen tidligere tre ordensdage: 3. juledag, 3. påskedag og 3. pinsedag. Sidstnævnte festligholdtes på Frederiksborg Slot, hvor ridderne bar ordensdragt[9].
Ordenskapel
De to danske ridderordeners fælles kapel blev af Christian 5. oprettet i det øvre galleri i Frederiksborg Slotskirke, der blev enevoldskongernes salvingskirke. Kapellet var i begyndelsen forsynet med en tronstol samt skamler til hver ridder; dog vides det kun med sikkerhed at være brugt til en ordenshøjtidelighed med nyudnævnelser i 1694[5].
Da Frederik 6. i 1808 udvidede tildelingen af Dannebrogordenen og indførte den fælles ordensdag 28. juni, ombyggedes hele kirken til et udvidet ordenskapel af C.F. Hansen. Ceremonien i forbindelse med ordensudvidelsen blev dog flyttet til Rosenborg; og i 1833 førtes kirken tilbage til det tidligere udseende[5].
Våbenskjolde for alle elefantriddere og storkorsriddere af Dannebrogordenen ophænges stadig i kirken, idet den nye ridder i samarbejde med den kongelige våbenmaler blasonerer (udformer) sit skjold. Det omgives med afbildninger af ordenens skærf og kæde samt en latinsk tekst med ridderens eventuelle fyrstelige titel og datoen for optagelse i ordenen. Gennem tiden har det stigende antal riddere bevirket, at ældre våbener har måttet flyttes fra kapellet til tilstødende gange og trapper.
Tildeling
Tildeling af kongelige ridderordener er ordensherrens afgørelse. I modsætning til Dannebrogordenen, der tildeles efter ret faste kriterier, eksisterer kun delvis en fast praksis for Elefantordenen. Historisk kan der dog peges på nogle tendenser i tildelingen:
- Som rigets højeste orden er det Elefantordenen, der bruges til udveksling mellem statsoverhoveder, der aflægger officielt besøg hos hinanden. Det er almindelig diplomatisk praksis, at staterne ved besøget anerkender hinanden ved at "bytte" ordener. Dette bruges dog kun, hvis begge stater har en civil orden, der kan udveksles. Amerikanske præsidenter har f.eks. ikke modtaget Elefantordenen, da USA ikke selv uddeler civile ordener.
- Ordenen har også været givet til udlændinge, der har ledet en ekstraordinær militær eller politisk indsats for Danmark. Dette er f.eks. baggrunden for tildelingen til de nederlandske flådeofficerer Jacob Obdam, Egbert Kortenaer og Cornelis Tromp (svenskekrigene), Wellington, von Blücher og Fyrst Metternich (napoleonskrigene) og Eisenhower, Montgomery og Churchill (2. verdenskrig).
- Som monarkens orden tildeles Elefantordenen medlemmer af Kongehuset; Det danske kongehus skelner i modsætning til visse andre monarkier ikke mellem civile ordener og husordener (dynastiske ordener, til husets egne medlemmer). Ved statsbesøg imellem monarkier kan ordenen også gives til den besøgende/besøgte monarks familiemedlemmer.
- Indenlandske ikke-kongelige modtagere har historisk set været personer, der ligesom kongehuset har haft statens tjeneste som livsgerning, under Enevælden således flere af kongens ministre. I nyere tid har ordenen været givet til personer, der har ydet en ekstraordinær indsats for staten, eller til forskere, der har gjort internationalt væsentlige videnskabelige landvindinger.
Riddere
Det har tidligere været uklart, om ordenen ifølge Christian 5.s statutter kunne tildeles kvinder. Det blev fastslået ved kongelig forordning af 9/4 1958, at den kunne modtages af begge køn, men som det ses, har det siden 1892 været praksis, at kvinder inden for kongehuset samt kvindelige regenter lejlighedsvis kunne modtage insignierne af ordensherren uden dog at regnes blandt eller benævnes riddere.
I det 20. århundrede har fire borgerlige danskere modtaget ordenen. Det er Vilhelm Thomsen, Hans Niels Andersen, Niels Bohr og Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller. Af udlændinge er der ud over statsoverhoveder tre borgelige modtagere: Dwight D. Eisenhower, Bernard Law Montgomery og Winston Churchill.
Indehavere har ret til titlen Ridder af Elefantordenen (forkortet R. af E., f.eks. på brevpapir og lignende). Derudover bliver elefantriddere placeret i 1. rangklasse, nummer 1, ved det danske hof og dermed tillagt prædikat af (hans/hendes) Excellence, hvis de ikke i forvejen har et højere prædikat.
Ved udnævnelsen til ridder opfordres modtageren til at indsende et vita, dvs. en levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet, der i sit arkiv opbevarer alle levnedsbeskrivelser siden 1884 samt nogle få ældre. De fleste ældre beskrivelser gik tabt ved Christiansborgs brand i dette år[10].
Ved en ridders død skal ordensinsignierne returneres til ordensherren. Til dato har cirka 800 mennesker modtaget Elefantordenen[11].
Nulevende riddere, kronologisk efter optagelse
Indtil 1970
- 20. april 1947: Margrethe 2., Danmarks dronning, daværende prinsesse af Danmark. Nuværende ordensherre.
- 20. april 1947: Benedikte, prinsesse til (dengang: af) Danmark
- 20. april 1947: Anne-Marie, tidligere hellenernes dronning, daværende prinsesse af Danmark
- 16. november 1947: Elizabeth 2., dronning af Det Forenede Kongerige, daværende prinsesse
- 16. november 1947: Philip, prins af Det Forenede Kongerige, hertug af Edinburgh
- 8. august 1953: Akihito, kejser af Japan, daværende kronprins
- 5. marts 1957: Mikasa, prins til Japan
- 21. februar 1958: Harald 5., konge af Norge, daværende kronprins
- 21. april 1958: Bhumibol Adulyadej, konge af Thailand
- 6. september 1960: Sirikit, dronning af Thailand
- 17. februar 1961: Ingolf, greve af Rosenborg, daværende prins til Danmark
- 4. januar 1962: Konstantin 2., tidligere hellenernes konge, daværende kronprins
- 11. marts 1962: Elisabeth, prinsesse til Danmark
- 3. maj 1963: Farah, daværende kejserinde af Iran
- 11. september 1964: Irene af Grækenland
- 11. september 1964: Michael af Grækenland
- 12. januar 1965: Carl 16. Gustaf, konge af Sverige, daværende kronprins
- 28. september 1965: Hitachi, prins til Japan
- 10. juni 1967: Henrik, prins af Danmark
- 3. februar 1968: Richard, prins til Sayn-Wittgenstein-Berleburg
- 18. juni 1968: Albert 2., belgiernes konge, daværende kronprins
1970-1990
- 14. januar 1972: Frederik, kronprins til Danmark
- 14. januar 1972: Joachim, prins til Danmark
- 16. januar 1973: Christina Magnusson, prinsesse af Sverige
- 12. februar 1973: Sonja, dronning af Norge
- 30. april 1974: Charles, prins til Det Forenede Kongerige, prins af Wales
- 29. oktober 1975: Beatrix, prinsesse af Nederlandene, daværende prinsesse
- 22. november 1976: Jean, storhertug af Luxembourg, dengang regerende
- 12. oktober: 1978: Valéry Giscard d'Estaing, Frankrigs daværende præsident
- 17. marts 1980: Juan Carlos 1., konge af Spanien
- 17. marts 1980: Sofía, dronning af Spanien
- 25. februar 1981: Vigdís Finnbogadóttir, Islands daværende præsident
- 20. april 1983: Mauno Koivisto, Finlands daværende præsident
- 25. juni 1984: António Ramalho Eanes, Portugals daværende præsident
- 3. september 1985: Silvia, dronning af Sverige
- 19. februar 1986: Hosni Mubarak, Egyptens præsident
1990-2000
- 20. juli 1991: Haakon, kronprins til Norge
- 6. maj 1992: Mário Soares, Portugals daværende præsident
- 13. oktober 1992: Märtha Louise, prinsesse til Norge
- 5. juli 1993: Lech Wałęsa, Polens daværende præsident
- 7. september 1994: Martti Ahtisaari, Finlands daværende præsident
- 16. maj 1995: Paola, belgiernes dronning
- 14. juli 1995: Victoria, kronprinsesse til Sverige
- 17. november 1995: Alexandra, grevinde af Frederiksborg, daværende prinsesse af Danmark
- 18. november 1996: Ólafur Ragnar Grímsson, Islands præsident
- 14. januar 1997: Pavlos, tidligere kronprins til Grækenland, prins af Danmark
- 18. marts 1997: Guntis Ulmanis, Letlands daværende præsident
- 31. januar 1998: Willem-Alexander, konge af Nederlandene, daværende kronprins til Nederlandene
- 27 april 1998: Noor, dronning af Jordan
- 2. juni 1998: Michiko, kejserinde af Japan
- 3. maj 1999: Fernando Henrique Cardoso, Brasiliens daværende præsident
