Spring til indhold

College Station (Texas)

Koordinater: 30°36′05″N 96°18′52″V / 30.6014°N 96.3144°V / 30.6014; -96.3144
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
College Station
Udsigt over en del af Texas A&M Universitys campus
Udsigt over en del af Texas A&M Universitys campus
Overblik
Land USA
BorgmesterJohn Nichols[1] Rediger på Wikidata
StatTexas
CountyBrazos County
Postnr.77840–77845, 77840, 77842, 77843, 77845 Rediger på Wikidata
Telefonkode979 Rediger på Wikidata
UN/LOCODEUSCLL Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 120.511 (2020)[2] Rediger på Wikidata
Andet
Højde m.o.h.103 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.cstx.gov
Oversigtskort
College Station ligger i Texas
College Station
College Station
College Stations beliggenhed i Texas 30°36′05″N 96°18′52″V / 30.6014°N 96.3144°V / 30.6014; -96.3144

College Station ligger i USA
College Station
College Station
College Stations beliggenhed i USA

College Station er en amerikansk by i Brazos County, Texas. Den ligger den østlige del af det centrale Texas i området Brazos Valley 130 km nordvest for Houston og 140 km østnordøst for Austin. Ved folketællingen i 2020 havde College Station 120.511 indbyggere.[3] College Station og Bryan udgør kernen i storbyområdet the Bryan-College Station metropolitan area, der er det 13. største metropolitan area i Texas med 273.101 indbyggere i 2019.

College Station er hjemsted for Texas A&M University, som er langt det største universitet i gruppen Texas A&M University System. Byen skylder sit navn og sin eksistens til universitetets beliggenhed langs en jernbane.

College Stations oprindelse går tilbage til 1860, da Houston and Texas Central Railway begyndte at bygge gennem området.[4] Elleve år senere blev stedet valgt som hjemsted for det foreslåede Agricultural and Mechanical College of Texas.[4] I 1876 da USA fejrede sit 100-års jubilæum, åbnede skolen som den første offentlige institution for videregående uddannelse i staten Texas.[4] Universitetet skiftede navn til det nuværende Texas A&M University i 1963.

College Stations befolkningstal voksede langsomt og nåede 350 i 1884 og 391 ved århundredeskiftet.[4] I løbet af denne periode fandt der transportforbedringer sted i byen. I 1900 blev International–Great Northern Railroad i Texas forlænget til College Station[5] (linjen blev nedlagt igen i 1965),[6] og 10 år senere blev der etableret elektrisk sporvognsfobindelse mellem Texas A&M og nabobyen Bryan.[4] Et bybussystem erstattede sporvognsbanen i 1920'erne.[4]

I 1930 blev bebyggelsen North Oakwood nord for College Station indlemmet som en del af Bryan.[4] College Station fik bystatus i 1938 med John H. Binney som den første borgmester.[4] Inden for det næste år efter oprettede byen en byplanlægningskommission, og i 1940 var byen vokset 2.184 indbyggere.[4]

Byen voksede under ledelse af Ernest Langford, som er blevet kaldt "Father of College Station", og som var borgmester i 26 år fra 1942.[4]

Befolkningsvæksten tog fart efter anden verdenskrig, da befolkningen fraregnet studerende nåede op på 7.898 i 1950, 11.396 i 1960, 17.676 i 1970, 30.449 i 1980, 52.456 i 1990 og 67.890 i 2000.[4] Bryan-College Station metropolitan areas befolkningstal passerede 270.000 mennesker i 2018.

I 1990'erne tiltrak College Station og Texas A&M University sig national opmærksomhed, da George Bush Presidential Library åbnede i 1997. I 1999 blev 12 mennesker dræbt og 27 såret, da universitets traditionelle efterårsbål, kaldet Aggie Bonfire, kollapsede under opførelsen.

  1. ^ www.kbtx.com (fra Wikidata).
  2. ^ USA's folketælling fra 2020, hentet 1. januar 2022 (fra Wikidata).
  3. ^ "U.S. Census Bureau QuickFacts: College Station city, Texas".
  4. ^ a b c d e f g h i j k Odintz, Mark. "College Station, Texas". Texas State Historical Association. Hentet 15. juni 2008.
  5. ^ "A Guide to Historic Brazos County" (PDF). Brazos Heritage Society. 2003. s. 25. Arkiveret fra originalen (PDF) 26. juni 2008. Hentet 15. juni 2008.
  6. ^ Werner, George C. "International-Great Northern Railroad". Texas State Historical Association. Hentet 15. juni 2008.