Birgith Mogensen
Birgith Mogensen | |
---|---|
Medlem af Folketinget valgt i Nordjyllands Amtskreds | |
Embedsperiode 23. oktober 1979 – 10. maj 1988 | |
Midlertidigt medlem af Folketinget | |
Embedsperiode 6. oktober 1978 – 22. oktober 1979 | |
Foregående | Ernst Prehn |
Valgkreds | Nordjyllands Amtskreds |
Personlige detaljer | |
Født | 11. marts 1927 |
Død | 2. april 2004 (77 år) |
Politisk parti | Centrum-Demokraterne |
Links | |
Biografi på folketinget.dk | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Birgith Mogensen (født 11. marts 1927 i København, død 2. april 2004) var en dansk direktør og politiker. Hun var medlem af Folketinget for Centrum-Demokraterne fra 1979 til 1988.[1]
Mogensen var datter af sadelmager Carl Ernst Rasmussen og husmoder Jenny Agathe Rasmussen. Hun gik Sundbyvester Skole 1934-1943 og arbejdede som damefrisør 1943-1949. Mogensen startede radio- og tv-kæden Franks Radio i 1950. Fra 1970 drev hun landbrug samt handels- og konsulentvirksomhed. Senere drev hun FF-Radio i Hobro. Birgith Mogensen var medlem af bestyrelsen i Kryolitselskabet Øresund A/S 1983-1885 og medlem af repræsentantskabet for D.O.N.G. fra 1984.[1]
Hun blev opstillet til Folketinget for Centrum-Demokraterne i Hobrokredsen i 1975 og senere i andre opstillingskredse i Nordjyllands Amtskreds: Aalborg Østkredsen i 1979, Frederikshavnkredsen i 1981, Aalborg Østkredsen igen i 1983 og Aalborg Nordkredsen i 1985. Hun opnåede valg første gang ved folketingsvalget 1979 og sad i Folketinget fra 23. oktober 1979 til 10. maj 1988. Men hun startede allerede i Folketinget i 1978 idet hun var midlertidigt folketingsmedlem som afløser for Ernst Prehn fra 6. oktober 1978 til 22. oktober 1979.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Birgith Mogensen (CD), Folketinget, 25. maj 2022, hentet 25. januar 2023