Otteradet ulvefod
Otteradet ulvefod | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Lycopodiophyta (Ulvefodsplanter) |
Klasse | Lycopodiopsida (Ulvefod-klassen) |
Orden | Lycopodiales (Ulvefod-ordenen) |
Familie | Lycopodiaceae (Ulvefod-familien) |
Slægt | Huperzia |
Art | H. selago |
Videnskabeligt artsnavn | |
Huperzia selago (L.) Bernh. | |
Synonymer | |
Lycopodium selago | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Otteradet ulvefod (Huperzia selago) er en 5-20 cm høj ulvefodsplante, der i Danmark vokser på morbund på f.eks. heder eller lysåbne skove. Otteradet ulvefod er den kraftigste af vores hjemlige arter af Ulvefod. Planten er giftig.
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Otteradet ulvefod er en jordboende (ikke-epifytisk) karplante med oprette eller opstigende skud. Den sporebærende plante består af en jordstængel med trævlerødder og en overjordisk del, der har opstigende gaffeldelte stængler med talrige, tætsiddende og spiralstillede, bittesmå blade. Løvblade og sporehusblade er ens. I toppen af skuddene kan forekomme små ynglelegemer, men den ses aldrig med strobilus.
Det meste af planten er over jorden, men fra den krybende jordstængel udgår små primitive hvidlige rødder.
Voksested
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark er Otteradet ulvefod mest kendt fra heder, hedemoser, morbunds-skove og tilvoksede grusgrave. Den er temmelig sjælden i Jylland og på Bornholm, mens den er meget sjælden i resten af landet.
Anvendelse
[redigér | rediger kildetekst]Afkog har tidligere (grundet plantens giftighed) været brugt mod lus, heraf bl.a. det norske navn Lusegress.
Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
- Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Otteradet ulvefod
Spire Denne botanikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |