Monarki

Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat eller flere rigsdele, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid. Ordet kommer fra græsk: monarchia og betyder enestyre. Ordet kan også referere til den institution, der omgiver monarken og monarkens familie, eller til en stat, hvor styreformen er monarkisk. Hvis monarken er en konge eller dronning, tales der om et kongerige eller kongedømme.

Efter den måde monarken udpeges på kan et monarki være et valgmonarki, hvor monarken bliver indsat efter et valg, og et arveligt monarki, hvor monarken arver sin position fra sin forgænger.

Hvis monarken har uindskrænket regeringsmagt, tales om et absolut monarki eller enevælde. Hvis monarken er retsligt begrænset af bestemmelserne i en forfatning tales om et konstitutionelt monarki eller indskrænket monarki.

I dag er monarker sjældent eneherskere. I et konstitutionelt monarki som det danske, norske eller svenske er monarkens rolle at være det formelle statsoverhoved og som sådan repræsentere landet i visse internationale og nationale sammenhænge. I Danmark præsiderer dronningen i Statsrådet og underskriver de af Folketinget vedtagne love. Herudover varetager dronningen en lang række repræsentative opgaver.

Indtil 1864 var det danske Monarki en sammenfattende betegnelse for Kongeriget Danmark og hertugdømmerne, og mellem 1660 og 1848 var styreformen enevælde, dvs. en styreform hvor monarken har den øverste myndighed.

Typer

Typer af monarkier efter monarkens titel

Under monarker henregnes bl.a.:

Konger (inklusiv Dronninger, f.eks. i Danmark)
Kejsere (f.eks. i Japan)
Zarer (f.eks. tidligere i Rusland)
Shaher (f.eks. tidligere i Iran)
Emirer (f.eks. i emirater som Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater og Qatar)

Absolut og konstitutionelt monarki

I forhold til det magtpolitiske spillerum kan man sige, at der findes 3 former for monarki: (1) et begrænset monarki, (2) et konstitutionelt monarki og (3) et absolut monarki.^[1]

Et eksempel på et begrænset monarki er det japanske kejserhus, hvor monarken kun har ceremoniel magt, dvs. kun udøver nærmere nøje definerede funktioner ved højtidligheder, særlige begivenheder osv.

Et eksempel på et konstitutionelt monarki er det danske kongehus, hvor monarken har særlige rettigheder som er indskrevet i Grundloven.

Et eksempel på et absolut monarki er kongehuset i Saudiarabien. Udover at nyde særlig beskyttelse som i det konstitutionelle monarki, besidder monarken en total magt i samfundet - dvs. at monarken frit (eventuelt i samråd med et familieråd) kan indføre nye love osv.

Forskel på monarki og diktatur

I et monarki kan f.eks. et kongehus (en regerende slægt) regere eller besidde en fremherskende rolle i samfundet i mere end 1.000 år. En diktator vil typisk regere i mindre end 50 år.^[2] En anden forskel er, at et monarki typisk går i arv til en monark i samme familie i et såkaldt dynasti, mens en diktator typisk vil tage magten (f.eks. mod monarkens vilje). Desuden kan et monarki samtidigt være et demokrati - i modsætning til et diktatur. Nogle monarker advokerer (eller har advokeret) endda bestemt for borgernes rettigheder og demokratiske indflydelse.

Modsætning

Modstandere af monarkiet som styreform kaldes ofte republikanere.

Nuværende monarkier

Absolutte monarkier Delvis konstituerede monarkier Konstitutionelle monarkier Stater som er i union med et konstitueret monarki, som f.eks. Commonwealth landene. Lokale delvise monarkier

Afrika

Lesotho, kongerige
Marokko, kongerige
Swaziland, kongerige

Asien

Bahrain, kongerige
Bhutan, kongerige
Brunei, sultanat
Cambodia, kongerige
Forenede Arabiske Emirater; består af syv emirater; posten som statsoverhoved (med titel af præsident) er de jure på valg blandt emirerne, indehaves de facto af emiren af Abu Dhabi.
Japan, kejserrige
Jordan, kongerige
Kuwait, emirat
Malaysia; består af syv sultanater, et rajadømme og et valgmonarki (livsvarigt); posten som satsoverhoved er på valg for fem år ad gangen blandt monarkerne, roterer i praksis blandt dem.
Oman, sultanat
Qatar, emirat
Saudi-Arabien, kongerige
Thailand, kongerige

Australien og Oceanien

Australien, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
New Zealand, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Papua Ny Guinea, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Salomonøerne, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Tonga, kongerige
Tuvalu, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms

Europa

Andorra, co-fyrstendømme; en slags valgmonarki med to fyrster
Belgien, kongerige
Danmark, kongerige
Holland, kongerige
Liechtenstein, fyrstendømme
Luxemborg, storhertugdømme
Norge, kongerige
Monaco, fyrstendømme
Spanien, kongerige
Storbritannien, kongerige; personalunion med øvrige Commonwealth Realms
Sverige, kongerige
Vatikanet, pavedømme; valgmonarki (livsvarigt)

Nordamerika

Antigua og Barbuda, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Bahamas, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Belize, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Canada, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Grenada, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Jamaica, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Saint Kitts og Nevis, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Saint Lucia, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms
Saint Vincent og Grenadinerne, kongerige; personalunion med Storbritannien og øvrige Commonwealth Realms

Se også

Referencer

Eksterne henvisninger

Bryd kronen : Imod monarki og kongerøgelse liste over litteratur.

[1] Difference Between Dictatorship and Monarchy | Difference Between

[2] The 7 longest ruling dictators in the world - Big Think

[1]