Spring til indhold

Onkel (film)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Onkel
Overblik
Anden titelUncle
GenreDramafilm Rediger på Wikidata
Instrueret afFrelle Petersen Rediger på Wikidata
MedvirkendeJette Søndergaard,
Peter Hansen Tygesen,
Ole Caspersen,
Tue Frisk Petersen,
Christian Tychsen,
Stine Lee Bruhn Schrøder Rediger på Wikidata
DistributørØst for Paradis
Udgivelsesdato14. november 2019
CensurAlle Tilladt for alle
Længde106 min. Rediger på Wikidata
OprindelseslandDanmark Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
på scope.dk Rediger på Wikidata
på danskefilm.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Onkel er en dansk spillefilm fra 2019 instrueret af René Frelle Petersen. Filmen havde danmarkspremiere i Tønder den 8. november 2019 og er produceret for 3,5 millioner kroner med støtte fra Det Danske Filminstitut. Frelle Petersen grundlagde i 2013 produktionsselskabet 88miles i 2013 sammen med producer Marco Lorenzen. Selskabet har produceret både "Hundeliv" og "Onkel".

Onkel har udelukkende lokale sønderjyske amatørskuespillere i de bærende roller. Instruktøren Frelle Petersen har castet de medvirkende indenfor en radius af 15 km for at opnå den korrekte dialekt af sønderjysk. Filmen har været nødt til at blive tekstet for resten af Danmark. Han har i sin research til filmen i 3 måneder boet og hjulpet til med arbejdet på gården "Stenbæk", mellem Tønder og Løgumkloster hvor filmen foregår og er en virkelighedsnær skildring af landbrugslivet. De to hovedroller spilles af virkelighedens onkel og niece Jette Søndergaard og Peter Hansen Tygesen. "Onkel" er en film om familiebånd, skyldfølelse og hvornår skal man tage sig af sig selv.

I filmens første 8 minutter vises uden dialog det daglige liv på gården. Kris (Jette Søndergaard) på 27 har boet hos sin onkel på Stenbjerg, siden hun som barn mistede forældrene. Da Onkel (Peter Hansen Tygesen) blev ramt af en blodprop, blev hun landmand, ikke dyrlæge, for at passe på ham og på gården. Hun er yderst beskyttende over for sin halvinvalide onkel. De har et nært forhold og stor forståelse for hinanden, selvom de tilbringer det meste af deres finurlige hverdag i tavshed. Da Kris redder en kalv under en fødsel, bliver hendes interesse for dyrlægefaget igen vakt, og hun udvikler et nært venskab med den snakkesalige dyrlæge Johannes (Ole Caspersen) og opdager langsomt, at der er et liv uden for gården. Her møder hun den unge Mike (Tue Frisk Petersen), som ser lige igennem hendes reserverede personlighed, og da sød musik opstår mellem dem, presser et skelsættende spørgsmål sig på.[1]

  1. ^ Denne beskrivelse stammer fra Det Danske Filminstituts Filmdatabase.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om en dansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.