Wikipedia:Ugens artikel/Uge 39, 2009

Christoph Ernst Friedrich Weyse (5. marts 1774 - 8. oktober 1842) var guldalderens kendteste danske komponist og organist. Han er mest kendt for sin musik til sange og salmer af N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann.

Weyse blev født i Altona, og som 15-årig blev han sendt til København for at blive uddannet. På rejsen blev han voldsomt søsyg og rejste i resten af sit liv stort set ikke uden for hovedstaden. Hans første lærer her var J.A.P. Schultz, og et par år senere fik Weyse udgivet sine første klaverværker. Snart efter tog komponerede han også orkestermusik i form af symfonier, og efterhånden kom vokalmusikken også ind i billedet. Han opnåede stor anerkendelse i sin samtid og blev udnævnt til kongelig hofkomponist.

Blandt hans kendteste værker kan nævnes syngespillet Sovedrikken og melodier til salmer og sange som "Det er så yndigt at følges ad", "I østen stiger solen op", "Nu titte til hinanden" og "Kommer hid, I piger små". (Læs mere..)