Erik Aalbæk Jensen

Erik Aalbæk Jensen, 1923-97, dansk forfatter. Erik Aalbæk Jensen var lærersøn fra Vendsyssel, der danner baggrund for store dele af forfatterskabet, ligesom det udnytter hans erfaringer fra modstandsbevægelsen.

Erik Aalbæk Jensen blev under Besættelsen arresteret af tyskerne i 1944 og blev sendt fra Vestre Fængsel til Frøslev, Dachau og Neuengamme, hvorfra han med Folke Bernadotte kom til Sverige.

Efter Besættelsen blev han præst i Vest- og Sydsjælland samt arbejdede som journalist og administrator i pressen og i Danmarks Radio.

Erik Aalbæk Jensen debuterede i tidsskriftet Heretica 1948, og hans første romaner, Dommen (1949) og Dæmningen (1952), var med deres tunge moralske problematik knyttet til datidens værdidebat. Han nærmede sig en enklere fortælleform i besættelsesromanerne Gertrud (1956) og I heltespor (1960) samt især i den store, halvkollektive roman Perleporten (1964) om sociale og ideologiske modsætninger i et nordenfjords sogn i 1930'erne.

Den blev hans gennembrud, fulgt af Sagen (1971), hvor samme personkreds involveres i egnsudviklingssvindel under 1960'ernes højkonjunktur, og af Kridtstregen (1976), hvor to af egnens sønner følges som østfrontfrivillige og desertører 1941-45. I den sidste tog Aalbæk Jensen før historikerne fat på nogle af besættelsestidens fortrængninger (filmatiseret 1983 som Forræderne af Ole Roos).

Erik Aalbæk Jensens interesse for livsformer og holdninger, ikke mindst på eksistensens randområder i udkant-Danmark, ligger bag det topografisk-etnologiske værk Livet på øerne, 1-8 (1981-87), der bygger på research fra alle Danmarks beboede øer.

Efter denne tour de force vendte han tilbage til skønlitteraturen med de to dobbeltromaner Herrens mark (1990) og Magtens folk (1991) om private og politiske magtkampe omkring en journalist fra Frederikshavn 1943-57 samt Særlige vilkår (1994) og den ufuldførte Enkebal (udg. posthumt 1998) om en af tidens nye, stærke kvinder og hendes skæbne fra 1950'erne til 1970'erne.

Erik Aalbæk Jensen døde under færdiggørelsen, men nåede at realisere sit livsprojekt: en skildring af det moderne Danmark anskuet fra barndommens Vendsyssel og set både ude- og indefra. Hans bøger forener sociologisk og psykologisk nysgerrighed, præcision i detaljen, analytisk skarpsyn og samfundsmæssigt overblik og tegner dermed 50 års social- og mentalitetshistorie: danske miljøer, landskaber, erhverv, mennesker af alle aldre og alle slags og forvandlingerne i de samfundsbærende værdier fra mellem- til efterkrigstid.

Hans fortællekunst fortsætter en række traditioner fra Henrik Pontoppidan til Martin A. Hansen, Hans Kirk og Hans Scherfig, og med sin sans for den store episke komposition og sin krydsning af varm indføling og underfundig ironi vandt han et meget stort publikum.