Maajid Nawaz
Maajid Nawaz | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 2. november 1977 (47 år) Southend-on-Sea, Storbritannien, Westcliff-on-Sea, Storbritannien |
Politisk parti | Liberaldemokraterne |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | London School of Economics, SOAS University of London |
Medlem af | Hizb ut-Tahrir (til 2007), intellectual dark web |
Beskæftigelse | Politisk aktivist, essayist, menneskerettighedsaktivist, forfatter, politiker |
Kendte værker | Radical: My Journey out of Islamist Extremism |
Eksterne henvisninger | |
Maajid Nawaz' hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Maajid Usman Nawaz (urdu: ماجد نواز, [ˈmaːdʒɪd̪ naːwaːz]?, født 2. november 1977 i Westcliff-on-Sea) er en britisk aktivist, forfatter, politolog, radiovært og politiker. Han er leder af tænketanken Quilliam, der bekæmper islamistisk ekstremisme.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Nawaz stammer fra en britisk-pakistansk familie i Southend-on-Sea, Essex.[1] Tidligere var han medlem af den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir.[2] Dette medførte, at han blev arresteret i Ægypten i december 2001, hvor han sad fængslet indtil 2006. I fængslet læste han bøger om menneskerettigheder og fik kontakt med Amnesty International, som påtog sig hans sag som samvittighedsfange, hvilket medførte, at han skiftede sindelag. Nawaz forlod derfor Hizb ut-Tahrir i 2007, afsvor sin islamistiske fortid og kræver nu en "sekulær islam".[3]
Nawaz er uddannet i arabisk og jura ved SOAS (University of London) samt i statskundskab ved London School of Economics.[4]
Virke
[redigér | rediger kildetekst]I 2008 grundlagde Nawaz tænketanken Quilliam sammen med andre tidligere islamister, herunder Ed Husain.[5] Tænketanken beskriver sig selv som en "global organisation med fokus på integration, borgerskab og identitet, religionsfrihed, indvandring, ekstremisme og terrorisme".[6]
I 2015 var Nawaz kandidat for Liberaldemokraterne i Hampstead- og Kilburn-kredsen (London) ved det britiske parlamentsvalg,[7] men blev ikke indvalgt.[8]
Nawaz udsendte i 2012 en selvbiografi med titlen Radical: My Journey out of Islamist Extremism. I 2015 fulgte hans anden bog, Islam and the Future of Tolerance, skrevet sammen med Sam Harris.[9]
Nawaz har en ugentlig klumme i The Daily Beast og er vært for et program på radiostationen LBC.[10]
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Radical: My Journey out of Islamist Extremism (WH Allen, 2012)
- Islam and the Future of Tolerance (med Sam Harris) (Harward University Press, 2015)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Shariatmadari, David (2. august 2015). "Maajid Nawaz: how a former Islamist became David Cameron's anti-extremism adviser". The Guardian. Hentet 4. marts 2017.
- ^ Brititsk muslim: Undskyld Danmark
- ^ Morris, Nigel (19. juli 2013). "Former Islamist Maajid Nawaz to fight marginal parliamentary seat for Lib Dems in 2015 election". The Independent. Hentet 4. marts 2017.
- ^ "Maajid's Story". Maajid Nawaz. Arkiveret fra originalen 22. december 2016. Hentet 4. marts 2017.
- ^ Nawaz, Maajid (26. februar 2015). "I was radicalised. So I understand how extremists exploit grievances". The Guardian. Hentet 4. marts 2017.
- ^ "Maajid Nawaz". Quilliam. Arkiveret fra originalen 19. december 2016. Hentet 4. marts 2017.
- ^ Neild, Barry (15. januar 2014). "UK vote could create cross-border dynasty". Al Jazeera. Hentet 4. marts 2017.
- ^ Osley, Richard (18. maj 2015). "Maajid Nawaz blames tactical votes for election loss, insisting 'nation did not want Lib Dems to be hit so hard'". Camden New Journal. Arkiveret fra originalen 5. marts 2017. Hentet 4. marts 2017.
- ^ "Islam and the Future of Tolerance".
- ^ "Maajid Nawaz". LBC. Hentet 4. marts 2017.