Almindelig brandbæger
Alm. Brandbæger | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Plantae (Planter) |
Division | Magnoliophyta (Dækfrøede) |
Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
Orden | Asterales (Kurvblomst-ordenen) |
Familie | Asteraceae (Kurvblomst-familien) |
Slægt | Senecio (Brandbæger) |
Art | S. vulgaris |
Videnskabeligt artsnavn | |
Senecio vulgaris L. | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Almindelig Brandbæger (Senecio vulgaris) eller Stolt-Henriks Brandbæger er en 5-40 cm høj urt, der i Danmark vokser meget almindeligt på lysåben jord. Den betragtes af mange som et besværligt ukrudt. Blomsterkurven mangler oftest de gule randkroner eller de er kun 1 mm lange. Hele planten er stærkt giftig.
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Alm. Brandbæger er en lav, enårig urt med en løst forgrenet, opret vækst. Stænglerne er glatte eller spredt gråhårede og meget skrøblige. Bladene sidder spredt, og de er lancetformede med bugtet-fliget eller fjersnitdelt rand. Oversiden er glat, mens undersiden er dækket af spindelvævsagtige, grå hår.
Blomstringen sker i marts-november, men kan også foregå i milde perioder af vinteren. De enkelte blomster er gule og rørformede, og de er samlet i små kurve, der mangler randkroner. Frugterne er nødder ned håragtig fnok.
Rodnettet består af en dybtgående hovedrod med mange, trævlede siderødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,15 m (25 x 15 cm/år).
Voksested
[redigér | rediger kildetekst]Alm. Brandbæger var oprindelig en pionerplante i Nord- og Mellemeuropa, men den er fulgt med dyrkede afgrøder og findes i dag naturaliseret i næsten alle tempererede og subtropiske egne. Overalt optræder den som ruderatplante og som et frygtet markukrudt.
Søsterprojekter med yderligere information: |
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.