sintring

Sintring, sammenhæftning af emner af samme materiale ved diffusion under påvirkning af temperatur og eventuelt tryk. Sintring er en velkendt proces inden for såvel mineraler og metaller som plast. Processen sker under materialets smeltepunkt, men der findes tilfælde, hvor det er formålstjenligt at sammensætte materialet, så en lille del af materialet er smeltet under sintringen, smeltesintring.

Sintring anvendes normalt i forbindelse med pulverformede materialer. Disse kan formgives i våd tilstand, som når ler formes til mursten eller keramik, eller det tørre pulver kan tilsættes nogle få pct. smøre- og bindemidler og presses i facon. Der anvendes ofte høje tryk, for metaller og mineraler ofte 500-1000 MPa. Derefter varmebehandles, indtil sintring har fundet sted. Ofte tilstræbes 5-15% porevolumen, men til isolering, filtre o.l. kan det være langt større. Ved sintring under samtidig temperatur og tryk, varm isostatisk presning, eller ved sintersmedning kan der fremstilles helt massive emner.

Det er muligt at sintre større emner sammen. Sintring af 1-2 mm store metalkugler til en plan overflade uden tryk kan ske ved temperaturer på 90-95% af smeltepunktet.

Sintring og sintrede produkter bruges i mange sammenhænge. Jernmalm sintres til pellets, inden de tilsættes til højovnen for at reduceres til råjern. Wolfram kan ikke smeltes og udstøbes pga. det høje smeltepunkt. I stedet fremstilles det som pulver, der sintres og derefter kompakteres ved smedning eller valsning. Mange emner af metal og keramik fremstilles i færdig eller næsten færdig form ved sintring af formpresset pulver. Keramiske magneter er normalt sintrede. Enkelte plasttyper, fx polyethylen med ultrahøj molekylvægt, kan ikke smeltes, men fremstilles som pulver, der sintres til blokke og formgives ved spåntagende bearbejdning (fx til lejeskåle til kunstige hofteled). Hårdmetal, der bruges til spåntagende bearbejdning, fremstilles ved smeltesintring. Se også pulvermetallurgi.