Infinit verbum

Et infinit verbum er et verbum, der ikke står som verballed i en sætning, og som i et bøjningssprog ikke har personbøjning. En infinit verbalform kan altså ikke forekomme som hovedverbum i en sætning. Imperativ er en finit verbalform, idet den er sætningsdannende, selv om subjektet er underforstået.

Det infinitte verbum er ofte enten substantivisk (infinitiv) eller adjektivisk (participium), hvormed der menes, at det i mange henseender opfører sig som enten et substantiv eller et adjektiv.

De infinitte verbalformer er de former af udsagnsord, der ikke kan være udsagnsled, f.eks. de verbale tillægsmåder og navneform.

Eksempler: Verbet kører findes i præsens participium (nutids tillægsmåde): kørende og perfectum participium (datids tillægsmåde): kørt, i navneform: køre.

På dansk er der følgende infinitte verbalformer: