Spring til indhold

Susette Holten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Susette Holten
Susette Skovgaard, 7 år gammel
malet af hendes far P.C. Skovgaard i 1870.
Olie på lærred, 59,7 x 43 cm
i Viborg
Personlig information
FødtSusette Cathrine Skovgaard Rediger på Wikidata
29. januar 1863 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død11. februar 1937 (74 år) Rediger på Wikidata
FarP.C. Skovgaard Rediger på Wikidata
MorGeorgia Skovgaard Rediger på Wikidata
SøskendeJoakim Skovgaard,
Niels Skovgaard Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afCarl Thomsen, Frans Schwartz, Laurits Tuxen Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Susette Holten som voksen
Suzette Holtens monogram med årstallet 1932 fra Opstilling med frugt og blomster

Susette Cathrine Skovgaard, gift Holten (født 29. januar 1863 i København; død 11. februar 1937 sammesteds) var en dansk maler og keramiker ud af den kendte Skovgaard-kunstnerfamilie.[1] Hun var i 1891 en af initiativtagerne til Den Frie Udstilling.

Susette Cathrine Skovgaards forældre var kunstneren P.C. Skovgaard og brodereren Georgia Skovgaard. Som hendes far og to brødre Joakim Skovgaard og Niels Skovgaard blev hun maler. Hun boede det meste af sit liv i København, blandt andet i Holckenhus, Vester Voldgade 86.1, i perioden 1899-1901.[2] Hun giftede sig i 1894 med grosserer Hans Nicolai Holten.[3]

I barndomshjemmet i en nu fredet villa i RosenvængetØsterbro udsmykkede forældrene hjemmet sammen. Georgia Skovgaard døde i barselssengen i 1868, da Susette kun var fem år, hvorefter P.C. Skovgaard blev den centrale person i hendes opvækst. Han tog sig meget af hende, blev hendes første læremester og introducerede hende til guldalderens kunst, bl.a. gennem sine venner Wilhelm Marstrand, Constantin Hansen og Lorenz Frølich.

Uddannelse og kunstnerisk virke

[redigér | rediger kildetekst]

Susette Holten gik til tegneundervisning hos Carl Thomsen, Laurits Tuxen og Frans Schwartz, men kunne som kvinde ikke blive optaget på Kunstakademiet. Hun var derfor mestendels uddannet af sin familie, men gik sine egne veje som kunstner. Det er særlig tydeligt i de keramiske værker. Fra 1883 og ind i 1890'erne arbejdede Holten med keramisk kunst sammen med andre kunstnere, bl.a. Thorvald Bindesbøll, Theodor Philipsen og Elise Konstantin-Hansen og sine søskende Niels og Joakim. Det foregik først hos pottemager J. Wallmann i Utterslev[4] og senere hos G. Eifrig i Valby.

Holten malede fortrinsvis landskaber, men også figurbilleder, portrætter og blomsterbilleder. Hun eksperimenterede med formerne og et mere abstrakt formsprog end guldalderens. Også i farveholdning nåede hun efterhånden et mere personligt udtryk, ofte i blå og gyldne farveharmonier. Hun blev påvirket af art nouveau og af japansk kunst, men holdt sig inden for det realistiske formsprogs rammer. I tidens ånd arbejdede hun desuden med alle former for kunsthåndværk, fx bogillustrationer, tegninger til møbler, guldsmedearbejder og broderier. I 1898 tegnede hun forlæg til et antependium i ImmanuelskirkenFrederiksberg[5], og 1901 fik hun bestilling på forlæg til altertæppe til Roskilde Domkirke.

Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid fandt sted i 1895, og Susette Holten blev udstillingsleder og desuden udstillingens hoveddesigner. Indgangspartiet var dekoreret med mælkebøtteranker langs dørkarmene og et stort maleri med den opgående sol over døren. Holten stod endvidere bag designet af et vævet tapet og møbler til en sommerstue på udstillingen. Til en porcelænsplatte, som blev uddelt som præmie i konkurrencer i udstillingens husholdningsafdeling, gentog hun motivet med den opgående sol.[6]

Efter Kvindernes Udstillings afslutning og beslutningen om at følge Emma Gads forslag om at etablere Kvindernes Bygning designede Susette Holten en gadeplakat, som skulle opfordre til en landsdækkende subskription på 25 øre om måneden til fordel for idéen om en sådan bygning. Plakaten er komponeret med mælkebøttemotivet som samlende hovedfigur samt to logoer med byggende kvinder. Et logo, som desuden er anvendt indgraveret i et sølvfingerbøl, som solgtes til fordel for Kvindernes Bygning.[7]

Ægteskabet med Hans Nicolai Hansen viste sig at være problematisk, i høj grad hvad angår økonomi. Susette Holten indstillede arbejdet med den eksperimentelle kunstnerkeramik og arbejdede nu med traditionelt maleri i en årrække. Her var større mulighed for at skabe økonomi for familien. De seneste år i sit liv genoptog hun sit arbejde med design af håndværk, herunder nye design til korsstingsbroderier. Det var vennen og kollegaen Elise Konstantin-Hansen, der i midten af 1930erne opfordrede hende til at indgå i samarbejde med den håndarbejdsinteresserede bibliotekar og senere broderihandler i Kolding, Agnes Fink[8].

