Bromazepam
Bromazepam er et benzodiazepin der bruges som det aktive stof i lægemidlet Bromam®. Stoffet virker ved at binde sig til specielle strukturer i hjernen (GABA-receptorer). Herved hæmmes en række nerveimpulser der fremkalder angst, søvnløshed og kramper.
Bromam®
[redigér | rediger kildetekst]Bromam® er et receptpligtigt lægemiddel der markedsføres af Sandoz der er en del af Novartis International AG. Midlet fås i 3 og 6 mg af det aktive stof Bromazepam. Virkningen er beroligende, angstdæmpende og sløvende. Bivirkningerne kan være mundtørhed, hukommelsestab, åndedrætsbesvær og muskelsvaghed. Ved indtagelse indtræder virkningen i løbet af 1½ time. Stoffet er først helt ude af kroppen efter ca. 3 døgn.
Der er stor risiko for hurtig tilvænning af stoffet og midlet bør derfor anvendes med særlig forsigtighed. Stoffet er sløvende og det frarådes at man færdes i trafikken når man er påvirket. Bivirkninger ved tilvænning der indtræder hvis medicineringen stoppes vil være hyperaktivitet, problemer med at sidde stille, tanker der flyver rundt og ekstrem uro.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Du kan læse mere om medicin, der indeholder bromazepam på medicin.dk
- Apoteket.dk om Bromam
- Sandoz.dk om Bromam Arkiveret 11. november 2010 hos Wayback Machine