Staszów
Staszów | |||
---|---|---|---|
| |||
Overblik | |||
Land | Polen | ||
Voivodskab | Województwo świętokrzyskie, Święty Krzyż | ||
Grundlagt | 1245 | ||
Postnr. | 28-200 | ||
UN/LOCODE | PLSSZ | ||
Demografi | |||
Indbyggere | 14.158 (2021)[1] | ||
- Areal | 28,9 km² | ||
- Befolkningstæthed | 490 pr. km² | ||
Andet | |||
Tidszone | UTC+1 (normaltid) UTC+2 (sommertid) | ||
Højde m.o.h. | 199 m | ||
Hjemmeside | www.staszow.pl | ||
Oversigtskort | |||
Staszów [2][3] (udtale:[ˈstaʂuf]) er en by i den sydøstlige del af voivodskabet Święty Krzyż i den sydøstlige del af Polen, i den historiske region Lillepolen. Byen har 14.158(2021)[1] indbyggere og et areal på 11,37 km², og er administrationsby i powiatet Staszów. Den ligger omkring 54 km sydøst for Kielce, og120 km nordøst for Kraków, og ere det 8. største bycentrum i voivodskabet.
Beliggenhed
[redigér | rediger kildetekst]Staszów ligger i det sydøstlige hjørne af Świętokrzyskiebjergene, i det historiske Sandomierz land, som i 1314 blev til Lillepolens Sandomierz voivodskab. Byen forblev i dette voivodskab i hundreder af år, indtil 1795 (se Polens delinger). Mellem 1796-1809 tilhørte det Kejserriget Østrig, og derefter til Hertugdømmet Warszawa, som efter Wienerkongressen blev til Kongrespolen, et russisk protektorat.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Første omtale af byen kommer fra 1241, hvor landsbyen Staszów under den første mongolske invasion af Polen blev brændt sammen med dens trækirke. I 1345 blev en ny St. Bartholomew-kirke bygget, og i 1440'erne blev landsbyen Staszów nævnt i Jan Długoszs Liber Beneficiorum Dioecesis Cracoviensis. I begyndelsen af det 16. århundrede havde Staszów en markedsplads med et rådhus, omgivet af lejemålshuse. De første jøder bosatte sig i Staszów omkring det tidspunkt, hvor det blev tildelt bystatus, i 1526, og kort efter blev et organiseret jødisk samfund etableret der. I 1580 dukkede det op som et af centrene for reformationen i Lillepolen. Byen tilhørte flere adelige familier, herunder Opaliński og Tęczyński. I 1610 blev de jødiske indbyggere anklaget for rituelt mord. En retssag fandt sted, hvorefter de blev bortvist fra byen. Forbuddet mod jøder i Staszow blev officielt afskaffet kun 80 år efter deres fordrivelse, i 1690, hvorefter antallet af jøder hurtigt voksede igen. I 1709, få år efter et udbrud af sorte død blev Staszów taget til erobret og ødelagt af svenskerne under Den store nordiske krig.
I 1795 blev Staszów annekteret af Østrig til provinsen Vestgalicien, og var derefter, under Napoleonskrigene, en del af Hertugdømmet Warszawa, senere russisk-kontrollerede Kongrespolen. I 1815 blev Staszów for første gang nogensinde sæde for powiatet. Dens indbyggere deltog i både novemberopstanden og januaroprøret, så den russiske regering besluttede, at en russisk kejserlig hærgarnison på 800 mand var stationeret der. I 1900 opstod Staszów som et lokalt handelscenter med et bryggeri, flere møller og andre virksomheder.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b bdl.stat.gov.pl, hentet 6. oktober 2022 (fra Wikidata).
- ^ Bielec, Jan; Szwałek, Stanisława (1982). Wykaz urzędowych nazw miejscowości w Polsce. T. III: P – Ż (official names of localities in Poland, Vol. III: P – Ż) (polsk). Ministry of Administration, Spatial Economy and Environmental Protection (1st udgave). Warsaw, Poland: Central Statistical Office.
- ^ Sitek, Janusz (1991). Nazwy geograficzne Rzeczypospolitej Polskiej [Geographical names of the Republic of Poland] (polsk). Ministry of Physical Planning and Construction, Surveyor General of Poland, Council of Ministers' Office, Commission for Establishing Names of Localities and Physiographical Objects (1st udgave). Warsaw, Poland: Eugeniusz Romer State Cartographical Publishing House. ISBN 83-7000-071-1.
- Officielt websted (polsk)
Spire Denne artikel om polsk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |