Boor

Täkst aw mooringer frasch

Äinschape
He 2s2 2p1 5 B Perioodesüsteem Klik aw sün latje blook for en ouder elemänt
Ålgemiin
Noome, Sümbool, Ordenstål	Bor, B, 5
Seerie	Hoolichmetalle
Gruppe, Perioode, Blook	13, 2, p
Ütsiien	swot
Mase-önjdiilj önj e wrålhüle	1 · 10−3 %
Atomaar
Atommasse	10,811 u
Atomradius (beräägned)	85 (87) pm
Kovalenten Radius	82 pm
Elektroonekonfigurasjoon	He 2s2 2p1
Elektrone pro Energieniveau	2, 3
1. Ionisierungsenergie	800,6 kJ/mol
2. Ionisierungsenergie	2427,1 kJ/mol
3. Ionisierungsenergie	3659,7 kJ/mol
Füüsikaalisch
Agregaattustånd	fest
Kristallstruktur	rhomboedrisk
Tächte	2,460 g/cm3
Mohshärte	9,3
Smultpunkt	2349 K (2076 °C)
Sjoodepunkt	4200 K (3927 °C)
Molar Volumen	4,39 · 10−6 m3/mol
Ferdåmpingswårmk	489,7 kJ/mol
Smultwårmk	50,2 kJ/mol
Dåmpdrük	0,348 Pa bei 2573 K
Schålgauihäid	16200 m/s bei 293,15 K
Spetsiifisch wårmkkapatsiteet	1026 J/(kg • K)
Elektrisch liidjefjardihäid	1,0 · 10−4 S/m
Wårmkliidjefjardihäid	27,4 W/(m • K)
Kemisch
Oksidasjoonstustånde	3
Oxide (Basizität)	B2O3 (licht suur)
Normåålpotentsjåål
Elektronegativiteet	2,04 (Pauling-Skala)
Isotoope
Isotop NH t1/2 ZM ZE MeV ZP 8B {syn.} 770 ms ε 17,979 8Be 9B {syn.} 8,465 · 10−19 s p 0,185 8Be 10B 19,9 % Stabil 11B 80,1 % Stabil 12B {syn.} 20,20 ms β- 13,369 12C 13B {syn.} 17,36 ms β- 13,437 13C
Mör Isotoope sii Liste foon Isotoope.
NMR-Äinschape
Spin γ in rad·T−1·s−1 E fL bei B = 4,7 T in MHz 10B 3[1] 2,875 · 107[1] 21,5[1] 11B 3/2[1] 8,584 · 107[1] 64,2[1]
Sääkerhäidshaanewisinge
Gefåårstufkåntiikning
Gesundheits- schädlich (Xn)
R- än S-Seetinge	R: 22[2]
	S: 22[2]
Süwid möölik än gebrüklik, wårde SI-iinjhäide ferwånd. Wan ai ouers fermårked, jüle da önjjääwene dooten bai ståndardbetängelse.

Boor unti Borium as en keemisch elemänt ma sümbool B än atoomnumer 5. Dåt as en suurt metaloid.

Boorferbininge wjarn ål önj dåt åler bekånd. Di noome kamt foon dåt arabisch Buraq for booraks, en minerool dåt dåt wichtiest ärts for e boorgewuning as. booraks as en boråt, en sålt foon boorsör. Dåt elemänt as deerüt ai sü iinjfåch fritumåågen, ouerdåt deerfor starke reduktoore nösi san, ås magnesium unti aluminium. Dåt elemänt wörd deeram jarst 1808 foon Sir Humphry Davy, Louis Gay-Lussac än Louis Jacques Thénard deerståld. Aw jüdeer wise wårt dåt boor ouers mjuksi mååged döör dåt metal. Döör ütenouderhåålen foon flüchtie halogenide koon dåt elemänt ouers ma lait mjuks deerståld wårde.

Boorsör wårt foole önjwånd önj e täkstiiilindustrii. Boorsilikåtglääse san tächnisch ordi wichti. Önj iiljwärk jeeft deertufäiging foon dåt elemänt önj amorf form en smuk gräin blai. Boorferbininge wårde unersoocht än önjwånd önj en briidj späktrum foon biokeemische såågen, ås sukerdöörlätjende mämbrååne, sänsoore for koolehüdrååte, bekämping foon artriitis än önj e neutrooneterapii. ¹⁰B heet en grute werkingstwassnaas for neutroonefångst än wårt deeram uk önj e atoomindustrii önjwånd. Boraane san wälj forsloin ås rakeeteiiljinge, ouerdåt bai dåt ferbrånen deerfoon en grut mase enärgii fri wårt. Boor as wider önj bästi riin form wichti ås "mjuks" (dope) önj huulewliidjere.

1. ↑ ^{1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5} M.Hesse, H.Meier, B.Zeeh: Spektroskopische Methoden in der organischen Chemie Thieme Verlag, 2002
2. ↑ ^{2,0 2,1} Sicherheitsdatenblatt (Merck)