Max Sering
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Max Sering | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 18. januar 1857 Barby, Sachsen-Anhalt, Tyskland |
Død | 12. november 1939 (82 år) Berlin, Tyskland |
Gravsted | Berlin |
Nationalitet | Tysk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Strasbourgs Universitet |
Medlem af | Det Preussiske Videnskabsakademi |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, økonom |
Fagområde | Agrarøkonomi, økonomi |
Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin, Bonns Universitet |
Arbejdssted | Bonn |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Adlerschild des Deutschen Reiches (1932) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Max Sering (født 18. januar 1857 i Barby i nuværende Sachsen-Anhalt, død 12. november 1939 i Berlin) var en tysk socialøkonom.
Sering blev 1885 professor i Bonn, forflyttedes 1889 til Landbrugshøjskolen i Berlin, til hvis universitet han siden 1897 var knyttet. Han har navnlig befattet sig med landbrugsvæsen og socialpolitik. Han har blandt andet udgivet: Die landwirtschaftliche Konkurrenz Nordamerikas (1887), Arbeiterausschlüsse in der deutschen Industrie (Schriften des Vereins für Sozialpolitik, bind 46, 1890), Die innere Kolonisation im östlichen Deutschland (Schriften des Vereins für Sozialpolitik, bind 56, 1893), hvorhos han var medudgiver af det store, efter offentlig foranstaltning udgivne samleværk: Die Vererbung des ländlichen Grundbesitzes im Königreich Preussen (14 bind, 1897—1910); heraf har Sering skrevet 7. bind: Erbrecht und Agrarverfassung in Schleswig-Holstein (1908).
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Sering, Max i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)