Spring til indhold

Australien

Redigér links
Koordinater: 25°S 133°Ø / 25°S 133°Ø / -25; 133
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ikke at forveksle med Australien (kontinent).
Commonwealth of Australia

Australia
Australiens nationalvåben
Nationalvåben
Australiens placering
HovedstadCanberra
35°18.27′S 149°27.9′Ø / 35.30450°S 149.4650°Ø / -35.30450; 149.4650
Største bySydney
Officielle sprogIngen[1]
NationalsprogEngelsk
Demonymaustralier,
aussie[2][3] (daglig tale)
RegeringsformFøderalt parlamentarisk demokrati og konstitutionelt monarki, se Australiens politik
• Monark
Charles 3. af Storbritannien
Sam Mostyn
Anthony Albanese (fra 2022)
Uafhængighed 
1. januar 1901
11. december 1931
9. oktober 1942 (trådte i kraft 3. september 1939)
3. marts 1986
Areal
• Total
 7.692.024 km2  (nr. 6) 
Befolkning
• Anslået 2024
28.721.188[4] (nr. 51)
• Folketælling 2006
19.855.288
• Tæthed
2,833/km2  (nr. 232)
BNP (KKP)Anslået 2008
• Total
799,054 bio. USD[5] (nr. 18)
• Pr. indbygger
36.918 USD[5] (nr. 15)
BNP (nominelt)Anslået 2008
• Total
1,013 bio. USD[5] (nr. 14)
• Pr. indbygger
46.824 USD[5] (nr. 13)
HDI (2007)Stigning 0,970[6] (meget høj) (nr. 2)
ValutaAustralske dollar (AUD)
TidszoneUTC+8 til +10,5 (forskellige)
UTC+8 til +11,5 (forskellige)
Kører ivenstre side af vejen
Kendings-
bogstaver (bil)		AUS
Luftfartøjs-
registreringskode		VH
Internetdomæne.au
Telefonkode++61
ISO 3166-kodeAU, AUS, 036

Australien (engelsk: Australia), officielt Commonwealth of Australia,[7] er en suveræn forbundsstat i Oceanien. Australien består af kontinentet Australien, øen Tasmanien og omkring 8.000 småøer. Det grænser op til Papua Ny Guinea, Indonesien og Østtimor mod nord, Salomonøerne og Vanuatu mod nordøst og New Zealand mod sydøst. Arealmæssigt er Australien med 7.692.024 km² verdens sjettestørste land, mens landet har 26.473.055(2023)[8] indbyggere. Hovedstaden er Canberra, mens den største by er Sydney.

Australien blev befolket af aboriginerne for omkring 50.000 år siden.[9][10] De var opdelt i omkring 250 nationer,[11][12] da briterne i slutningen af det 18. århundrede koloniserede landet.[13][14] I 1606 opdagede hollandske søfarere Australien, men først i 1770 gjorde Storbritannien krav på kontinentet. Den 26. januar 1789 blev straffekolonien New South Wales grundlagt på den australske østkyst. I løbet af de følgende årtier steg befolkningstallet støt. Omkring 1850 havde man kortlagt langt størstedelen af kontinentet, og yderligere fem kronkolonier var blevet oprettet. Den 1. januar 1901 blev de seks kolonier samlet i forbundsstaten Australien. Australien har siden da formået at bevare et stabilt demokrati, organiseret som et konstitutionelt monarki. Landet består af seks delstater og ti territorier. Australien har 24 millioner indbyggere,[15] hvoraf hovedparten bor i byer langs østkysten.[16]

Australien er verdens 13. største økonomi, og målt på BNP pr. indbygger ligger Australien på en niendeplads (IMF).[17] Australien er verdens næstbedste land at bo i og rangerer højt i internationale målinger vedrørende livskvalitet, sundhed, uddannelse, frihed og politiske rettigheder.[18] Australien er medlem af FN, G20, Commonwealth of Nations, ANZUS, OECD, WTO, APEC og Pacific Islands Forum.

Etymologi

[redigér | rediger kildetekst]

Navnet Australien er afledt af det latinske Terra Australis ("sydland"). Terra Australis var en europæisk forestilling om et hypotetisk land på den sydlige halvkugle.[19] Det engelske ord Australia nævnes første gang i 1625 i en oversættelse fra spansk. Australia er en forvanskning af det spanske Austrialia,[20][21][22] der oprindeligt blev brugt om øen Espiritu Santo i Vanuatu, som blev navngivet af den spanske opdagelsesrejsende Pedro Fernandes de Queirós i 1606.[23] Det nederlandske adjektiv Australische bliver i en nederlandsk bog fra 1638 brugt til at beskrive det nyligt opdagede land mod syd.[24] Australien optræder første gang som officielt navn i et brev dateret 4. april 1817.[25] Samme år anmodede guvernør Macquarie det britiske koloniministerium om formelt at adoptere navnet.[26] Først i 1824 ændrede admiralitetet officielt kontinentets navn til Australien.[27]

Historie

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Australiens historie

Forhistorie

[redigér | rediger kildetekst]

Aboriginerne kom til Australien for mellem 42.100 og 48.000 år siden.[28][29][30] De kom sandsynligvis fra nutidens Sydøstasien, hvorfra de enten vandrede over landbroer eller sejlede i små både. De fleste aboriginere levede som jægere og samlere, da europæerne i slutningen af det 18. århundrede påbegyndte deres kolonisering af Australien. Aboriginernes kultur var baseret på mundtlige overleveringer. Deres religiøse værdier var alle rodfæstede i den mytologiske drømmetid. Torres Strait-øboerne, der egentlig er melanesere, havde oprindeligt en adskilt kultur fra aboriginernes. Øboerne var havedyrkere, jægere og samlere.[31] Den australske nordkyst blev sporadisk besøgt af indonesiske fiskere.[32]

Europæernes ankomst

[redigér | rediger kildetekst]

Hollænderen Willem Janszoon var sandsynligvis den første europæer, som opdagede Australien. I 1606 sejlede han op langs halvøen Cape York, og den 26. februar samme år gik han i land ved floden Pennefather nær nutidens Weipa.[33] I løbet af det 17. århundrede kortlagde hollandske søfarere den australske nord- og vestkyst. De navngav det nye land "Ny Holland", men forsøgte aldrig at kolonisere det.[34] Englænderen William Dampier gik i land på Ny Hollands nordvestkyst i 1688 og igen i 1699.[35] I 1770 sejlede James Cook op langs østkysten, som han kaldte New South Wales. I samme ombæring gjorde Cook krav på det nye land på Storbritanniens vegne.[36] Da briterne i 1783 mistede deres amerikanske kolonier, sendte de britiske myndigheder den såkaldt "Første Flåde" til New South Wales. Her grundlagde de under kaptajn Arthur Phillips lederskab en straffekoloni. Den 26. januar 1788 hejste Phillip det britiske flag ved Sydney Cove, Port Jackson.[37] Datoen er i dag Australiens nationaldag, Australia Day. Kronkolonien New South Wales blev dog først formelt proklameret den 7. februar 1788. Straffefangerne grundlagde bosættelsen Sydney, der blev base for fremtidig udforskning og kolonisering.

I 1803 grundlagde briterne en bosættelse i Van Diemen’s Land, det oprindelige navn for Tasmanien. Kolonien blev selvstændig i 1825.[38] I 1828 gjorde de britiske myndigheder krav på den vestlige del af Western Australia. Her grundlagde de Swan River Colony.[39] Man dannede senere selvstændige kolonier ved at udskille store områder fra New South Wales: South Australia i 1836, Victoria i 1851 og Queensland i 1859.[40] I 1911 blev Northern Territory udskilt fra South Australia.[41] South Australia blev grundlagt som en "fri provins" og var aldrig straffekoloni.[42] Victoria og Western Australia blev også grundlagt som "frie", men begge tog senere imod straffefanger.[43][44] I 1868 ankom det sidste straffeskib til Australien.

Aboriginernes antal, der var mellem 750.000 og 1.000.000 i 1788, svandt voldsomt ind i løbet af de første 150 år med europæisk kolonisering.[45] Langt de fleste døde af smitsomme sygdomme, men tusindvis døde også i de grænsekonflikter, der jævnligt opstod mellem indfødte og kolonister.[46][47] Med The Aboriginal Protection Act (1869) begyndte myndighederne at "assimilere" den indfødte befolkning. Det skete primært gennem tvangsflytninger af aboriginale børn fra deres familier og lokalsamfund, den såkaldt "Stjålne Generation". Disse tvangsfjernelser var med til at formindske aboriginernes antal.[48] Med folkeafstemningen i 1967 fik forbundsregeringen bemyndigelse til at udfærdige love, der tog særligt hensyn til aboriginerne.[49] Først i 1992 blev aboriginernes ret til eget land anerkendt, da Højesteret fastslog, at Australien havde været beboet område længe før europæernes ankomst.[50]

Schilderij van E. Phillips Fox met de landing van luitenant James Cook, RN, in Botany Bay, 29 april 1770

Kolonitiden

[redigér | rediger kildetekst]

En australsk guldfeber opstod i begyndelsen af 1850’erne.[51] Eureka-oprøret (1854) mod påtvungne mineafgifter var det første egentlige udtryk for civil ulydighed.[52] Mellem 1855 og 1890 opnåede de seks kolonier større autonomi, men de forblev fortsat en del af Det Britiske Imperium.[53] Det britiske koloniministerium i London bevarede det overordnede ansvar inden for primært udenrigspolitik,[54] forsvarspolitik[55] og international handel.

Uafhængighed

[redigér | rediger kildetekst]

Den 1. januar 1901 blev de australske kolonier samlet i en fælles forbundsstat. Forud gik mere end et årtis planlægning.[56] Australien var nu en dominion inden for Det Britiske Imperium.[57] Federal Capital Territory (senere Australian Capital Territory) blev i 1911 grundlagt på det sted, hvor fremtidens hovedstad Canberra ville komme til at ligge. Mens Canberra blev anlagt, var Melbourne fra 1901 til 1927 landets midlertidige hovedstad.[58] I 1911 blev Northern Territory underlagt forbundsparlamentet.[59] Territoriet havde indtil da hørt under regeringen i South Australia. I 1914 gik Australien ind i Første Verdenskrig på britisk side. Mange australske soldater tog især del i de slag, der blev udkæmpet på Vestfronten.[60] Landets krigsdeltagelse blev støttet af både det højreorienterede Commonwealth Liberal Party og det venstreorienterede Australian Labor Party.[61][62] Af de omkring 416.000 australske soldater, der kæmpede i Første Verdenskrig, blev 60.000 dræbt og 152.000 såret.[63] Mange australiere ser i dag ANZAC-styrkernes (The Australian and New Zealand Army Corps) landgang på Gallipoli som nationens fødsel.[64][65] Slaget ved Kokoda Track under Anden Verdenskrig er en anden afgørende begivenhed i den australske identitetsdannelse.[66]

Politik

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Australiens politik
Charles 3.,
Konge af Australien
Sam Mostyn,
Generalguvernør
Anthony Albanese,
Premierminister

Australien er et konstitutionelt monarki, og den britiske kong Charles 3. er konge af Australien (og statsoverhoved), en rolle, som er adskilt fra hans rolle som konge af Storbritannien. Kongen er til daglig repræsenteret ved generalguvernøren og selv om Australiens forfatning giver meget udøvende magt til generalguvernøren, anvendes den generelt kun efter samråd med premierministeren. Der har været tilfælde, hvor generalguvernøren har handlet alene, et eksempel var afskedigelsen af Whitlam-administrationen under Australiens forfatningskrise i 1975.[67]

Statens magt er inddelt på føderalt niveau i tre adskilte områder:

Australiens parlament i Canberra.

