Alan M. Turing

Turing beskæftigede sig fra midten af 1930'erne med de problemer, der var opstået i kølvandet på Gödels sætning om formelle systemers ufuldstændighed. Turing undersøgte, om der kunne findes en formel mekanisk procedure (en algoritme), der kunne bruges til at afgøre, om en given sætning var bevisbar eller ej. I artiklen "On Computable Numbers, with an Application to the Entscheidungsproblem" (1936) viste han, at dette ikke var muligt.

I den forbindelse præciserede han vha. begrebet Turingmaskine, hvad man måtte mene med, at et problem var beregneligt vha. en formel eller mekanisk procedure (se beregnelighed), og sammen med Church fremsatte han Church-Turings tese om klassen af beregnelige problemer. Turing viste også, at der fandtes en universel Turingmaskine, dvs. en maskine, der kunne bringes til at løse alle problemer, som overhovedet var beregnelige; dette var den første teoretiske formulering af begrebet en programmerbar computer. Under 2. Verdenskrig bidrog Turing til at bryde de tyske Enigma-koder og til udvikling af elektroniske computere.

Efter krigen fortsatte han arbejdet med computere. I 1950 fremsatte han i artiklen "Computing Machinery and Intelligence" et berømt kriterium for, hvornår computere måtte siges at være intelligente eller besidde evnen til at tænke: Hvis en maskines svar i en samtale ikke på nogen måde kunne skelnes fra et menneskes, ville man efter Turings mening være nødt til at tillægge den intelligens.

Den ville så have bestået den såkaldte Turing-test. Ingen computere har været blot i nærheden af at bestå testen, og testens betydning er fortsat omdiskuteret (se også kunstig intelligens). Turing arbejdede desuden med at formulere en matematisk teori om biologisk formdannelse og udvikling.

Efter 2. Verdenskrig var Turing fortsat tilknyttet efterretningstjenestens kryptologiafdeling, men i 1952 blev han arresteret for homoseksualitet og idømt hormonbehandling, hvorefter han mistede sin sikkerhedsgodkendelse.

Han døde af cyanidforgiftning, formentlig ved selvmord.

Turings liv har bl.a. inspireret til skuespillet Breaking the Code (1986, tv-udgave 1996), hvor Derek Jacobi spillede hovedrollen.

I forbindelse med rehabiliteringen af Alan Turing blev han i 2012 mindet med et frimærke i serien “Britons of Distinction”.