Wikipedia:Dagens artikel/2. juli 2005
Et ikosaeder er et polyeder som har 20 sideflader. Sidefladene af et regulært ikosaeder er ligesidede trekanter. Navnet kommer fra græsk: eikosaedron, sammensat af eikosi = "tyve" + -edron = "-eder".
I geometri, er det regulære ikosaeder et af de fem Platoniske legemer. Det er et konvekst regulært polyeder sammensat af tyve trekantede sideflader, grupperet med fem trekanter, der mødes i hvert af de tolv hjørner. Det har 30 kanter. Dets duelle polyeder er dodekaedret.
Mange virustyper, inklusive HIV og herpes, har form som et ikosaeder. Virusstrukturen er bygget af gentagne identiske proteindelklodser og ikosaedret er ét af de nemmeste former at samle ved brug af disse delklodser.
Indenfor bordrollespil såsom Dungeons and Dragons benyttes 20-sidede terninger (efter engelsk praksis kaldet d20).