Spring til indhold

Ørðavík

Koordinater: 61°32′05″N 06°48′48″V / 61.53472°N 6.81333°V / 61.53472; -6.81333
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Øravík)
ØRÐAVÍK
Pladsering af Ørðavík på Færøerne Kort over Suðuroy
Land Færøerne
Postnummer 827
Befolkning
Rang
38 (2005)
76
Dansk navn Ørdevig
Kommune Tvøroyri
Markatal 12
Placering N 61° 32' 10 V 6° 48' 31

Ørðavík (før Øravík) er en gammel færøsk landbrugsbygd, 7 km syd for TvøroyriSuðuroy. Fra bygden går der en landevej mod nordvest, forbi tingstedet, og videre til Fámjin. To gårde er stadig i drift med hovedsagelig kvæg og fåreavl. Suðuroys vejvæsen har administration og værksteder i bygden.

Ørðavík ligger ved bugten Ørðavík på sydsiden af Trongisvágsfjørður. I bugten syd for Ørðavík, i Tjaldavík, ligger den 7,5 hektar store holm Tjaldavíkshólmur, en af Færøernes 11 holme. Det var her ved Tjaldavík, tingfolkene havde deres teltplads, (tjald-telt) Fra Ørðavík går Hovstunnelen mod syd. Tunnelen blev indviet den 20. oktober 2007. Tunnelen afløste den gamle fjeldvej "Hovsegg", som blev taget i brug i 1950'erne.

Der er ca. 5 minutters kørsel til færgehavnen Krambatangi, 7 minutter til Tvøroyri og 10 minutter til Vágur.

2 km vest for Ørðavík, ligger Suðuroys tingsted eller várting Uppi millum Stovur, hvor stridigheder blev løst ved dom, og hvor nye love fra Tórshavn blev offentliggjort.

Sydøst for bygden i nærheden af det nuværende fyrtårn lå øens rettersted, Galgin, hvor de dødsdømte blev hængt.

  • 1629 3 sørøverskibe fra Algeriet hærger bl.a. Ørðavík.
  • 1656 lykkedes det Suðuroy-præsten Jacob Christensen Klinte at etablere en krambod i Punthavn nær Ørðavík, så folk fra øen ikke skulle ro den farefulde vej til Tórshavn for at handle, men da indbyggerne fortsat handlede med udenlandske smuglerfartøjer, måtte kramboden lukke efter kort tid.
  • 1733 Ved Oyrnafjall mellem Ørðavík og Trongisvágur forsøger et engelsk mineselskab at udvinde kul, men må opgive året efter.
  • 1765 11. august forulykker en båd fra Ørðavík på fiskeri, og de tre ombordværende omkommer.
  • 1807 På et folkemøde i Ørðavík opfordrer Nólsoyar Páll til at bryde danskernes handelsmonopol og selv hente fragt i udlandet.
  • 1870 Tingstedet Suðuroy, som i 1808 blev flyttet til Hvalba, flyttes tilbage til Ørðavík.
  • 1895 Tingstedet flyttes til Tvøroyri.
  • 1930 15. december forulykker en båd fra Ørðavík med 5 mand.
  • 1966 Ørðavík får et bønhus.
  • 2006 23. januar foretages de første sprængninger til tunnellen mellem Ørðavík og Hov.
  • 2007 17. juni indvies den 2.437 m lange Hovstunnelen, der afløste den 9 km lange vej "Hovsegg", som gik over fjeldet til Hov.
Wikimedia Commons har medier relateret til:

61°32′05″N 06°48′48″V / 61.53472°N 6.81333°V / 61.53472; -6.81333

Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.