Pierre Puvis de Chavannes

Pierre Puvis de Chavannes
Pierre-Cécile Puvis de Chavannes, ca. 1880, efter negativ af Étienne Carjat
Personlig information
Kæle/øgenavn	Le peintre de la France
Født	Pierre-Cécile Puvis de Chavannes 14. december 1824 Lyon
Død	24. oktober 1898 Paris
Gravsted	cimetière ancien de Neuilly-sur-Seine
Nationalitet	fransk
Ægtefælle	Marie Cantacuzène (fra 1897)
Partner	Marie Cantacuzène (1856-1897)
Uddannelse og virke
Felt	Maleri Tegning
Uddannelses­sted	Eugène Delacroix, Henry Scheffer, Thomas Couture
Elev af	Henry Scheffer
Medlem af	American Academy of Arts and Sciences
Beskæftigelse	Kunstmaler, fotograf, billedkunstner
Fagområde	Malerkunst
Periode	Symbolisme
Arbejdssted	Belgien, Italien (1846, 1848), Holland, London, Paris (1846-1848, 1848)
Elever	Oscar Matthiesen, Paul Baudoüin, Georges William Thornley, Hans Nikolaj Hansen
Kendte værker	Death and the Maiden, The Dream, The Poor Fisherman
Genre	Historiemaleri
Bevægelse	Symbolisme
Inspirerede	George Burroughs Torrey
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Kommandør af Æreslegionen
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Pierre Cécile Puvis de Chavannes (14. december 1824 i Lyon - 24. oktober 1898 i Paris) var en fransk maler.

I Puvis de Chavannes’ fødeby er det dekorative monumentalmaleri, der skulle blive kunstnerens livsgerning, blevet dyrket med forkærlighed; det var dog ikke der, han direkte fik impulserne, heller ikke hos sine lærere i Paris: Henry Scheffer eller Eugène Delacroix, hos hvem han arbejdede en kort tid, og senere Thomas Couture (hvis grå farvetoner dog vel nok har påvirket Puvis de Chavannes’ farvesyn). Han uddannede sig delvis på egen hånd. Hos de primitive toskanere (vel særlig Domenico Ghirlandaio), i Pisas Camposanto-Fresker og lignende fandt han på sin studierejse i Italien den naive enfold og den fine harmoni i figurernes sammenstilling, som for ham var grundpillerne i den store dekorative kunst. Kun med besvær (han refuseredes ni gange) fik han indpas på salonen. Det dekorative Hjem fra Jagten (1859, Mus. i Marseille), debutarbejdet, gik ret upåagtet hen. Med de store Krig og Fred (1861) har vi allerede Puvis de Chavannes’ stil klar og målbevidst. Disse to danner med Arbejde og Hvile (1863), Ave Picardia (1865) og et af Puvis de Chavannes’ allerskønneste og ædleste værker, Ludus pro patria (1880) udsmykningen af Amiens-Museets vestibule. Puvis de Chavannes’ kunst giver her som næsten altid væsentlig idylliske og heroiske emner, ingen stærk dramatisk handling, lidet sammenspil mellem figurerne, som står der mere i kraft af linjeharmoniske love: tyste og enkle, ophøjede og typiske; bag hver skikkelse ligger der vel et betydeligt naturstudium, men lag på lag af den ydre virkelighed er skrællet af skikkelsen, der forenklet er løftet op i en ideal sfære; som Puvis de Chavannes selv siger om sin kunst: den skal resumer, reduire les choses à leur plus simple expression. Selv tegningens korrekthed må til tider vige for hensynet til Stilen, det dekorative linjespil understreges gennem figurernes skarpt tegnede konturer. Farven er asketisk, kølig, sølvgrå i monotone dæmpede harmonier (hvad den efterhånden blev mere og mere i Puvis de Chavannes’ kunst, spottere kalder ham derfor peintre de carême); den lægger sig harmonisk om figurerne og de skønne monumentale landskaber og bidrager sammen med linjedragene (med de udpræget lodrette linjer) til den højtidelige dekorative virkning; med den vibrerende grå tone bringer han friluftsmaleriets syn ind i vægmaleriet. Det er en stor mængde monumentalværker, Puvis de Chavannes har udført (ikke som fresko, men med olie på lærred) for eksempel Massilia (1869), med flere forholdsvis få staffelibilleder, men af høj malerisk værd i deres monumentalitet og fine sammensætning af figur og landskab, f.eks. Håbet (1872, Luxembourg Mus.), Le doux pays (1880), Fattig Fisker , Drømme (1883, Louvre); på den internationale kunstudstilling i København 1897 sås Medlidenhed (1887) og Kvinde ved Toilettet; på kunstmuseets udstilling i København 1914 Aarvaagenheden; i Helsingfors’ Mus. Kvindestudie. Museet i Lyon ejer en stor mængde af Puvis de Chavannes’ kartoner til hans vægmalerier. Puvis de Chavannes’ betydning for moderne kunst har været overordentlig vidtrækkende. Selv sluttede han sig med iver til den unge kunsts bestræbelser (for hvem også hans let arkaiserende, stiliserende kunst ofte var ledestjernen), han udstillede på det uakademiske Champs de Mars, var ærespræsident for Société Nationale des Beaux-Arts.

• 
  Pierre Puvis de Chavannes, Massilia, 1868 - 1869, The Phillips Collection
• 
  Pierre Puvis de Chavannes, Håbet, 1872, Walters Art Museum
• 
  Pierre Puvis de Chavannes, Døden og pigerne, 1872, Clark Art Institute
• 
  Pierre Puvis de Chavannes, Den fattige fisker, 1881, Musée d'Orsay
• 
  Pierre Puvis de Chavannes, Doux Pays (Søde land), 1882,
• 
  Pierre Puvis de Chavannes, Kvinde ved oilettet, 1883
• 
  Pierre Puvis de Chavannes, Drømmen, 1883, Walters Art Museum
• 
  Pierre Puvis de Chavannes, Sommer, 1891, Cleveland Museum of Art
• 
  Pierre Puvis de Chavannes,Victor Hugo’s Apoteose, 1893

• Gazette des Beaux-Arts, bind 23, 37 m.m.
• Marius Vachon, Puvis de Chavannes',' Paris, 1896, ny udgave 1900
• Léon Riotor, L’art et idée. Essai sur Puvis de Chavannes, Paris, 1896—1914
• André Michel og Jean Laran, Puvis de Chavannes, 1911
• Les caricalures de Puvis de Chavannes

• Puvis de Chavannes, Pierre Cécile i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1925), forfattet af Axel Holck

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Pierre Puvis de Chavannes

Spire Denne kunstnerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.