Spellemannprisen

Spellemannprisen er en prisuddeling til norske musikartister som har udmærket sig på en positiv måde det foregående år. Prisen blev etableret på initiativ fra det norske IFPI (international organisation for pladebranchen) og uddelt første gang i 1973 for pladeåret 1972 og har blevet uddelt hvert år siden. Uddelingen arrangeres af Spellemannskomiteen, som er udnævnt af IFPI Norge og FONO.

Antal priser som uddeles varierer noget fra år til år. I henhold til reglementet for 2013-uddelingen uddeles der priser i 17 sangerbestemte klasser, to priser til ophavsmænd (årets komponist og tekstforfatter) og tre tillægsklasser (Årets spellemann, årets nykommer og årets hit). I tillæg tager komiteen stilling til om det skal uddeles hæderspris, fagpris og producentpris. For hver af de sangerbestemte klasserne udnævnes det en fagjury hvor sammensætningen holdes hemmelig for hverandre og udenforstående. Fagjuryerne bestemmer ved hjælp af pointgivning hvilke af de listede artister og plader som skal nomineres i de forskellig klasser. Der nomineres mellem tre og fem artister i hver klasse. Fagjuryen stemmer derefter en vinder som modtager en bronzestatuet og diplom.

Det bliver på forhånd ikke offentliggjort nogle nomineringer for Årets spellemann. En specialjury nominerer og kårer her vinderen. I klasser som årets hit og den tidligere musikvideo-klassen er det nogle ganger blevet benyttet publikumsafstemning for at kåre vinderen.

Ved uddelingen af 1972-prisen, blev der uddelt pris i syv sangerbestemte klasser og tre hæders- / branchepriser. Siden den gang har det vært en del ændringer i hvilke priser som uddeles og navn og til dels indhold i de forskellige klasser. De to eneste klasserne som har vært totalt uforandret gennem historien, er barneplade og åben klasse. Begge har imidlertid vært fraværende ved to uddelinger hver. Alle klasser fra det første året uddeles fortsat i en eller anden form.

Klasser som har været med siden første uddeling (1972)

Dagens navn	Ikke uddelt	Andre navn på klasse	Bemærkning
Barneplade	1978, 1979
Åben klasse	1990, 1994		To priser i 1978 og 1979
Viser	1994, 1995	Visesang: 1972–1996 Viser og viserock: 1997–2000
Popgruppe	1978	Gruppe: 1972–1974, 1994–1996 Pop-rock: 1975-1976 Pop: 1977-1993, 2012	Klassen pop splittet i popgruppe og popsolist fra 2013
Klassisk musik	1991–93, 1995, 1996		Felles med samtidsmusik frem til 1994 (2 priser i 1975)
Samtidsmusik	1991–93, 1995, 1996		Felles med klassisk musik frem til 1994 (2 priser i 1975) Fælles pris med elektronika i 2004

Klasser som har blevet oprettet efter første uddeling

Dagens navn	Første uddeling	Ikke uddelt	Andre navn på klasse	Bemærkninger
Jazz	1973
Folkemusik/ tradisjonsmusik	1973		Folkemusik/ gammaldans: 1973–2010 Folkemusik: 1997, 1998, 2001	Gammeldans slået sammen med danseorkester i 1997 og 1998. Gammeldans ikke uddelt i 2001. Ændret navn til traditionsmusik i 2011.
Popsolist	1975	1978–1996, 2003–2012	Vokalist: 1975-1977	Erstattet af klasserne kvindelige og mandlige artist i perioder. Klassen pop delt i popgruppe og popsolist i 2013.
Rock	1976	1977, 1978, 1994		2 priser i 1980 og 1981
Danseband	1996		Danserokester/ gammeldans: 1997, 1998 Danseorkester: 1996, 1999–2011	Fælles med gammeldans i 1997 og 1998
Urban	1996	2012	Dance/techno: 1996–1997 Dance: 1998–1999 Dance/hip-hop: 2000 Hip-hop/RnB: 2004–2006 Hip-hop 2001-2003, 2007-2012
Metal	1997		Hardrock: 1997–2000
Elektronisk musik	2000		Elektronika/ samtidsmusik: 2004 Elektronika: 2000–2003, 2005–2011	Fælles med samtidsmusik i 2004
Blues	2001		Blues/country: 2003, 2004	Fælles med country i 2003 og 2004
Country	2003		Blues/country: 2003, 2004	Fælles med blues i 2003 og 2004 Kalt roots & country 1984–1993
Indie	2013

I 1983 ble Årets spellemann indført som den første tillægsklassen, og det er per 2013-uddelingen totalt tre tillægsklasser. Fra Spellemannprisen 2007 ble prisen årets nykommer udvidet til også at indeholde et arbejdsstipendium på 200.000 NOK. Stipendiet bliver uddelt af branchens vederlagsbyrå Gramo for at give vinderen "et udgangspunkt for at arbejde videre med sin musik, sådan at de kan glæde os mere i fremtiden". Stipendet blev opjusteret til 250.000 for 2011.

I samarbejd med TONO ble det ved Spellemannprisen 2008 indført tre klasser for ophavsmænd som senere blev slået sammen til to klasser. I tillæg til tillægs- og ophavsmændklasserne kommer fagprisen, producentprisen og hædersprisen som ikke uddeles fast. Hædersprisen og den tidligere branchepris blev begge uddelt ved første uddeling.

Dagens navn	Første uddeling	Ikke uddelt	Andre navn på klasse	Bemærkning
Årets spellemann	1983
Årets nykommer	1989	1991, 1992
Årets hit	1994		Låt 1994–2003
Komponist	2008		Årets samtidskomponist og Årets populærkomponist 2008–2010	Slået sammen til en pris i 2011
Tekstforfatter	2008

Klasser som har kommet og forsvundet igen.

Navn	Periode	Ikke uddelt	Bemærkninger
Kor-plate	1979
Roots & country	1984–1993	1986	Blues/country og senere country ble innført i 2003
Bedste pladeomslag	1989, 1994–1995
Kammermusik	1991–1996	1994	Ingen uddeling i klassisk musik og samtidsmusik i denne perioden
Orkestermusik	1992–1995	1994	Ingen uddeling i klassisk musik og samtidsmusik i denne perioden
Orkester- og kormusik	1991		Ingen uddeling i klassisk musik og samtidsmusik i denne perioden
Album	1994–1996
Artist	1997–2000
Underholdning	1989–1993
Tidenes norske hit	2001		I forbindelse med 30 års jubilæum
Tidenes VG-listelåt	2008
Årets eksport-pris	2008
Årets fan	2010
Regissør musikvideo	2010
Kvindelige artist	1972–2011	1975–1977, 1997–2002	Erstattet af popsolist/vokalist i perioder. Kvindelig popsolist: 2003
Mandlige artist	1972–2011	1975–1977, 1997–2002	Erstattet af popsolist/vokalist i perioder. Mandlig popsolist: 2003
Årets innovatør	2010–2011		Prisen videreføres af Spotify
Årets musikvideo	1986-2012	1987–1998	Videoprisen 1999, 2000

Seksten artister står som vinder af fem eller flere Spellemannpriser. To af de som har vundet flest priser, Oslo-Filharmonien og Leif Ove Andsnes med henholdsvis ni og ti priser hver, har aldrig modtaget mere end en pris samme år. Enkelte artister har vundet flere priser både som soloartist og med band, som Morten Harket som totalt har været med at vinde hele tretten priser, og Gustav Lorentzen som har vundet prisen for seks forskellige plader, to af dem med Knutsen & Ludvigsen.

11 priser

• Leif Ove Andsnes: 1991 (2 stk.), 1992, 1993, 1998, 2000, 2002, 2003, 2005, 2011, 2012

9 priser

• Oslo-Filharmonien: 1972, 1981, 1984, 1987, 1990, 1992, 1998, 1999, 2009 (har også vundet under navnene Filharmoniske Selskaps Orkester og Oslo Filharmoniske Orkester)
• a-ha: 1985 (2 stk), 1986 (3 stk), 2000 (2 stk), 2008, 2010

8 priser

• Ole Ivars: 1996, 1999 (2 stk), 2000, 2003, 2004, 2005, 2010

7 priser

• Odd Børretzen: 1974, 1996 (2 stk), 1997, 2001, 2002, 2008

6 priser

• Det Norske Kammerorkester: 1988 (2 stk), 1992, 1996, 1999, 2000
• Röyksopp: 2001 (2 stk), 2002 (2 stk), 2005, 2010
• Madcon: 2004, 2007 (2 stk), 2008 (2 stk), 2010

5 priser

• Geirr Lystrup: 1981, 1988, 1992, 2003, 2005
• Madrugada: 1999, 2002, 2005 (3 stk)
• Lene Marlin: 1998, 1999 (4 stk)
• Truls Mørk: 1991, 1992, 1993, 1995, 1999
• Vamp: 1993, 1996, 1998, 2005, 2006
• DumDum Boys 1988, 1989, 1990, 1992, 2007
• Espen Lind: 1997 (3 stk), 2006, 2008
• Sidsel Endresen: 1981, 1984, 1998, 2002, 2012

Efterhånden som det er blevet indført flere tillægsklasser, har det blevet mulig at vinde mere end en pris samme år. The Monroes var de første til at vinde to priser samme år under uddelingen i 1983. I nyere tid er det ikke uvanlig at samme artist vinder både tre og fire priser.

Artister som har vundet fire priser samme år

• Morten Harket (1995)
• Lene Marlin (1999)
• Briskeby (2000)

Artister som har vundet tre priser samme år

• a-ha (1986)
• Anne Grete Preus (1994)
• Espen Lind (1997)
• Morten Abel (2001)
• Madrugada (2005)
• Donkeyboy (2009)

• Spellemannprisens hjemmeside
• Søk blant vindere af Spellemannprisen