Carl Streckfuss
| Carl Streckfuss | |
|---|---|
ukendt | |
| Personlig information | |
| Pseudonym | Leberecht Fromm  |
| Født | Adolf Friedrich Karl Streckfuß 20. september 1779, 20. september 1778 Gera, Thüringen, Tyskland |
| Død | 26. juli 1844 Berlin, Tyskland |
| Gravsted | Friedhof II der Sophiengemeinde Berlin |
| Børn | Wilhelm Streckfuß, Adolf Streckfuß |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Leipzig Universitet (1797-1800) |
| Hovedfag | retslære |
| Beskæftigelse | Jurist, oversætter, forfatter |
| Fagområde | Oversættelse, jura, litteratur |
| Kendte værker | Ihro Kaiserlich-Königlichen Majestät der Kaiserin Alexandra Feodorowna von Rußland, Neuere Dichtungen, Sehnsucht, Gedichte, Göttliche Komödie (1876, Streckfuß) med flere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Æresborger i Berlin (1843), Roter Adlerorden af tredje klasse |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Adolf Friedrich Carl Streckfuss (20. september 1779 i Gera—26. juli 1844 i Berlin) var en tysk digter og oversætter.
Streckfuss studerede jura 1797—1800 i Leipzig, levede en tid i Triest og Wien, senere som advokat i Zeitz, blev 1807 sekretær ved stiftsregeringen sammesteds, 1812 i Dresden. I 1819 udnævntes han til overregeringsråd i Berlin og blev 1840 medlem af statsrådet. Hans egne arbejder — Gedichte (1804), eposet Ruth, tragedien Belmonte, romanerne Klementine Wallner og Julie von Lindau, Erzählungen og Neuere Dichtungen — hæver sig ikke højt, men ved sine oversættelser fra italiensk (Ariostos Rasender Roland, Tassos Befreites Jerusalem og Dantes Göttliche Komödie) vandt han et anset navn. Hans søn Adolf Streckfuss (1823-95) har især skrevet historiske romaner. Blandt dem mærkes Friedrich der Erste und die Quitzows (1859) og Die von Hohenwald.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Streckfuss, Adolf Friedrich Karl i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)