Cecil Bødker

Cecil Bødker var en dansk forfatter, udlært som sølvsmed.

Cecil Bødker debuterede i 1955 med digtsamlingen Luseblomster og skrev de følgende år flere digtsamlinger, hvoraf Anadyomene (1959) er den centrale og mest visionære. Sin prosadebut fik hun med novellesamlingen Øjet (1961), der indledte en eksperimenterende fase med ofte absurde, katastrofeprægede tekster og radiodramatik.

Efter digtsamlingen I vædderens tegn (1968) begyndte Cecil Bødker sit børnelitterære forfatterskab. Fra 1967 udgav hun den 14 bind store serie om den frie og selvstændige dreng Silas. Serien, hvis første bind er Silas og den sorte hoppe (optaget i Kulturkanon), er oversat til en lang række sprog. Den sidste og fjortende i serien, Silas — fortrøstningens tid, er fra 2001. Andre fremragende fortællinger for børn er Leoparden (1970) og Dimma Gole (1971), der udspilles i Etiopien. Voksenromanen Salthandlerskens hus (1972) har ligeledes stof herfra.

Den mytiske realisme, der bl.a. var karakteristisk for Cecil Bødkers tidlige prosa, genoptog hun med Fortællinger omkring Tavs (1971-73) og En vrangmaske i Vorherres strikketøj (1974), der handler om en drengs opvækst. Kvinders længsler og opbrud fra gamle normer har Cecil Bødker behandlet i Evas ekko (1980) og Tænk på Jolande (1981). I Marias barn — drengen (1983), Marias barn — manden (1984) og Maria fra Nazaret (1988) har hun genfortalt dele af Det Nye Testamente, men med Maria og Jesu søstre som synsvinkel. I 1997 kom romanen Mens tid er og Farmors øre. Erindringsblade og fortællinger.

I 1998 fik Cecil Bødker Det Danske Akademis store pris. Året efter indstiftede hun en børnelitterær pris, Silas Prisen.