Efter 2000
- 23. maj 2000: Emil Constantinescu, Rumæniens daværende præsident
- 17. oktober 2000: Petar Stojanov, Bulgariens daværende præsident
- 7. februar 2001: Vajiralongkorn, kronprins til Thailand
- 3. april 2001: Tarja Halonen, Finlands daværende præsident
- 10. oktober 2001: Milan Kučan, Sloveniens daværende præsident
- 28. maj 2002: Philippe, belgiernes konge, daværende kronprins
- 20. oktober 2003: Henri, storhertug af Luxembourg
- 20. oktober 2003: Maria Teresa, storhertuginde af Luxembourg
- 16. marts 2004: Ion Iliescu, Rumæniens daværende præsident
- 9. april 2004: Mary, kronprinsesse af Danmark
- 16. november 2004: Naruhito, kronprins til Japan
- 29. marts 2006: Georgi Parvanov, Bulgariens daværende præsident
- 24. maj 2006: Karolos Papoulias, Grækenlands præsident
- 12. september 2007: Luis Inácio da Silva, Brasiliens præsident
- 18. februar 2008: Felipe de Jesús Calderón Hinojosa, Mexicos daværende præsident
- 24. maj 2008: Marie, prinsesse af Danmark
- 11. maj 2011: Lee Myung-bak, Sydkoreas daværende præsident
- 23. oktober 2012: Ivan Gašparovič, Slovakiets præsident
- 5. april 2013: Sauli Niinistö, Finlands præsident
- 17. marts 2015: Máxima, dronning af Nederlandene
Afdøde riddere i udvalg, kronologisk efter optagelse
Nedenstående liste er endnu ufuldstændig
Listen inkluderer medlemmer af Guds Moders Selskab, samt personer der fik ridderslaget 1559-1580 men aldrig var medlemmer af Elefantordenen
Indtil 1600
Under kong Frederik 2.
1600-1700Under kong Christian 4.
Under kong Frederik 3.
Under kong Christian 5.
1700-1800Under kong Frederik 4.
Under kong Christian 6.
Under kong Frederik 5.
Under kong Christian 7.
1800-1900
Under kong Frederik 6.
(fortsættes) |
1800-1900 (fortsat)
Under kong Christian 8.
Under kong Frederik 7.
Under kong Christian 9.
1900-2000
Under kong Frederik 8.
Under kong Christian 10.
Under kong Frederik 9.
Under dronning Margrethe 2.
Efter 2000
|
Øvrige bemærkninger
Udenrigsminister Otto Ditlev Rosenørn-Lehn skulle have været udnævnt til Elefantridder ved kongeparrets guldbryllup 26. maj 1892, men han døde fem dage inden.[12]
Fratagelse af ordenen
Statutten giver ordensherren mulighed for at fratage modtageren riddertitlen og dermed tilbagekalde ordenen. Ganske få elefantriddere er til dato blevet frataget titlen inden deres død:
- Corfitz Ulfeldt modtog ordenen den 5. oktober 1634 da han var lensmand. Efter uoverensstemmelser med Frederik 3. gik han over på svenskernes side og kæmpede for dem i Første Karl Gustav-krig. Senere måtte han flygte tilbage til Danmark og blev sat i fængsel. I 1662 planlagde han at styrte kongen og for dette dømtes han for landsforræderi og blev frataget sine ordener[13].
- Philip Meadows modtog ordenen i 1658. Han var engelsk diplomat og gesandt i København. Mægler ved Freden i Roskilde samt Freden i København. Han solgte ordenen i 1662 til Christoffer Parsberg og udgik dermed af ordenen[13].
- Peder Schumacher Griffenfeld modtog 26. november 1673 ordenen af Christian 5. i forbindelse med sin udnævnelse til rigskansler. Efter dødsdommen for højforræderi efter Skånske krig (som senere blev ændret til livsvarigt fængsel) blev han 13. marts 1676 frataget ære, gods og titler, herunder Elefantordenen[14].
- Vasili Lukitj Dolgorukov modtog ordenen 28. august 1713 som russisk gesandt i København. Efter Peter 2. af Ruslands død blev han anklaget for at have forfalsket kejserens testamente og frataget sin orden i 1730. Han blev henrettet i 1739[13].
- Wilhelm Adolf Rantzau modtog ordenen 30. november 1716. Da han blev anklaget for mordet på sin bror, Christian Ditlev Rantzau, blev han udstødt af ordenen. Idømt livsvarig fængsel på Akershus[13].
