Marco Werner
Marco Werner (født den 27. april 1966 i Dortmund, Tyskland) er en professionel racerkører fra Tyskland. Blandt sine tyske fans går Werner ofte under kælenavnet ”Auto-Werner”, opkaldt efter autoværnet på racerbanen.
Tidlige karriere
[redigér | rediger kildetekst]Tidligt i sin karriere sluttede Werner på en andenplads i formel Opel i 1990 (bag Mika Häkkinen) samt fik en andenplads i 1991 i den tyske formel 3 serie (bag Pedro Lamy). Da han forpassede chancen for at komme i Formel 1, skiftede Werner til sportsvognsracerløb og touring car-racerløb. Werner var fast kører i STW og Porsche Supercup i 1990’erne, men fik mere succes i 24-timers-løbet ved Daytona, som han vandt i 1995 i en Kremer-Porsche.
Le Mans karriere
[redigér | rediger kildetekst]I 2001 blev han en del af Audi Sport Team Joest, hvor han blev en fast kører i den amerikanske Le Mans-serie. Werner vandt i 2005 Le Mans sammen med den danske racerkører Tom Kristensen. Derudover vandt Werner også på Le Mans i 2006 og 2007. Werner blev derved sammen med Frank Biela og Emanuele Pirro de første kørere nogensinde til at vinde Le Mans i en diesel-racer.
Resultater ved 24 timers løbet ved Le Mans
[redigér | rediger kildetekst]År | Resultat | Hold | Bil | Klasse |
---|---|---|---|---|
2002 | 3 | Audi Sport Team Joest | Audi R8 | LMP900 |
2003 | 4 | Audi Sport Japan Team Goh | Audi R8 | LMP900 |
2004 | 3 | ADT Champion Racing | Audi R8 | LMP1 |
2005 | 1 | ADT Champion Racing | Audi R8 | LMP1 |
2006 | 1 | Audi Sport Team Joest | Audi R10 | LMP1 |
2007 | 1 | Audi Sport North America | Audi R10 | LMP1 |
2008 | 6 | Audi Sport North America | Audi R10 | LMP1 |
2009 | Udgået | Audi Sport North America | Audi R15 | LMP1 |
2010 | 9 | Highcroft Racing | HPD ARX-01C | LMP2 |