Spring til indhold

Nitril

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For nitrilgummi se denne
Nitrilgruppen

En nitril er en organisk kemisk forbindelse, som indeholder den funktionelle gruppe nitrilgruppen. Nitrilgruppen består af et kvælstof- og et kulstofatom, som er bundet sammen med en tripelbinding. Nitrilgruppen henregnes til gruppen af syrederivater, og kan derfor hydroliseres til en carboxylsyregruppe.

Citalopram, som er det aktive stof i antidepressive midler som f.eks. lykkepiller, er en nitril.

Strukturen af Citalopram - en nitril

Simple nitrilforbindelser navngives ved at tilføje endelsen -nitril til det systematiske navn. Mere komplekse forbindelser navngives efter den tilsvarende carboxylsyre ved at erstatte endelsen -syre med -onitril eller carboxylsyre med carbonitril. F.eks. hedder benzosyres nitril benzonitril.

Nitriller kan fremstilles ved reaktion mellem primære alkylhalider og cyanid-anionen. Nitriller oxideres nemt til carboxylsyrer i enten sur eller basisk opløsning. Nitriller kan reduceres til aminer med LiAlH4. Nitriller kan også reagere med Grignardreagenser og danne ketoner.


Nitriller i universet

[redigér | rediger kildetekst]

Nitriller som CH3CN synes at være tilstede i dannelsesfasen af solsystemer.[1]