Rejser og udlandsophold

[redigér | rediger kildetekst]

Udstillinger, udvalgte

[redigér | rediger kildetekst]

Værker i offentlig eje

[redigér | rediger kildetekst]
Suzette Holten, Åens udløb, 1888, Statens Museum for Kunst
  • 1888 Åens udløb, Statens Museum for Kunst
  • 1902 En krukke med tulipaner, Vejen Kunstmuseum

Keramiske arbejder

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1885 Fad med japansk dukke, Ehlers Samling, Haderslev
  • 1885 Fad med hejrer, Danmarks Designmuseum, deponeret på Skovgaard Museet
  • 1885 Fad med skærmplante, Skovgaard Museet
  • 1886 Fad med søstjerne, Designmuseum Danmark
  • 1888 Bæger med blade i relief, Designmuseum Danmark
  • 1888 Drage, der vogter indgangen til sin hule, Designmuseum Danmark
  • 1888 Trold, der suger søen ud, Skovgaard Museet
  • 1889 Lertøjs-krukke, Vejen Kunstmuseum
  • 1889 Skål med fisk (evt. haletudser) i bølger, Designmuseum Danmark
  • 1889 Vase med bølger, Designmuseum Danmark
  • 1889 Vase, Designmuseum Danmark
  • 1893 Fad med guldfisk i en strømhvirvel, Skovgaard Museet
  • 1895 Skål med stjerner, Skovgaard Museet

Porcelænsarbejder

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1909-14 To vaser, Ordrupgaard
  • Ukendt år Porcelænsvase, Vejen Kunstmuseum
  • 1915 Bonbonniere, Skovgaard Museet
  • 1913 Vase, Skovgaard Museet

Arbejder i blødt porcelæn (pâte tendre)

[redigér | rediger kildetekst]

Forlæg til broderier

[redigér | rediger kildetekst]
  • U.å., Pude med motivet Afbladet Hyben, Vejen Kunstmuseum
  • 1898 Tegning til antependium i velour, motivet kornaks i guldbroderi, Immanuelskirken, Frederiksberg
  • 1895 Møblement, udstillet på Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid, Anchers Hus, Skagen
  • 1895 Vævet tapet med figurer tegnet af S.H., inspireret af græske vasemalerier, vævet af Emma Fischer, Designmuseum Danmark
  • 1897 Tegninger til billedtæppe med motiver fra eventyret om Hans og Grete, Designmuseum Danmark

Susette Holten opnåede ikke samme berømmelse eller økonomisk velstand som sine brødre. Hendes eksperimentelle keramiske værker kan ses på Designmuseum Danmark, på Skovgaard Museet og på Vejen Kunstmuseum. De øvrige værker, eksempelvis de mere traditionelle malerier, er forholdsvis ukendte i offentligheden; men adskillige værker kan ses på Skovgaard Museet. Et enkelt maleri, Åens Udløb, ejes af Statens Museum for Kunst og indgik i udstillingen her: Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer i 2024.[9]

  1. ^ Skovgaard-familien Arkiveret 18. januar 2022 hos Wayback Machine hos Skovgaardmuseet.dk
  2. ^ Villadsen, Kjeld (2019), Billedkunstnere i Holckenhus, Jensen & Dalgaard, s. 30, ISBN 978 87 7151 474 2
  3. ^ Olesen, Lene Suzette Cathrine Holten i Kunstindeks Weilbach
  4. ^ Joakim Skovgaard og Viborg Domkirke Joakim Skovgaard – årene inden arbejdet i Viborg Domkirke − Fra Viborgmuseum.dk ("... Efter hjemkomsten arbejdede Joakim både med maleri og keramik. Det sidste hos J. Wallmann i Utterslev, hvor hans søskende Niels og Suzette og Th. Bindesbøll også arbejdede. ...")
  5. ^ Rykind-Eriksen, Kirsten og Grølsted, Esther Kampen om broderierne i Danmark 1850-1950, s. 267. Udgivet 2024. ISBN 978 87 635 4703 1
  6. ^ Lous, Eva Kvindernes Udstilling fra Fortid til Nutid 1895, s.20, 23 og 31 i Rotunden, nr. 12, December 1999. Udgivet af Statsbiblioteket, Aarhus. ISSN 0908 6781
  7. ^ Rasmussen, Lene Historien om kunsten i Kvindernes Bygning, s. 93-95 i Fra vision til virkelighed - Kvindernes Bygning 125 år. Udgivet af Kvindernes Bygning 2020. ISBN 978 87 970300 6 6
  8. ^ Christiansen, Anne Suzette Holten s. 147 i Carl Nielsen-parrets kunstsamling. Udgivet af Odense Bys Museer 2015. ISBN 978 87 87345 93 4
  9. ^ Emilie Boe Bierlich; Cecilie Høgsbro Østergaard, red. (31. august 2024), Against All Odds - Historiske kvinder og nye algoritmer, København: Statens Museum for Kunst, ISBN 978-87-7551-212-6Wikidata Q128934913

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]