Spring til indhold

Pierre Puvis de Chavannes

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pierre Puvis de Chavannes
Pierre-Cécile Puvis de Chavannes, ca. 1880, efter negativ af Étienne Carjat
Personlig information
Kæle/øgenavnLe peintre de la France Rediger på Wikidata
FødtPierre-Cécile Puvis de Chavannes
14. december 1824
Lyon
Død24. oktober 1898
Paris
Gravstedcimetière ancien de Neuilly-sur-Seine Rediger på Wikidata
Nationalitetfransk
ÆgtefælleMarie Cantacuzène (fra 1897) Rediger på Wikidata
PartnerMarie Cantacuzène (1856-1897) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
FeltMaleri Tegning
Uddannelses­stedEugène Delacroix, Henry Scheffer, Thomas Couture
Elev afHenry Scheffer Rediger på Wikidata
Medlem afAmerican Academy of Arts and Sciences Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstmaler, fotograf, billedkunstner Rediger på Wikidata
FagområdeMalerkunst Rediger på Wikidata
PeriodeSymbolisme
ArbejdsstedBelgien, Italien (1846, 1848), Holland, London, Paris (1846-1848, 1848) Rediger på Wikidata
EleverOscar Matthiesen, Paul Baudoüin, Georges William Thornley, Hans Nikolaj Hansen Rediger på Wikidata
Kendte værkerDeath and the Maiden, The Dream, The Poor Fisherman
GenreHistoriemaleri Rediger på Wikidata
BevægelseSymbolisme Rediger på Wikidata
InspireredeGeorge Burroughs Torrey
Nomineringer og priser
UdmærkelserKommandør af Æreslegionen Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Pierre Cécile Puvis de Chavannes (14. december 1824 i Lyon - 24. oktober 1898 i Paris) var en fransk maler.

I Puvis de Chavannes’ fødeby er det dekorative monumentalmaleri, der skulle blive kunstnerens livsgerning, blevet dyrket med forkærlighed; det var dog ikke der, han direkte fik impulserne, heller ikke hos sine lærere i Paris: Henry Scheffer eller Eugène Delacroix, hos hvem han arbejdede en kort tid, og senere Thomas Couture (hvis grå farvetoner dog vel nok har påvirket Puvis de Chavannes’ farvesyn). Han uddannede sig delvis på egen hånd. Hos de primitive toskanere (vel særlig Domenico Ghirlandaio), i Pisas Camposanto-Fresker og lignende fandt han på sin studierejse i Italien den naive enfold og den fine harmoni i figurernes sammenstilling, som for ham var grundpillerne i den store dekorative kunst. Kun med besvær (han refuseredes ni gange) fik han indpas på salonen. Det dekorative Hjem fra Jagten (1859, Mus. i Marseille), debutarbejdet, gik ret upåagtet hen. Med de store Krig og Fred (1861) har vi allerede Puvis de Chavannes’ stil klar og målbevidst. Disse to danner med Arbejde og Hvile (1863), Ave Picardia (1865) og et af Puvis de Chavannes’ allerskønneste og ædleste værker, Ludus pro patria (1880) udsmykningen af Amiens-Museets vestibule. Puvis de Chavannes’ kunst giver her som næsten altid væsentlig idylliske og heroiske emner, ingen stærk dramatisk handling, lidet sammenspil mellem figurerne, som står der mere i kraft af linjeharmoniske love: tyste og enkle, ophøjede og typiske; bag hver skikkelse ligger der vel et betydeligt naturstudium, men lag på lag af den ydre virkelighed er skrællet af skikkelsen, der forenklet er løftet op i en ideal sfære; som Puvis de Chavannes selv siger om sin kunst: den skal resumer, reduire les choses à leur plus simple expression. Selv tegningens korrekthed må til tider vige for hensynet til Stilen, det dekorative linjespil understreges gennem figurernes skarpt tegnede konturer. Farven er asketisk, kølig, sølvgrå i monotone dæmpede harmonier (hvad den efterhånden blev mere og mere i Puvis de Chavannes’ kunst, spottere kalder ham derfor peintre de carême); den lægger sig harmonisk om figurerne og de skønne monumentale landskaber og bidrager sammen med linjedragene (med de udpræget lodrette linjer) til den højtidelige dekorative virkning; med den vibrerende grå tone bringer han friluftsmaleriets syn ind i vægmaleriet. Det er en stor mængde monumentalværker, Puvis de Chavannes har udført (ikke som fresko, men med olie på lærred) for eksempel Massilia (1869), med flere forholdsvis få staffelibilleder, men af høj malerisk værd i deres monumentalitet og fine sammensætning af figur og landskab, f.eks. Håbet (1872, Luxembourg Mus.), Le doux pays (1880), Fattig Fisker , Drømme (1883, Louvre); på den internationale kunstudstilling i København 1897 sås Medlidenhed (1887) og Kvinde ved Toilettet; på kunstmuseets udstilling i København 1914 Aarvaagenheden; i Helsingfors’ Mus. Kvindestudie. Museet i Lyon ejer en stor mængde af Puvis de Chavannes’ kartoner til hans vægmalerier. Puvis de Chavannes’ betydning for moderne kunst har været overordentlig vidtrækkende. Selv sluttede han sig med iver til den unge kunsts bestræbelser (for hvem også hans let arkaiserende, stiliserende kunst ofte var ledestjernen), han udstillede på det uakademiske Champs de Mars, var ærespræsident for Société Nationale des Beaux-Arts.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
Spire
Denne kunstnerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.