Spring til indhold

Sigurd Barrett

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sigurd Barrett
Sigurd Barret til Kolding Kulturnat 2010.
Personlig information
FødtSøren Sigurd Barrett
20. januar 1967 (57 år)
Rødovre, Danmark
ÆgtefælleWinnie Merete (1994-2011) Rediger på Wikidata
PartnerHeiðrun Petersen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedAarhus Universitet (1992)
BeskæftigelsePianist, entertainer, komponist og forfatter
Nomineringer og priser
UdmærkelserRosenkjærprisen (2009),
Rødekro Kulturpris (2006),
Bakkens Oscar (2007) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Søren Sigurd Barrett (født 20. januar 1967) er en dansk pianist, komponist og forfatter. Han har optrådt som entertainer inden for mange musikalske stilarter, i tv-programmer, med formidling af sagn, myter, bibelhistorie og salmer til børn[1] og har komponeret 8 musicals. Han har udgivet flere end 40 musikalbums og flere end 50 bogtitler, som tilsammen er solgt i op mod 1 mio eksemplarer. Han har optrådt i 17 lande og alene i Danmark spillet flere end 3.000 koncerter.

Opvækst og uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]
Sigurd Barrett i Skalborg Kirke, 2011

Sigurd Barrett er født i Rødovre og opvokset i Viborg. Han spillede klaver første gang som toårig og skrev børnesange som seksårig og spillede sit første professionelle job som 12-årig i 1979. Han tog musisk studentereksamen på Viborg Katedralskole i 1985 og blev cand.phil. i musikvidenskab fra Aarhus Universitet i 1992 med speciale i russisk rock.

I 1990'erne stiftede han latin-jazz-trioen "Trio de Janeiro" samt Leo Mathisen-orkesteret "Sigurd Barrett & The Cigars" og turnerede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Rusland, Brasilien og Argentina. Han optrådte med det crazy-komiske entertaintment-show Sigurd Barrett Piano Show som var en slags moderne og rytmisk pendant til Victor Borges shows.[1]

I 1998-1999 deltog han i musikquizzen Op på TangenterneTvDanmark med Michael Bundesen som vært. Han blev kendt med tv-programmerne Sigurds bjørnetime og Hit med SangenDR1. Siden optrådte han i tv-showet Sigurds Ulvetime og var med til at skabe tv-programmerne Sigurd & Symfoniorkesteret, Sigurd & Big Bandet samt Sigurd og Operaen som introducerede henholdsvis klassisk musik, jazz og opera for børn.[1]

Som forfatter har han udgivet bøgerne Sigurd fortæller Bibelhistorier, Sigurd fortæller om de nordiske guder, Sigurd fortæller om de græske guder, Sigurds ABC, Sigurds Verdensatlas og Sigurds Danmarkshistorie, der tilsammen har solgt mere end 500.000 eksemplarer. I 2016 udgav han tobindsværket Sigurd fortæller Danmarkshistorie, der også udkom som dobbelt cd og LP, e-bog, brætspil, iPad-spil, sangbog og korhæfte. Han har også skrevet og produceret 40 film og en tv-serie på DR Ramasjang.

Han har medvirket i over 250 tv-programmer, optrådt i 17 lande og udgivet 29  cd'er, 41 bøger samt en række videoer, dvd'er, brætspil mv.[1]

Børnesangen Pilfingerdansen (2002) blev i 2020 populær i Danmark, Holland, Norge, Sverige og Belgien[2] og havde på verdensplan flere end 200 millioner visninger.

Barrett har turneret flittigt med familiekoncerter som solist, med eget band og med DR Radiosymfoniorkestret, Aalborg Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Storstrøms Symfoniorkester og Copenhagen Phil. Han har bl.a. rejst med koncertturnéen Sigurd & Verden i 2002, 25 års jubilæumsturné i 2004, Leo Mathisen 100 års-turné i 2006-2007 samt med DR Radiosymfoniorkestret i Kina, Sigurds Bjørnetrio i Rusland 2005, i Danmark og Tyskland med DR Big Band i 2006 og i Danmark med forestillingerne Sigurds ABC, Sigurds Verdensatlas, Sigurd fortæller Bibelhistorier, Sigurd fortæller om græske og nordiske guder, Alt om Luther på 60 minutter og Sigurds Danmarkshistorie.

Sigurd Barrett bor i Valby og er far til 7 børn.

Han var i 1990-2012 gift med operasangerinden Winnie Merete Barrett.[3] De har sammen fem børn.

Sigurd Barrett har fra 2015 dannet par med den færøske violinist Heiðrun Petersen, som han har to døtre med.[4]

Den 12. januar 2015 kørte Sigurd Barrett galt på vej til et arrangement i Skovlund-Ansager Hallen, da en haglbyge havde gjort vejen glat.[5] Kun ved et lykketræf overlevede han ulykken.

Sigurds Bjørnesti i Østermarie.

For salget af albums har han opnået fire guldplader og en platinplade i 2002-2010. Han er ambassadør for Børnehjælpsdagen og for SOS-Børnebyerne. Han blev optaget i Kraks Blå Bog i 2003.[1]

  • En Skærsommernats Drøm, Viborg Teater 2009
  • Valhalla, Viborg Teater 2011
  • Valhalla, Folketeatret 2014
  • Sigurds Danmarkshistorie, Det Kongelige Teater, 2018-2019; instruktion af Louise Schouw, scenografi af Rikke Juellund, dramaturgi af Miriam Frandsen, medvirkende: Eskild Dohn (guitar), Martin Klausen (trommer), Mikkel Riber (bas) samt Adam Ild Rohweder, Ellinor Barrett, Dagmar Barrett og dansere fra Powerhouse. Landsdækkende turne med flere end 120 opførelser.
  • Sigurd fortæller om de græske guder, Østre Gasværk Teater, efterår 2019
  • Sigurd fortæller om Genforeningen, 2020-22
  • Juleevangeliet the Musical, Randers Teater 2019 og 2022
  • Sigurd fortæller om Naturvidenskab, DR Musikariet og landsdækkende turne 2021-22

Diskografien omfatter album, med mindre andet er angivet.[1]

  • Sigurds Tumulterband, 1984 (mc)
  • Sigurd Barrett Trio: Night Tunes, 1992 (mc)
  • Sigurd Barrett & The Cigars, 1993 (mc)
  • Trio De Janeiro, 1993
  • The Early Years Of Sigurd Barrett 1938-52, 1995
  • Sigurd Barrett & The Cigars, 1996
  • Danish Christmas, 1996S
  • The Spring, 1996
  • Sigurds Bjørnetime, 1999
  • Sigurds Bjørnetime 2, 2002
  • Tillykke Bamse, 2002
  • Sigurd & Symfoniorkestret, 2003
  • Sigurd Barrett & The Cigars 25 års Jubilæum, 2004
  • Gæt en sang med Sigurds Bjørnetime, 2004
  • Sigurd & Symfoniorkestret 2, 2004
  • Sigurds Bjørnetime 3, 2005
  • Sigurd & Big Bandet, 2006
  • Sigurd Barrett Trio: En Hyldest til Leo Mathisen, 2006
  • DR Jul med Sigurd, 2007 (også dvd)
  • Sigurds Bjørnetime 4, 2008 (også dvd)
  • Sigurd Barrett & DR Big Band Live, 2008
  • Sigurd fortæller Bibelhistorier, 2010 (også dvd)
  • Sange fra Sigurdsgade, 2011
  • Sigurds ABC, 2011
  • Sigurds Verdensatlas, 2012
  • Sigurds sange om at være til, 2012
  • Julens salmer, 2013
  • Sigurds sange om græske og nordiske guder, 2015
  • Sigurd Barrett Greatest Hits, 2015
  • Sigurds Danmarkshistorie, (Dobbelt CD og dobbelt LP) 2016
  • Sigurd synger H.C. Andersen sange, 2018
  • Sigurd synger salmer for store og små, 2019
  • Sigurds sange om Genforeningen, 2020
  • Syng med Sigurd, 2020
  • Sigurds sange om Naturvidenskab, 2021
  • Julesange med Sigurd og Bjørnen Bjørn, 2021
  • Sigurds sange om Fyn, 2021

Tv-programmer

[redigér | rediger kildetekst]
  • Sigurd Barrett Special Lamp Show, TV 2, 2 shows 1995
  • Op På Tangenterne, TV Danmark, 52 shows 1998-99
  • Hit Med Sangen, DR1, 47 shows 1999-2004
  • Sigurds Bjørnetime, DR 1, 120 programmer 1998-2010
  • Sigurds Ulvetime, DR 2, 24 programmer 2000-2001
  • Sigurd & Symfoniorkesteret, DR 1, 15 programmer 2001-2004
  • Sigurd & Big Bandet, 7 programmer i 2006 og 7 programmer i 2007.
  • Sigurd og Operaen 1011, 6 programmer
  • Rod i Historien med Sigurd og Rune Sten, DR Ramasjang 2017
  • 500 Debile Djokes, Strandbergs Forlag, 1989
  • Den Russiske Rocks Historie, Aarhus Universitet, 1992
  • Sigurd Barrett’s Erindringer, Strandbergs Forlag, 1996
  • Sigurds Bjørnetime, Sangbog, Wilhelm Hansens Forlag, 1999
  • Spidsnæserne og Dyrene som blev væk, Carlsen/Strandbergs Forlag, 2000
  • 500 Nye Debile Djokes, Strandbergs Forlag, 2001
  • Gæt en Sang med Sigurds Bjørnetime, DR Multimedie, 2002
  • Spidsnæserne på Skattejagt, DR Multimedie, 2003
  • Spidsnæserne i Fjolleby, DR Multimedie, 2003
  • Spidnæsernes tur til Månen, DR Multimedie, 2003
  • Spidsnæserne i Cirkus, DR Multimedie, 2003
  • Sigurd fortæller Godnathistorier, Politikens Forlag/DR Multimedie, 2003
  • Bjørnen Bjørn i Zoo, DR Multimedie, 2004
  • Bjørnen Bjørn klæder sig ud, DR Multimedie, 2004
  • Sigurds Sangbog, DR Multimedie 2005
  • Den store Musikbog 1, 2007
  • Den store Musikbog 2, 2008
  • Sigurd fortæller flere Godnathistorier, 2008
  • Sigurd fortæller Bibelhistorier, Danmarks Kirkelige Mediecenter og Politikens Forlag, 2010
  • Vores børn skal have det bedste, Politikens Forlag, 2010
  • Sigurds ABC, Politikens Forlag, 2011
  • Sigurds Verdensatlas, Politikens Forlag, 2012
  • Sigurd fortæller om de nordiske guder, Politikens Forlag, 2013
  • Sigurd fortæller om de græske guder, Politikens Forlag, 2014
  • 500 debile djokes, Jubilæumsudgave, Politikens Forlag 2014
  • Detektiv Dunkeldirk og Julemysteriet, Politikens Forlag 2015
  • Sigurd fortæller Danmarkshistorie, Politikens Forlag, 2016
  • Sigurd fortæller om Luther, Politikens Forlag, 2017
  • Sigurd fortæller om Kongerækken, Politikens Forlag, 2017
  • Sigurd fortæller H.C.Andersens eventyr, Politikens Forlag, 2018
  • Sigurds Lille Skole, Politikens Forlag, 2019
  • Sigurd fortæller om Genforeningen, Politikens Forlag, 2019
  • Julekalender til voksne, Forlaget Eksistensen, 2020
  • Syng med Sigurd, Politikens Forlag 2020
  • Sigurd fortæller historier fra Fyn, Politikens Forlag 2021
  • Sigurd fortæller om naturvidenskab, Politikens Forlag 2021
  • Bjørnen Bjørns godnatbog, Politikens Forlag 2023
  • Bjørnen Bjørn og bilerne, Politikens Forlag 2023
  • Bjørnen Bjørn på Bondegården, Politikens Forlag 2023
  • Bjørnen Bjørn på Månen, Politikens Forlag 2023
  1. ^ a b c d e f http://www.sigurd-barrett.dk/ Arkiveret 21. september 2010 hos Wayback Machine  (Webside ikke længere tilgængelig)CV, sigurd-barrett.dk
  2. ^ Madsen, Freja Sofie (26. oktober 2020). "18 år gammel dansk børnesang hitter i Holland - her er grundene". tv2.dk. Hentet 28. oktober 2020.
  3. ^ Skibsted, Heidi (2. juli 2012). "Sigurd Barrett skal skilles". Ekstra Bladet. Hentet 2012-07-02.
  4. ^ Østlund, Bo (12. oktober 2021). "Sigurd Barrett om 24 års aldersforskel på ham og kæresten: "Jeg kan afvise myten…"". alt.dk. Hentet 2022-11-13.
  5. ^ "Sigurd Barrett kørte galt på vej til foredrag i Ansager Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine" Jydske Vestkysten. Hentet den 7. marts, 2015.
  6. ^ "Sigurd Barrett får DRs Rosenkjærpris for 2009". DR. 2009-12-28.
  7. ^ "Bibelselskabsprisen 2010". Bibelselskabet. Arkiveret fra originalen 15. juli 2014. Hentet 14. august 2014.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]