Spring til indhold

Vajont-dæmningen

Koordinater: 46°16′02″N 12°19′44″Ø / 46.26722°N 12.32889°Ø / 46.26722; 12.32889
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vajont-dæmningen i bunden af kløften, set fra Longarone

Vajont-dæmningen, der blev færdigbygget i 1961, er en bue-spærredæmning der skulle opdæmme vandet i Vanjont-floden på nordsiden af Monte Toc knap 100 km nord for Venedig, i de Italienske-alper. Med sine 262 meter er den en af verdens højeste.[1]

Dæmningen har ikke været i brug siden den 9. oktober 1963, hvor vandet bag dæmningen gjorde Monte Tocs nordskråninger ustabile og udløste et massivt bjergskred på 260 millioner m3 klippe, der styrtede ned i søen og fik vandet til at fosse ud over kanten af dæmningen, hvilket skabte en flodbølge i kløften nedenfor og den tilstødende Piave-dal. Katastrofen endte med at koste knap 2000 menneskeliv, især landsbyen Longarone, der ligger lige ud for foden af dæmningen, kun to kilometer væk, blev næsten udslettet og mange af dens indbyggere er aldrig fundet igen.[2][3]

Dæmningen var så solidt bygget, at den kun fik mindre skrammer på toppen, og den står der stadig til minde om katastrofen, men uden den opdæmmede sø bagved. Selve skredet kan også tydeligt erkendes på den bare bjergside og ses endvidere tydeligt på luftfotos her halvtreds år efter, f.eks. på Google Earth.

Monte Tocs nordside fotograferet i 2005
Longarone efter flodbølgen (1963)

Den 12. februar 2008, under igangsættelsen af det Internationale Jordens år, beskrev UNESCO, under overskriften Fem skræmmende fortællinger, Vajont-dæmnings katastrofen som:[4]

...a classic example of the consequences of the failure of engineers and geologists to understand the nature of the problem that they were trying to deal with.

på dansk:

...et klassisk eksempel på konsekvenserne af ingeniører og geologers svigt i forståelsen af karakteren af det problem de forsøgte at få styr på.

50 året for katastrofen

[redigér | rediger kildetekst]

2013 udgaven af cykelløbet Giro d'Italia ærede, den 15.-16. maj, ofrene for katastrofen, dels ved at løbets 11. etape havde afslutning i landsbyen Erto e Casso lige ovenfor dæmningen, og som dengang også blev hårdt ramt (347 dødsfald[5]), og forladt i mere end tre år efter, dels ved at 12. etape startede i Longarone nedenfor dæmningen.

  1. ^ "World's Highest Dams". infoplease.com. Hentet 14. maj 2013. (engelsk)
  2. ^ Mogens Hansen (16. september 2012). "Vandretur i dødens dal". Jyllands-Posten. Hentet 14. maj 2013. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  3. ^ "Als die Bergmassen in den See rutschten". derStandard.at. 30. oktober 2007. Hentet 14. maj 2013. (tysk)
  4. ^ "International Year of Planet Earth - Global Launch Event". februar 2008. Arkiveret fra originalen 20. april 2010. Hentet 14. maj 2013. (engelsk)
  5. ^ "Giro d'Italia, Stage 11". RCS Mediagroup. Hentet 15. maj 2013.

46°16′02″N 12°19′44″Ø / 46.26722°N 12.32889°Ø / 46.26722; 12.32889


Spire
Denne artikel om Italiens historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.