Parlamentet er et tokammerparlament og består af koningen, senatet (overhuset bestående af 76 senatorer) og Repræsentanternes hus (underhuset på 150 medlemmer) som alle vælges i enkeltmandskredse rundt om i landet. Australien har tvungen valgdeltagelse. Repræsentationen i Repræsentanternes hus afspejler direkte befolkningen (hvert medlem repræsenterer en vis befolkningsmængde, som har valgt medlemmet), mens senatorerne repræsenterer de forskellige delstater (12 per delstat, mens de føderale distrikter, Northern Territory og Australian Capital Territory begge har to senatorer). Begge kamre vælges ved valg hvert tredje år; senatets medlemmer sidder i seks år, så halvdelen af dets medlemmer vælges ved hvert valg. Partiet med flertal i Repræsentanternes hus danner regering.

Det findes tre større politiske partier: Australian Labor Party, Liberal Party of Australia og National Party of Australia. Uafhængige politikere og flere mindre partier har opnået en vis repræsentation i de forskellige delstatsparlamenter, men har generelt haft lille gennemslagskraft. I perioden 1996 til 2007 styrede en koalition mellem de liberale og det nationale parti Australien med premierminister John Howard i spidsen. Koalitionen afgav ved valget i 2007 magten til Labor med Kevin Rudd i spidsen. Interne stridigheder i Labor førte til, at han i 2010 blev afløst af en anden Labor-politiker, Julia Gillard. Kevin Rudd generobrede kortvarigt premierministerposten i juni-september 2013, men ved valget i 2013 genvandt den liberale/nationale koalition flertallet. Ny premierminister blev Tony Abbott fra de liberale, men også her førte interne stridigheder til nye udskiftninger på premierministerposten. Han blev i 2015 afløst af Malcolm Turnbull, som igen blev afløst af Scott Morrison i 2018. Ved valget i 2022 vandt Labor og ny premierminister blev Anthony Albanese.

Geografi

[redigér | rediger kildetekst]
Kort over Australien
Klimazoner i Australien

Australien har et areal på 7.686.850 km² og ligger på den Indo-Australske Plade. Landet er omgivet af det Indiske Ocean, Sydhavet og Stillehavet. Australien er adskilt fra Asien af Arafurahavet og Timorhavet. Australien har en kystlinje på totalt 25.760 kilometer.

Landets klima påvirkes kraftigt af havstrømme som El Niño. Det skaber periodisk tørke og tropiske lavtrykssystemer, som skaber cykloner i det nordlige Australien.

Den største del af Australien består af savanne eller ørken. Australien er verdens tørreste og fladeste beboede kontinent og har de ældste og mindst frugtbare jorder. Kun de sydøstlige og sydvestlige hjørner af kontinentet har et tempereret klima. Den nordlige del af landet har et tropisk klima med regnskove, skove, græsmarker og ørken. Great Barrier Reef, verdens største koralrev, ligger ikke langt fra nordøstkysten og strækker sig over 2.000 kilometer. Mount Kosciuszko er fastlandets højeste bjerg med en højde på 2.228 m., men Mawson Peak i territoriet Heard- og McDonaldsøerne er højere (2.745 m). Blandt Australiens mest kendte klippeformationer findes Uluru (også kendt som Ayers Rock) i Northern Territory. Australiens røde sand har sin farve fra rustet malm og metal i sandet. Landets største flod er Darling og er 2.739 km lang.

Delstater og territorier

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Australiens delstater og territorier
Animeret kort over kolonierne i Australien

Australien består af seks delstater (New South Wales (NSW), Queensland (QLD), South Australia (SA), Tasmanien (TAS), Victoria (VIC) og Western Australia (WA)) og to fastlandsterritorier (Australian Capital Territory (ACT) og Northern Territory (NT)). I de fleste henseender fungerer de to territorier reelt som delstater, men forbundsparlamentet har mulighed for at tilsidesætte al lovgivning, der er blevet vedtaget i territoriernes lokale parlamenter. Føderal lovgivning kan til gengæld kun tilsidesætte delstatslovgivning på områder, der er nærmere defineret i den australske forfatnings paragraf 51. Delstatsparlamenterne bevarer magten over alle de områder, som ikke benævnes i denne paragraf, heriblandt skolevæsenet, politiet, retsvæsenet, infrastrukturen og det lokale selvstyre.[68]

Hver delstat og fastlandsterritorium har sit eget parlament. I Northern Territory, ACT og Queensland består det af ét kammer, mens det i de andre delstater består af to kamre. Delstaterne er i princippet uafhængige enheder, men de er som nævnt underlagt det føderale parlament på flere områder, jf. den australske forfatnings paragraf 51. Underhusene er kendt som Legislative Assembly (House of Assembly i South Australia og Tasmanien), mens overhusene kaldes Legislative Council. Regeringschefen er i hver delstat the Premier (premierministeren), og i territorierne the Chief Minister (på dansk ligeledes kaldet premierministeren). Kongen repræsenteres i hver enkelt delstat af en guvernør, og i Northern Territory af en såkaldt administrator.[69] Kongens føderale repræsentant er generalguvernøren.[70]