- Christian August, hertug af Augustenborg, blev elefantridder 31. juli 1815, da han som svoger til Christian 8. var i nær familie med kongehuset. Efter at have tilsluttet sig det slesvig-holstenske oprør under Treårskrigen blev han ved den efterfølgende landsforvisning i 1850 frataget ordenen.[11]
- Frederik August, prins af Augustenborg, "prinsen af Nør", blev elefantridder 1. september 1828, da han som svoger til Christian 8. var i nær familie med kongehuset og desuden fungerede som statholder i hertugdømmerne. Efter at have tilsluttet sig det slesvig-holstenske oprør under Treårskrigen blev han ved den efterfølgende landsforvisning i 1850 frataget ordenen[11].
- Henning Hamilton modtog sin orden 3. marts 1864 som Sveriges gesandt i København. Tilbageleverede sin orden efter anklager om forfalskning af underskrift i 1881[13].
- Gojong af Korea modtog ordenen 31. august 1903 som kejser af Korea. Efter Russisk-japanske krig, hvorefter Korea ophørte som selvstændigt land, blev han slettet fra ordenen ifølge resolution af 18. juli 1906[13].
- Nicolae Ceauşescu, Rumæniens daværende præsident, udvekslede i 1980 Rumæniens Stjernes Orden med Elefantordenen som led i standardproceduren ved statsbesøg. At Dronning Margrethe 2. ved regimets sammenbrud 23. december 1989 unilateralt lod ordenen tilbagekalde fra et fremmed statsoverhoved, er derimod exceptionelt i Elefantordenens historie. Ceauşescu blev henrettet 25. december samme år.
Da disse modtagere ikke døde som elefantriddere, er deres navne slettet fra Ordenskapitlets liste over riddernes tal. Dette overgik efter Danmarks skiften side under Napoleonskrigene også kejser Napoleon og brødrene Louis og Jérôme Bonaparte, der dog som et kompromis fik lov at beholde ordensinsignierne i deres levetid[11].
Noter
- ^ a b c d e f g h Christensen: Danske Ordensinsignier
- ^ a b c d http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0905.html Salmonsens Konversationsleksikon
- ^ a b c http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0906.html Salmonsens Konversationsleksikon
- ^ Denne elefant afbildes i et blåt felt, hvilket kan være en henvisning til jomfru Maria, der traditionelt afbildes i blå klæder; om der er en forbindelse til elefantfigurens nuværende blå dækken, er uvist.
- ^ a b c d e f g Kongelige ordener, udg. Frederiksborgmuseet. Det drejer sig om et epitafium for en Florian Winkler i Wiener Neustadt.
- ^ Elefantens rolle som middelalderligt kyskhedssymbol skyldes formodentlig, at Plinius den Ældre i Naturalis Historia mener at vide, at den går i skjul under parringen.
- ^ På Christian 4.s tid, hvor silkebåndet også anvendtes om halsen, kunne ordenen ukompliceret flyttes mellem bærerens bryst og hofte. Da elefanten i brystkæde vender front mod bærerens venstre side, og på hoften må vende fremad, må den bæres på højre hofte.
- ^ Studenz: Vom Zauber alter Orden und Ehrenzeichen
- ^ http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0907.html Salmonsens Konversationsleksikon
- ^ De kongelige ridderordener
- ^ a b c d Stevnsborg: Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn
- ^ Otto Ditlev Rosenørn-Lehns biografi i Dansk Biografisk Leksikon.
- ^ a b c d e f Pedersen: Riddere af Elefantordenen 1559-2009
- ^ Olden-Jørgensen: Kun navnet er tilbage
Eksterne kilder og henvisninger
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Elefantordenen – skibden.dk
- Borger.dk
- Johann Heinrich Friedrich Berlien, Der Elephanten-Orden und seine Ritter..., København: Berlingske Forlag 1846 – kronologisk liste over alle riddere før 1846 (på tysk)
- Christensen, Rolf: Danske ordensinsignier, Devantier, Næstved, 1988
- Tildeling af ordener – Kongehuset.dk
- Jørgen Lundø (red.): Europæiske ordener i farver, Politikens Forlag, 1966
- Kongelige ordener, udg. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, Hillerød, 1980
- Olden-Jørgensen, Sebastian: Kun navnet er tilbage – en biografi om Peter Griffenfeld, København: Gads Forlag 1999
- Pedersen, Jørgen: Riddere af Elefantordenen 1559-2009, Syddansk Universitetsforlag 2009
- Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udg., 1930
- Stevnsborg, Lars: Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn, Syddansk Universitetsforlag 2005
- Studenz, Karl-Gustav: Vom Zauber alter Orden und Ehrenzeichen, Bibliothek Rombach, Freiburg in Breisgau 1981.