Opdater macOS på Mac

Brug Softwareopdatering til at installere opdateringer og opgraderinger til macOS og de indbyggede apps, herunder Safari.

Før du begynder

Brug Softwareopdatering

  1. Åbn Softwareopdatering. Du kan bruge Spotlightnull på menulinjen til at søge efter "Softwareopdatering" og derefter åbne den fra søgeresultaterne. Du kan også åbne den fra indstillingerne:

    • Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen  i hjørnet af skærmen. Klik på Generelt i indholdsoversigten i det vindue, der åbnes, og klik derefter på Softwareopdatering til højre.

    • I tidligere versioner af macOS skal du vælge Apple-menuen  > Systemindstillinger og derefter klikke på Softwareopdatering.

  2. Når Softwareopdatering åbnes, begynder den automatisk at søge efter ny software.

    • Hvis der er ny software til din Mac, skal du klikke på knappen for at opdatere eller opgradere. Hvad er forskellen?

    • Hvis der ikke er ny software til din Mac, giver Softwareopdatering dig besked om, at din Mac er opdateret. Softwareopdatering viser kun software, der er kompatibel med din Mac-model. Hvis din Mac f.eks. ikke er kompatibel med en nyere version af macOS, tilbyder Softwareopdatering den ikke til dig. Hvilke Mac-modeller er kompatible?

  3. Før installationen starter, bliver du bedt om at indtaste din administratoradgangskode. Det er den adgangskode, du bruger til at logge ind på din Mac. Har du glemt din adgangskode?

  4. Under installationen genstarter din Mac muligvis, og den viser muligvis en statuslinje eller en tom skærm flere gange. Se, hvad du skal gøre, hvis installationen ikke lykkes.

Dette eksempel viser Softwareopdatering i macOS Sonoma. Softwareopdatering i din version af macOS kan se anderledes ud:

Eksempel: Softwareopdatering i macOS Sonoma

Hvis du ikke kan se Softwareopdatering

  • Hvis din ældre Mac ikke indeholder Softwareopdatering, skal du åbne App Store i stedet. Det er i mappen Programmer. Klik på fanen Opdateringer i App Store for at søge efter opdateringer, eller søg efter softwaren efter navn.

  • Se andre måder, du kan downloade og installere macOS på.

Hvad er opdateringer og opgraderinger?

  • En opdatering er en nyere version af det macOS, der er installeret på computeren nu, f.eks. en opdatering fra macOS Sonoma 14.5 til macOS Sonoma 14.6.

  • En opgradering er en større ny version af macOS med et nyt navn, f.eks. en opgradering fra macOS Sonoma til macOS Sequoia.

Hvilke Mac-modeller er kompatible?

Dette er de nyeste macOS-opgraderinger og de computere, der kan bruge dem. Du kan også se, hvilket macOS din Mac bruger nu.

Læs mere

Udgivelsesdato: