Spring til indhold

Chengde

Koordinater: 40°58′01″N 117°55′57″Ø / 40.96694°N 117.93250°Ø / 40.96694; 117.93250
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fra den kejserlige sommerresidens
Chengdes beliggenhed i Hebei
Puning-templet i Chengde

Chengde (kinesisk: 承德; pinyin: Chéngdé; Wade-Giles: Ch'éng-té; tidligere kaldt Rehe eller Johol) er en kinesisk storby i provinsen Hebei ved Kinas kyst til det Gule Hav. Den er en by på præfekturniveau. Befolkningen i byen anslås (2004) til 442.000, men hele præfekturet har 3,53 millioner indbyggere.

Chengde ligger nord for den kinesiske hovedstad Beijing og er mest kendt som sommerresidens for kejserne under Qing-dynastiet.

Administrative enheder

[redigér | rediger kildetekst]

Bypræfekturet Chengde har jurisdiktion over 2 distrikter (区 ), et minedistrikt (矿区 kuàngqū), 5 amter (县 xiàn) og 3 autonome amter (自治县 zìzhìxiàn).


Kort
Kort over Chengde
# Navn Hanzi Pinyin Befolkning (2004 est.) Areal (km²) Tæthed (indb./km²)
Distrikter
1 Shuangqiao 双桥区 Shuāngqiáo Qū 290 000 311 932
2 Shuangluan 双滦区 Shuāngluán Qū 100 000 250 400
3 Yingshouyingzi
Minedistrikt
鹰手营子矿区 Yīngshǒuyíngzi
Kuàngqū
70 000 148 473
Amter
4 Chengde 承德县 Chéngdé Xiàn 470 000 3 990 118
5 Xinglong 兴隆县 Xīnglóng Xiàn 320 000 3 116 103
6 Pingquan 平泉县 Píngquán Xiàn 470 000 3 297 143
7 Luanping 滦平县 Luánpíng Xiàn 320 000 3 195 100
8 Longhua 隆化县 Lónghuà Xiàn 420 000 5 474 77
Autonome amter
9 Fengning
(For mandsjuene)
丰宁满族
自治县
Fēngníng Mǎnzú
Zìzhìxiàn
380 000 8 747 43
10 Kuancheng
(For mandsjuene)
宽城满族
自治县
Kuānchéng Mǎnzú
Zìzhìxiàn
230 000 1 933 119
11 Weichang (For manchuer og
mongoler)
围场满族
蒙古族自治县
Wéichǎng Mǎnzú
Měnggǔzú Zìzhìxiàn
520 000 9 058 57

Chengde hed tidligere Rehe (Jehol) og var hovedstad for den tidligere provins Rehe.

Qing-dynastiets kejsere begyndte at bygge sommerpaladser der i 1700-tallet, og det bestod til slut af et anlæg med store parker med søer, pagoder og paladsbygninger. Udenom anlæggets mure blev der rejst otte ydre templer som hver skulle reflektere forskellige byggestile i det kinesiske rige. Særlig opmærksomhed fra besøgende får Putuo-Zongcheng-tempelet (普陀宗乘, Pǔtuó Zōngchéng), som er inspireret af Potalapaladset i Lhasa (Tibet), og Puletemplet, som er inspireret af Himmeltemplet i Beijing. Sommerpaladset og templerne i omegnen blev i 1994 opført på UNESCOs liste over Verdens kulturarv.

Vej- og jernbaneforbindelserne til Beijing er gode. Motorvejen fra Beijing til Chengde blev helt færdig i 2006.

Kinas rigsvej 101 går gennem området. Den begynder i Beijing og fører via Chengde til Shenyang.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

40°58′01″N 117°55′57″Ø / 40.96694°N 117.93250°Ø / 40.96694; 117.93250