Følgende territorier er underlagt forbundsregeringen:[71]

Det oversøiske territorium Norfolk Island udøvede tidligere betydelig autonomi i henhold til Norfolk Island Act 1979. Territoriet havde sit eget parlament og en administrator, der fungerede som dronningens lokale repræsentant.[72] I 2015 afskaffede forbundsparlamentet selvstyret, således at Norfolk Island blev integreret i det australske skattesystem og velfærdssamfund. Parlamentet blev i samme ombæring skiftet ud med et lokalråd.[73]

Macquarie Island hører under delstaten Tasmanien, mens Lord Howe Island hører under New South Wales.

Flora og fauna

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Australiens flora og fauna
Koalaen og eukalyptusen er et typisk par for den australske flora og fauna.

Selv om Australien for det meste består af savanne eller ørken, findes der også en stor diversitet i naturen, alt fra alpine sletter til tropiske regnskove. På grund af kontinentets høje alder og dets lave fertilitetsniveau, dets meget varierende vejrmønstre, og dets lange geografiske isolation er meget af Australiens flora og fauna unik og forskelligartet. Ca. 85% af blomsterne, 84% af pattedyrene, mere end 45% af fuglene og 89% af de kystnære fisk er endemiske. Mange af Australiens økologiske regioner og arterne i disse regioner trues af menneskelig aktivitet og importerede planter og dyr. Den føderale Environment Protection and Biodiversity Conservation Act 1999 er love, som er vedtaget for at beskytte truede arter. Mange naturreservater og beskyttede områder er skabt for at værne om og bevare Australiens flora og fauna.

De fleste af de australske planter er stedsegrønne, og mange er tilpasset påvirkning fra ild og tørke; fx eukalyptus og akacie. Australien har et stort antal endemiske bælgfrugter, som vokser i næringsfattig jord takket være deres symbiose med rhiozobiabakterien og mykorrhizasvampe. Velkendt australsk fauna omfatter koalaen, kænguruen, vombatten og fugle som emuen, kakaduen og kookaburraen. Dingoen blev introduceret af austronesiske folkeslag, som handlede med aboriginere ca. 4000 f. Kr. Mange planter og dyr døde ud, efter at mennesket slog sig ned i Australien, som den australske megafauna, og mange flere døde ud, efter at europæerne slog sig ned i Australien: fx den tasmanske tiger.

Økonomi

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Australiens økonomi

Australien har en blandingsøkonomi med en stor råvaresektor. BNP per person er lige under Danmarks men noget højere end i Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Landets bruttonationalprodukt var 1.742 mia. US dollar i 2023, hvilket svarer til 65.434 USD per indbygger.[74] Landet blev i 2022 placeret på en tiendeplads i FN's HDI.[75] Pengepolitisk har Australien siden 1994 fulgt en inflationsmålsætning med et mål på 2-3 % inflation i gennemsnit årligt over konjunkturcyklen.

I de senere år har Australiens økonomi været fleksibel sammenlignet med den globale økonomiske nedgang. Stigende afkast i indenlandske virksomheder har holdt landet oppe gennem en global nedgang, og tiltroen til den australske økonomi er stor.

I 1980'erne indledte arbejderpartiet, ledet af Australiens premierminister Bob Hawke og skatteminister Paul Keating, en reform, som gik ud på at lade den australske dollar flyde frit fra og med 1983, samt at foretage en afregulering af det finansielle system. Siden 1996 har Howard-regeringen fortsat mikroøkonomiske reformer, inklusive en afregulering af arbejdsmarkedet og en privatisering af statsligt ejede virksomheder, hvilket først og fremmest har kunnet mærkes inden for den australske telekommunikationsbranche. Skattesystemet blev reformeret i juli 2000, og en skat på varer og tjenester på 10% blev indført. Denne skat mindskede kraftigt statens tidligere store afhængighed af indkomstskatter.

Den australske økonomi har ikke lidt af recession siden de tidlige 1990'ere bortset fra en kort periode under Covid-19-pandemien. Arbejdsløsheden var 4,1% i august 2024.[76] Økonomiens tjenestesektor med turisme, uddannelse og finansielle tjenester, udgør 69% af landets BNP, mens landbrug og forskellige naturresurser kun udgør tre respektive fem procent af BNP, men bidrager til en stor del af landets eksport som f.eks. kul og jernmalm. Australiens største eksportmarkeder var i 2023 Kina (32,5%), Japan (13,4%), Sydkorea (6,5%), Indien (5,2%) og USA (5,0%).[77]

Demografi

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Australiens demografi
De fleste australiere bor i byer. Sydney er Australiens største by.
Færre end 15% af australierne bor udenfor byerne. Dette billede er fra Barossadalen i South Australia.

Den australske befolkning er vokset kraftigt siden statens grundlæggelsen. En stor del af stigningen skyldes indvandring. Siden 2007 har nettoindvandringen typisk ligget på 2-300.000 om året. Efter nogle atypiske år med lavere indvandring på grund af Covid-19-pandemien var nettoindvandringen i 2023 på 564.000. Til sammenligning var den naturlige forøgelse af befolkningen 104.000.[78]

[79]

Flertallet af australiere nedstammer fra indvandrere, som kom til Australien i 1800- og 1900-tallet, de fleste kom fra Storbritannien og Irland. Efter 2. verdenskrig påbegyndte Australien et ambitiøst indvandringsprojekt, som også omfattede indvandrere fra andre europæiske lande. Efter at White Australia policy blev afskaffet i 1973, er en stor del af indvandrerne kommet fra Asien, og der er taget mange regeringsinitiativer for at fremme et multikulturelt samfund. De fem største grupper blandt de 33% af alle australiere, som er født i udlandet, var i 2021 briter, indere, kinesere, newzealændere og filippinere.[80]

Ved folketællingen i 2021 identificerede 812.726 (3,2%) sig som tilhørende den oprindelige befolkning af aboriginere eller torresstræde-øboere. Dette tal var i 1971 nede på 115.953.[81]. Stigningen afspejler formentligt en bedre dækning af den oprindelige befolkning i folketællingerne men også en ændret indstilling til spørgsmålet. Tidligere var man måske bange for negative konsekvenser, hvis man erklærede sig som tilhørende den oprindelige befolkning, mens man i dag i højere grad gør det med stolthed.[82] Størstedelen bor i New South Wales, men procentuelt (26,3%) er der flest i Northern Territory.[81] Blandt den oprindelige befolkning er andelen af fængslede og arbejdsløse højere, og uddannelsesniveauet og den forventede levetid er lavere end hos andre australiere. Raceulighed og menneskerettigheder er fortsatte politiske emner i Australien.

Som mange andre industrilande oplever Australien en demografisk forskydning mod en ældre befolkning med flere pensionister og en mindre del af befolkningen i arbejde. Et stort antal australiere, 598.765 (2020), bor i udlandet.[83] På grund af disse forhold fører Australien fortsat en aktiv indvandringspolitik for at tiltrække arbejdskraft til landet og for at øge landets fødselstal.

Sprog

[redigér | rediger kildetekst]

Engelsk er de facto-sproget, men ikke et officielt sprog,[1] og tales med dialekten australsk engelsk. I 2021 var engelsk for 72% af befolkningens vedkommende det eneste sprog, som taltes i hjemmet. Andre sprog var mandarin (2,7%), arabisk (1,4%) og vietnamesisk (1,3%).[80] En væsentlig del af første- og andengenerationsindvandrerne taler mere end ét sprog.

Det antages, at der fandtes 250 indfødte sprog, da europæerne kom til Australien.[84] I 2021 talte 76.978 indfødte et af 150 forskellige sprog hjemme. Det svarede til, at 9,5% af alle aboriginere eller torresstræde-øboere talte et indfødt sprog. De mest udbredte var yumplatok, et kreolsprog brugt af torresstræde-øboere, og et andet kreolsprog, kriol, brugt i Northern Territory. [85]

Religion

[redigér | rediger kildetekst]

Australien har ingen statsreligion. Ved folketællingen i 2021 betegnede 47,1% af alle australiere sig som kristne, hvoraf 20,0% var katolikker og 9,8% anglikanere. Den næststørste religion var islam med 3,2%. 38,4% angav, at de ikke havde nogen religion, hvilket var en stor stigning siden 2016, hvor det var 29,6%. 6,9% svarede ikke på spørgsmålet.[80]

Uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]

Skolebørn begynder deres skolegang, når de er 5-6 år gamle. Australien har en almindelig skolepligt på i alt 11 år, med undtagelse af South Australia og Tasmanien, som har 10 år, efterfulgt af 2 valgfrie år. Dette har ført til en andel af læse- og skrivekyndige på 99%. PISA (Programme for International Student Assessment), koordineret af OECD, har rangeret Australiens uddannelsessystem som det 8. bedste hos de 30 medlemmer i OECD.[86] Staten har bidraget økonomisk til oprettelsen af Australiens 38 universiteter og også flere af de private universiteter, som er blevet etableret, modtager statslig støtte. Der findes også et system af erhvervs- og faguddannelser kaldet TAFE Institutes. Omkring 58 % af australierne i alderen 25 til 64 år har en eller anden form for faglig eller universitetsuddannelse.[87] Andelen af udenlandske studenter på australske universiteter og højere skoler er den højeste af alle OECD-lande.[88]

Kultur

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Australiens kultur
Helleristning i Ku-ring-gai Chase National Park.

Helleristninger og hulemalerier, som er mindst 30.000 år gamle, tyder på, at aboriginerne stod for verdens ældste civilisation. Der er i dag kun cirka 380.000 aboriginere og Torresstræde-øboere tilbage, og selv om loven af 1993, Native Title Act, blev vedtaget, kæmper Australiens oprindelige indbyggere i dag for sin identitet og sit levebrød.

Den oprindelige kultur er så godt som død, på grund af indflydelsen fra de europæiske immigranter og britisk styre, kun nogle slangord og -vendinger er blevet overtaget.

Siden 1788 er grundlag af australsk kultur blevet stærkt påvirket af anglo-keltisk vestlige kultur. Særlige kulturelle træk er også opstået fra Australien naturlige miljø og oprindelige kulturer. Siden midten af det 20. århundrede, har amerikansk populærkultur haft stor indflydelse Australien, navnlig gennem tv og film. Andre kulturelle påvirkninger kommer fra asiatiske lande og gennem omfattende indvandring fra ikke-engelsktalende lande.

Musik

[redigér | rediger kildetekst]

Musikken i Australien er, med undtagelse for urbefolkningen, klassificeret som vestlig. Bands og artister som AC/DC, Architecture in Helsinki, Cut Copy, INXS, Men at Work, John Farnham, Bee Gees, Nick Cave, S.P.K., Midnight Oil, Savage Garden, Wolfmother, 5 Seconds of Summer, Natalie Imbruglia og Kylie Minogue kommer fra Australien.

Australien har også en folkemusikarv med kendte sange som "Waltzing Matilda". Australiens nationalsang er "Advance Australia Fair".

Sport

[redigér | rediger kildetekst]

Sport og udendørsaktiviteter er populære i Australien, da man har et klima, som gør, at man kan være ude året rundt. Der er flest voksne, som dyrker løb/atletik, cykling, svømning, golf, fodbold, basketball, tennis, surfing, netball og cricket.[89] Australsk fodbold, rugby, cricket og hestesport er populære tilskuersportsgrene.

Fra 1996 til 2019 begyndte Formel 1-sæsonen i Australien, med undtagelse af i 2006 og 2010, da den begyndte i Bahrain. I marts 2025 begynder sæsonen igen i Australien.

Tennisturneringen Australian Open, som er en af de fire Grand Slam turneringer, afvikles hvert år i Melbourne i januar.

Australien er en af fem nationer, som har deltaget ved alle sommer-OL i moderne tid.[90] Landet har to gange været værter: 1956 i Melbourne og 2000 i Sydney. Sommer-OL i 2032 skal afholdes i Brisbane. Australien har også deltaget i alle Commonwealth Games.[91] De var værter i 1938, 1962, 1982, 2006, 2018 og skal være det igen i 2026.[92]

Verdensarven

[redigér | rediger kildetekst]

En række australske lokaliteter er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste:

Kakadu nationalpark

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b "Pluralist Nations: Pluralist Language Policies?". 1995 Global Cultural Diversity Conference Proceedings, Sydney. Department of Immigration and Citizenship. Arkiveret fra originalen 20. december 2008. Hentet 11. januar 2009. "English has no de jure status but it is so entrenched as the common language that it is de facto the official language as well as the national language."
  2. ^ "(engelsk) Demonyms – Names of Nationalities". about.com. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 23. august 2008.
  3. ^ "(engelsk) Demonyms, or what do you call a person from ..." The Geography Site. Arkiveret fra originalen 14. juli 2008. Hentet 23. august 2008.
  4. ^ "(engelsk) Population clock". Australian Bureau of Statistics. Arkiveret fra originalen 5. januar 2019. Hentet 3. januar 2010. The population estimate shown is automatically calculated daily at 00:00 UTC and is based on data obtained from the population clock on the date shown in the citation.
  5. ^ a b c d "(engelsk) Australia". International Monetary Fund. Arkiveret fra originalen 4. juni 2011. Hentet 1. oktober 2009.
  6. ^ "(engelsk) Human Development Report 2009" (PDF). FN. Arkiveret (PDF) fra originalen 13. maj 2019. Hentet 5. oktober 2009.
  7. ^ "Constitution of Australia" Arkiveret 10. maj 2012 hos Wayback Machine. ComLaw. 9 July 1900. Retrieved 5 August 2011. 3. It shall be lawful for the Queen, with the advice of the Privy Council, to declare by proclamation that, on and after a day therein appointed, not being later than one year after the passing of this Act, the people of New South Wales, Victoria, South Australia, Queensland, and Tasmania, and also, if Her Majesty is satisfied that the people of Western Australia have agreed thereto, of Western Australia, shall be united in a Federal Commonwealth under the name of the Commonwealth of Australia.
  8. ^ www.abs.gov.au, hentet 21. september 2023 (fra Wikidata).
  9. ^ Wade, Nicholas (22 September 2011). "Australian Aborigine Hair Tells a Story of Human Migration" Arkiveret 23. april 2021 hos Wayback Machine. The New York Times.
  10. ^ "Both Australian Aborigines and Europeans Rooted in Africa – 50,000 years ago" Arkiveret 1. august 2009 hos Wayback Machine. News.softpedia.com. Retrieved 27 April 2013.
  11. ^ "Australian Social Trends" Arkiveret 13. juli 2013 hos Wayback Machine. Australian Bureau of Statistics website. Commonwealth of Australia. Retrieved 6 June 2008
  12. ^ Walsh, Michael (1991) "Overview of indigenous languages of Australia" in
  13. ^ "European discovery and the colonisation of Australia" Arkiveret 13. december 2017 hos Wayback Machine. Australian Government: Culture Portal. Department of the Environment, Water, Heritage and the Arts, Commonwealth of Australia. 11 January 2008. Retrieved 7 May 2010. [The British] moved north to Port Jackson on 26 January 1788, landing at Camp Cove, known as 'cadi' to the Cadigal people. Governor Phillip carried instructions to establish the first British Colony in Australia. The First Fleet was under prepared for the task, and the soil around Sydney Cove was poor.
  14. ^ Davison, Hirst and Macintyre, & pp. 157, 254
  15. ^ The population estimate shown is automatically calculated daily at 00:00 UTC and is based on data obtained from the population clock on the date shown in the citation.
  16. ^ "Geographic Distribution of the Population" Arkiveret 14. april 2021 hos Wayback Machine. Retrieved 1 December 2012.
  17. ^ Data refer mostly to the year 2014. World Economic Outlook Database-April 2015 Arkiveret 28. december 2016 hos Wayback Machine, International Monetary Fund. Accessed on 25 April 2015.
  18. ^ "Australia: World Audit Democracy Profile". WorldAudit.org. Archived from the original on 13 December 2007. Retrieved 5 January 2008.
  19. ^ "Australia" Arkiveret 23. december 2016 hos Wayback Machine – Online Etymology Dictionary. Retrieved 28 October 2015.
  20. ^ "He named it Austrialia del Espiritu Santo and claimed it for Spain" Arkiveret 17. august 2013 hos Wayback Machine The Spanish quest for Terra Australis | State Library of New South Wales Page 1.
  21. ^ "A note on 'Austrialia' or 'Australia' Rupert Gerritsen – Journal of The Australian and New Zealand Map Society Inc.- The Globe, Number 72, 2013 " Arkiveret 12. juni 2016 hos Wayback Machine Posesion en nombre de Su Magestad (Archivo del Museo Naval, Madrid, MS 951) Page 3.
  22. ^ "THE ILLUSTRATED SYDNEY NEWS". Illustrated Sydney News. National Library of Australia. 26 January 1888. p. 2. Retrieved 29 January 2012.
  23. ^ Purchas, vol. iv, pp. 1422–32, 1625. This appears to be variation of the original Spanish "Austrialia" [sic]. A copy at the Library of Congress can be read online boArkiveret 14. september 2016 hos Wayback Machine [2].
  24. ^ Scott, Ernest (2004) [1914]. The Life of Captain Matthew Flinders. Kessinger Publishing. p. 299. ISBN 978-1-4191-6948-9.
  25. ^ "WHO NAMED AUSTRALIA?" Arkiveret 17. april 2021 hos Wayback Machine. The Mail (Adelaide, SA : 1912 – 1954). Adelaide: National Library of Australia. 11 February 1928. p. 16. Retrieved 14 February 2012.
  26. ^ Weekend Australian, 30–31 December 2000, p. 16
  27. ^ Department of Immigration and Citizenship (2007). Life in Australia (PDF). Commonwealth of Australia. p. 11. ISBN 978-1-921446-30-6. Archived from the original (PDF) on 17 October 2009. Retrieved 30 March2010.
  28. ^ Gillespie, Richard (2002). "Dating the First Australians (full text)" Arkiveret 6. marts 2016 hos Wayback Machine (PDF). Radiocarbon. 44 (2): 455–472. Retrieved 28 July 2014.
  29. ^ Roberts, Richard G.; Jones, Rhys; Spooner, Nigel A.; Head, M.J.; Murray, Andrew S.; Smith, M.A. (1994). "The human colonisation of Australia: optical dates of 53,000 and 60,000 years bracket human arrival at Deaf Adder Gorge, Northern Territory". Quaternary Science Reviews. 13 (5–7): 575–583. doi:10.1016/0277-3791(94)90080-9.
  30. ^ "The spread of people to Australia" Arkiveret 13. april 2011 hos Wayback Machine. Australian Museum.
  31. ^ Viegas, Jennifer (3 July 2008). "Early Aussie Tattoos Match Rock Art". Discovery News. Archived from the original on 10 July 2008. Retrieved 30 March 2010.
  32. ^ MacKnight, CC (1976). The Voyage to Marege: Macassan Trepangers in Northern Australia. Melbourne University Press.
  33. ^ Davison, Hirst and Macintyre, s. 233
  34. ^ Davison, Hirst and Macintyre, s. 233.
  35. ^ Marsh, Lindsay (2010). History of Australia : understanding what makes Australia the place it is today. Greenwood, W.A.: Ready-Ed Publications. p. 9. ISBN 978-1-86397-798-2.
  36. ^ "European discovery and the colonisation of Australia". Australian Government: Culture Portal. Department of the Environment, Water, Heritage and the Arts, Commonwealth of Australia. 11 January 2008. Archived from the original on 16 February 2011.
  37. ^ Davison, Hirst and Macintyre, s. 157, 254
  38. ^ Davison, Hirst and Macintyre, s. 464–5, 628–29
  39. ^ Davison, Hirst and Macintyre, s. 678
  40. ^ Davison, Hirst and Macintyre, s. 464
  41. ^ Davison, Hirst and Macintyre, s. 470
  42. ^ Davison, Hirst and Macintyre, s. 598
  43. ^ Davison, Hirst and Macintyre, s. 679
  44. ^ Convict Records Public Record office of Victoria; State Records Office of Western Australia Arkiveret 13. maj 2016 hos Wayback Machine.
  45. ^ Briscoe, Gordon; Smith, Len (2002). The Aboriginal Population Revisited: 70,000 years to the present. Canberra, Australia: Aboriginal History Inc. p. 12. ISBN 978-0-9585637-6-5.
  46. ^ Arkiveret 29. oktober 2009 hos Wayback Machine. Encarta. Archived from the original on 31 October 2009.
  47. ^ Attwood, Bain; Foster, Stephen Glynn. Frontier Conflict: The Australian Experience. National Museum of Australia, 2003. ISBN 9781876944117, p. 89.
  48. ^ Attwood, Bain (2005). Telling the truth about Aboriginal history Arkiveret 23. juni 2011 hos Wayback Machine. Crows Nest, New South Wales: Allen & Unwin. ISBN 1-74114-577-5.
  49. ^ Dawkins, Kezia (1 February 2004). "1967 Referendum". Australian Broadcasting Corporation. Archived from the original on 20 April 2010. Retrieved 30 March 2010.
  50. ^ Davison, Hirst and Macintyre, s. 5–7, 402
  51. ^ Davison, Hirst and Macintyre, s. 283–85
  52. ^ Davison, Hirst and Macintyre, s. 227–9
  53. ^ Davison, Hirst and Macintyre, s. 556
  54. ^ Davison, Hirst and Macintyre, s. 138–9
  55. ^ "Colonial Defence and Imperial Repudiation" Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine. Daily Southern Cross (vol XVII, issue 1349). 13 November 1860. Retrieved 4 April 2010.
  56. ^ Davison, Hirst and Macintyre, & pp. 243–4.
  57. ^ "History of the Commonwealth" Arkiveret 25. april 2020 hos Wayback Machine. Commonwealth Network. Commonwealth of Nations. Retrieved 16 February 2015
  58. ^ Otto, Kristin (25 June – 9 July 2007). "When Melbourne was Australia's capital city". Melbourne, Victoria: University of Melbourne. Archived from the original on 2 April 2010. Retrieved 29 March 2010.
  59. ^ Official year book of the Commonwealth of Australia. Australian Bureau of Statistics. 1957
  60. ^ "First World War 1914–1918". Australian War Memorial. Archived from the original on 7 December 2006. Retrieved 5 December 2006.
  61. ^ Macintyre, Stuart (1986) The Oxford History of Australia, vol. 4, p. 142
  62. ^ C. Bean Ed. (1941). Volume I – The Story of Anzac: the first phase Arkiveret 28. august 2008 hos Wayback Machine, First World War Official Histories, Eleventh Edition.
  63. ^ Tucker, Spencer (2005). Encyclopedia of World War I. Santa Barbara, California: ABC-CLIO. p. 273. ISBN 1-85109-420-2.
  64. ^ Macintyre, Stuart (2000). A Concise History of Australia. Cambridge, U.K.: Cambridge University Press, pp. 151–153, ISBN 0-521-62359-6.
  65. ^ Reed, Liz (2004). Bigger than Gallipoli: war, history, and memory in Australia. Crawley, WA: University of Western Australia. p. 5. ISBN 1-920694-19-6.
  66. ^ Nelson, Hank (1997). "Gallipoli, Kokoda and the Making of National Identity" (PDF). Journal of Australian Studies. 53 (1): 148–60. Archived from the original (PDF) on 23 July 2013.
  67. ^ Parliamentary Library (1997). The Reserve Powers of the Governor-General Arkiveret 26. juli 2010 hos Wayback Machine
  68. ^ "State and Territory Government" Arkiveret 12. november 2009 hos Wayback Machine. Government of Australia. Retrieved 23 April 2010.
  69. ^ "Role of the Administrator". Government House Northern Territory. 16 June 2008. Archived from the original on 30 April 2013. Retrieved 30 March 2010.
  70. ^ "Governor-General's Role". Governor–General of the Commonwealth of Australia. Archived from the original on 4 August 2008. Retrieved 30 March 2010.
  71. ^ "The World Factbook 2009". Washington, D.C.: Central Intelligence Agency. 2009. Archived from the original on 24 March 2010. Retrieved 29 March2010.
  72. ^ "Administrator of Norfolk Island". Australian Government Attorney-General's Department. Archived from the original on 6 August 2008.
  73. ^ Monica Tan; Australian Associated Press (12 May 2015). "Norfolk Island loses its parliament as Canberra takes control" Arkiveret 24. november 2016 hos Wayback Machine. The Guardian. Retrieved 21 October 2015.
  74. ^ "World Economic Outlook Database". IMF. Hentet 23. september 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  75. ^ "Human Development Index (HDI)". UNDP Human Development Reports. Hentet 24. september 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  76. ^ "Labour Force, Australia". Australian Bureau of Statistics. 19. september 2024. Hentet 28. september 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  77. ^ "Australia's trade in goods and services 2023". Australian Government - Department of Foreign Affairs and Trade. Hentet 28. september 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  78. ^ "National, state and territory population". Australien Bureau of Statistics. 13. juni 2024. Hentet 25. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  79. ^ "National, state and territory population". Australien Bureau of Statistics. 13. juni 2024. Hentet 25. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  80. ^ a b c "Australia - 2021 Census All persons QuickStats". Australian Bureau of Statistics. Hentet 22. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  81. ^ a b "Census of Population and Housing - Counts of Aboriginal and Torres Strait Islander Australians". Australian Bureau of Statistics. Hentet 8. september 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  82. ^ "What it means to identify as Indigenous in Australia, and how this might have contributed to the increase in the census". The Conversation. 6. juli 2022. Hentet 8. september 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  83. ^ "International migration 2020" (PDF). United Nations. Hentet 27. august 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  84. ^ "National Indigenous Languages Report". Office for the Arts - Australian Government. Hentet 10. september 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  85. ^ "Language Statistics for Aboriginal and Torres Strait Islander Peoples". Australian Bureau of Statistics. 25. oktober 2022. Hentet 10. september 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  86. ^ "OECD 42/8/39700724" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 29. december 2009. Hentet 16. september 2015.
  87. ^ Australian Bureau of Statistics. Year Book Australia 2005 Arkiveret 7. november 2017 hos Wayback Machine
  88. ^ Education at Glance 2005 Arkiveret 23. juli 2013 hos Wayback Machine by OECD: Percentage of foreign students in tertiary education.
  89. ^ "Clearinghouse for Sport". Hentet 12. september 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  90. ^ Oxlade, Chris; Ballheimer, David. Olympics. DK Eyewitness. DK. s. 61. ISBN 0-7566-1083-4.
  91. ^ "Flag Bearers". Australian Commonwealth Games Association. Arkiveret fra originalen 26. juli 2014. Hentet 23. april 2010.
  92. ^ "Commonwealth Games coming back to Australia". Commonwealth Games Australia. Hentet 8. december 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  93. ^ Innskrevet som Central Eastern Rainforest Reserves i 1986

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

25°S 133°Ø / 25°S 133°Ø / -25; 133

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Australien&oldid=11893272"