Ejler Koch
Ejler Koch | |
---|---|
Medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 4. december 1973 – 18. april 1977 | |
Efterfulgt af | Hans Jørgen Jensen |
Valgkreds | Københavns Amtskreds |
Midlertidigt medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 4. oktober 1973 – 12. november 1973 | |
Stedfortræder for | Ivar Nørgaard |
Valgkreds | Københavns Amtskreds |
Embedsperiode 22. marts 1972 – 5. juni 1972 | |
Stedfortræder for | Helle Degn |
Valgkreds | Københavns Amtskreds |
Personlige detaljer | |
Født | 11. august 1933 |
Død | 11. august 1978 (45 år) |
Politisk parti | Socialdemokratiet |
Mor | Bodil Koch |
Far | Hal Koch |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Ejler Koch (født 11. august 1933 på Frederiksberg, død 11. august 1978)[1] var en dansk jurist og politiker. Han var medlem af Folketinget fra 1973 til 1977, valgt for Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds.[2]
Koch var søn af kultur- og kirkeminister Bodil Koch og dr.theol. professor i kirkehistorie Hal Koch, samt bror til forhenværende undervisnings- og kirkeminister Dorte Bennedsen.[2] Han blev student i 1951 og jurist i 1957.[1] Han var ekspert i forvaltningsret og skrev flere videnskabelige afhandlinger. Han var ansat dels i centraladministrationen (bl.a. Indenrigsministeriet) og dels ved Københavns Universitet.[2][1] Han blev direktør for Miljøstyrelsen i 1977.[1] Koch deltog meget i offentlige debat og indtog nogle gange synspunkter som ikke passede med sit partis (Socialdemokratiets) officielle holdninger.[2]
Ejler Koch var folketingskandidat for Socialdemokratiet i Ballerupkredsen (Københavns Amtskreds) fra 1970 til 1977. Han var i 2 perioder i 1972 og 1973 midlertidigt medlem af Folketinget i sammenlagt over 3 måneder, før han blev valgt til Tinget ved folketingsvalget 4. december 1973. Herefter var han medlem af Folketinget indtil han nedlagde sit mandat 18. april 1977 for at blive direktør i Miljøstyrelsen.[1] Kock blev afløst i Folketinget af forbundsformand Hans Jørgen Jensen.[3] Koch døde året efter 11. august 1978 på sin 45-års fødseldag.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f Ejler Koch (S), Folketinget, 27. juni 2023
- ^ a b c d Vagn Dybdahl (23. april 2023). "Ejler Koch". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave).
- ^ Folketingsårbog 1976—77, Folketingets præsidium, 1978, s. 34