Folkenes Forbund, Nationernes Forbund, Folkeforbundet, organisation for internationalt samarbejde 1920-46. Oprettelsen af en international samarbejdsorganisation indgik i den amerikanske præsident Woodrow Wilsons fredsprogram De Fjorten Punkter, fremlagt i 1918 før 1. Verdenskrigs afslutning; men allerede fra 1915 havde fremtrædende politikere i USA og i Det Britiske Imperium gjort sig til talsmænd for oprettelsen af et "Folkenes Forbund". Derfor kunne retningslinjerne for Forbundet relativt hurtigt fastlægges på fredskonferencen i Paris og indføres i fredstraktaterne efter 1. Verdenskrig.
Oprindelige medlemmer
- Argentina
- Australien
- Belgien
- Bolivia
- Brasilien (udmeldt 1926)
- Canada
- Chile (udmeldt 1938)
- Colombia
- Cuba
- Danmark
- El Salvador (udmeldt 1937)
- Frankrig
- Grækenland
- Guatemala (udmeldt 1936)
- Haiti (udmeldt 1942)
- Holland
- Honduras (udmeldt 1936)
- Indien
- Iran
- Italien (udmeldt 1937)
- Japan (udmeldt 1933)
- Jugoslavien
- Kina
- Liberia
- New Zealand
- Nicaragua (udmeldt 1936)
- Norge
- Panama
- Paraguay (udmeldt 1935)
- Peru (udmeldt 1939)
- Polen
- Portugal
- Rumænien (udmeldt 1940)
- Schweiz
- Spanien (udmeldt 1939)
- Storbritannien
- Sverige
- Sydafrikanske Union
- Thailand
- Tjekkoslovakiet
- Uruguay
- Venezuela (udmeldt 1938)
Folkenes Forbund etableredes i 1920 af 29 af krigens sejrherrer. En række neutrale lande, heriblandt Danmark, tilsluttede sig fra begyndelsen, og senere indtrådte andre lande, bl.a. krigens tabere og Sovjetunionen, der i første omgang var blevet udelukket. USA kunne ikke godkende Versaillestraktaten og stod derfor uden for Folkenes Forbund, hvilket afgørende svækkede organisationen.
Folkenes Forbund fik sæde i Genève og havde to hovedorganer; dels en generalforsamling med repræsentanter for alle medlemslande, dels et råd, hvori stormagterne Frankrig, Italien, Japan, Storbritannien og Kina havde permanent sæde, mens oprindelig fire, efterhånden 11 medlemmer var indvalgt efter rotationsprincippet. Alle beslutninger skulle træffes ved enstemmighed.
Folkenes Forbunds opgave var at sikre freden ud fra princippet om kollektiv sikkerhed, dvs. at en trussel mod et medlem af det internationale samfund blev betragtet som en trussel mod alle, og alle havde derfor pligt til at medvirke til at standse aggressorstaten med sanktioner af forskellig art. For at sikre freden skulle Folkenes Forbund også arbejde for nedrustning. En permanent domstol for mellemfolkelig retspleje blev oprettet i 1922. Blandt rådets andre opgaver var opsyn med mandatområderne, udvikling af økonomisk og socialt samarbejde samt sikring af "rimelige og humane arbejdsforhold". Til dette formål dannedes Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.